Akademikerne: Arbejdsgivere står for ofte i vejen for medarbejdernes kompetenceudvikling

Barrierer for kompetenceudvikling

For det første handler det om tid. Det vil sige, at arbejdspres og travlhed hos medarbejderne fortsat er den største barriere for at deltage i kompetenceudvikling. Hele 83 procent peger i undersøgelsen på dette som et problem. 

Både medarbejdere og arbejdspladser har alt at vinde ved at gå all in på kompetenceudvikling som et fælles mål.

Lisbeth Lintz
Formand, Akademikerne

Desuden er arbejdsgivernes manglende vilje til finansiering en væsentlig hindring, påpeger 45 procent af de akademiske medarbejdere, hvilket samtidig er en stigning på fire procentpoint siden sidste undersøgelse i 2021. 

Og for det tredje handler det om, at arbejdsgivere mere bredt set er mindre villige til at støtte op om ønsker om kompetenceudvikling.

39 procent svarer således i undersøgelsen, at de har fået et nej fra arbejdsgiver. I 2021 lå tallet på 34 procent.

Både medarbejdere og arbejdspladser har alt at vinde ved at gå all in på kompetenceudvikling som et fælles mål.

Arbejdspladsernes momentum

Det er typisk akademiske fagligheder, der sidder med planlægningen og det konkrete ansvar i virksomhederne i forhold til både grøn og digital omstilling.

Tænk på, når virksomhederne skal i gang med nye AI-værktøjer som for eksempel ChatGPT eller har brug for en ESG-konsulent, som er i stand til at rådgive om grønne muligheder og løsninger.

Når der til udvikling af mere bæredygtige produkter eller energioptimering benyttes omfattende dataindsamling og analyse af de miljø- og klimamæssige såvel som forretningsmæssige konsekvenser.

Arbejdsgivernes manglende vilje til finansiering er en væsentlig hindrig for kompetenceudvikling

Lisbeth Lintz
Formand, Akademikerne

Eller når det er kundernes adfærd, der skal ændres i en mere bæredygtig retning, og der er brug for kommunikationsspecialistens værktøjskasse.

Disse eksempler vidner alle om, hvor afgørende nødvendigt det er for virksomhederne at følge med for fortsat at være konkurrencedygtige.

Derfor er det også gode nyheder, at kompetenceudvikling er et af de temaer, den akademiske fagbevægelse går til forhandlingerne med, når en række overenskomster for akademikere snart skal forhandles i halen på de offentlige OK24-forhandlinger. 

Jeg håber, at arbejdspladserne vil se de kommende forhandlinger som et afgørende momentum. Og at de store muligheder, der ligger i at øge fokus på kompetenceudvikling, derfor bliver grebet.