Akademikerne: Sæt kompetenceudvikling på dagsordenen til OK23

Danske virksomheder står foran store udfordringer med blandt andet grøn og digital omstilling. Hvis de skal håndteres, kæver det, at vi har de rette teknologier, men også at medarbejderne har opdateret viden og de rette kompetencer. Det gælder også akademiske medarbejdere. 

Otte ud ti virksomheder peger på, at deres evne til at anvende ny teknologi får større betydning de næste år, ifølge en undersøgelse fra Danmarks Statistik. Det indebærer selvfølgelig også, at medarbejderne skal rustes til at benytte ny teknologi.

Men desværre tøver mange private virksomheder med at sikre kompetenceudvikling af deres medarbejderne. Det er et problem, for dels forringer det evnen til at følge med udviklingen, dels udnytter virksomhederne ikke, at de akademiske medarbejdere er dygtige til at tilegne sig nye kompetencer og viden på meget specialiserede områder.

Derudover ved vi, at kompetenceudvikling er et stærkt instrument til at løse rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer. Og det styrker medarbejderes trivsel, produktivitet og arbejdsglæde. 

Kompetenceudvikling bør derfor være et prioriteret emne ved OK23 for de akademikere, der er på overenskomst. Men der bør også være fokus på kompetenceudvikling for det flertal af akademikere, der ikke er ansat på overenskomst.

Arbejdspres og travlhed står i vejen
For der er bestemt plads til forbedringer: En undersøgelse blandt mere end 20.000 medlemmer på tværs af Akademikernes medlemsorganisationer viser, at mere end halvdelen af de privatansatte akademikere gerne så, at de fik mere kompetenceudvikling. Faktum er dog, at færre end 25 procent af de privatansatte akademikere inden for et år har deltaget i forløb om efter- og videreuddannelse. 

Mange oplever, at arbejdsgiveren siger nej og samtidig ikke vil betale for videreuddannelse

Lisbeth Lintz
Formand, Akademikerne

Udfordringerne for akademikeres deltagelse i efter- og videreuddannelse er blandt andet, at arbejdspres og travlhed står i vejen. Virkeligheden er, at der er rygende travlt ude på arbejdspladserne, og derfor er der risiko for, at ambitionerne om kompetenceudvikling forsvinder i en driftstung dagligdag.

Derudover har mange svært ved at overskue, hvor der findes relevante kurser. Der er også mange, der oplever, at arbejdsgiver siger nej og samtidig ikke vil betale for videreuddannelse. 

Det har man forsøgt at håndtere ved at indføre rettigheder videreuddannelse i overenskomster og andre aftaler, så der ikke kun afsættes penge, men også tid til den løbende opkvalificering. Men mange steder er der fortsat ingen formelle rettigheder. Det er et problem. 

Hvis vi mener, at efter- og videreuddannelse er en vigtig komponent i at håndtere virksomhedernes udfordringer i forbindelse med blandt andet grøn og digital omstilling, så er det vigtigt, at vi tager tyren ved hornene og får udnyttet det potentiale, der ligger i løbende opkvalificering af akademiske medarbejdere.

Jeg vil derfor opfordre til, at man ved OK23 investerer i at sætte kompetenceudvikling på dagsordenen.