Aktører: Silotænkning står i vejen for nyuddannede

Af Lars Qvistgaard, Cecilia Lonning-Skovgaard, Kristian Würtz, Mai-Britt Iversen, Brian Dybro 
Hhv. formand for Akademikerne, borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune, rådmand i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune, beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune

På længere sigt skal vi promovere fleksibilitet i uddannelsessystemet, så både studerende og virksomheder ved, hvilke muligheder de har for at kombinere studie og arbejdsliv.

Lars Qvistgaard og Cecilia Lonning-Skovgaard og Kristian Würtz og Mai-Britt Iversen og Brian Dybro 

Coronakrisen og det medfølgende økonomiske chok har sat sine klare spor i dansk økonomi. Det handler ikke kun om penge, men også om mennesker.

Cirka 40.000 nyuddannede fra de videregående uddannelser står nu overfor at skulle finde fodfæste på et arbejdsmarked i krise. Ikke alene er der meget få jobs at få - de nyuddannede skal også konkurrere med de tusinder af mere erfarne ledige, der har mistet deres job til corona.

Hvis ikke vi tager den udfordring alvorligt, så ender vi med en corona-generation af unge ledige uden fodfæste på arbejdsmarkedet. Det kan vi ikke byde de unge, der uforskyldt står i en svær situation, og det kan vi ikke byde det samfund, der af gode grunde har investeret i højtuddannede, som kan gavne og udvikle vores erhvervsliv.

Derfor råber vi vagt i gevær. Vi har brug for at opgør med silotænkningen. Der skal sikres fleksibilitet og samarbejde mellem uddannelse, beskæftigelse og erhvervsfremme. Tre indsatsområder, som alt for tit eksisterer adskilt fra hinanden, uden blik for, hvordan det der sker på det ene område, får af konsekvenser for de andre områder.

Et oplagt eksempel er indførelsen af fremdriftsreformen, hvor ønsket om at få studerende hurtigere igennem deres uddannelser har ført til, at rigtigt mange dimittender bliver færdige i sommermånederne, hvor der er få jobopslag og dermed ikke rekrutteres mange nye medarbejdere.

Det er lige præcis den type benspænd, vi sætter op for os selv, når vi ikke tænker i at skabe sammenhænge, og det er den type benspænd, der skal sættes en stopper for nu.

Initiativer på både på den korte og lange bane
Her og nu skal vi sikre, at de mange nyuddannede, der står i en svær situation, får hjælp til at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Det kræver, at politikerne giver bedre muligheder for, at virksomheder og nyuddannede akademikere kan møde hinanden – for eksempel via lidt længere virksomhedspraktik og tidligere løntilskudsforløb.

For yderligere at styrke de nyuddannedes jobmuligheder foreslår vi også, at de får muligheden for at tage målrettede kurser, der giver dem mulighed for at kombinere deres faglighed med nogle af de konkrete færdigheder, der bliver efterspurgt af erhvervslivet netop nu. På den måde kan de nyuddannede blandt andet være en vigtig brik i at kickstarte den grønne omstilling i virksomhederne.

På længere sigt skal vi promovere fleksibilitet i uddannelsessystemet, så både studerende og virksomheder ved, hvilke muligheder de har for at kombinere studie og arbejdsliv; både ved at prøve kræfter med arbejdsmarkedet mellem deres bachelor og kandidat og ved at kombinere studie og arbejdsliv på kandidatuddannelsen. Ideen om at uddannelse og arbejdsliv er to adskilte størrelser skal lægges på hylden.