Alternativet: Socialdemokratiet gør nedsat arbejdstid til et tag-selv-bord for overklassen

Det er en klassisk myteskabelse, fordi han jo godt ved, at det ikke er alle danskere på arbejdsmarkedet, der vil gå på nedsat arbejdstid – og slet ikke fra den ene dag til den anden.

Sådan har det i øvrigt også været for Humaidan. Hun mener, at der skal være plads til, at personer kan arbejde hårdt i perioder af deres liv og skrue ned for arbejdet på andre tidspunkter.

Dybvad skaber ny myte

Nu forsøger Kaare Dybvad så at skabe en ny og anden myte i forbindelse med Pernille Garde Abildgaards nye bog Sådan får vi en 4-dages arbejdsuge: Han påstår, at nedsat arbejdstid kun er for den øvre middelklasse – at det er socialt skævt og et privilegium til dem, der i forvejen har længst uddannelse og højest løn.

Bag Kaare Dybvads myteskabelse gemmer sig en vigtig pointe: at nedsat arbejdstid også skal være muligt for dem, der har allermest brug for den

Torsten Gejl (ALT)
Politisk ordfører

Men det er ikke det, Pernille Garde viser med sin bog. Hun har for eksempel hjulpet Bo-Vest med at nedsætte arbejdstiden. De administrerer 15.000 boliger og har alt fra ingeniører og socialarbejdere til folk, der slår græs og skifter vandhaner.

Men bag Kaare Dybvads myteskabelse gemmer sig en vigtig pointe: at nedsat arbejdstid også skal være muligt for dem, der har allermest brug for forlængede weekender – nemlig danskerne med de laveste indkomster. Ikke mindst børnefamilierne.

Og det er her, Dybvad svigter allermest, når han og Socialdemokratiet skubber hele problemstillingen fra sig som en sygdom. Fritid er en megatrend. Hvis ikke regeringen og fagbevægelsen er med til at skabe rammerne og sikre, at mulighederne også når ned til samfundets lavindkomstgrupper, så bliver det bare the wild west og et tag-selv-bord for dem, der selv har ressourcer og økonomi til at skabe det arbejdsliv, de drømmer om.

Velfærdsstatens overlevelse

En tredje myte fra regeringen er, at man ikke kan opretholde velfærdsstaten, hvis danskerne går ned i tid. I Alternativet spørger vi os selv om, hvorfor det hele så ikke er gået i stå ved de utallige nedsættelser af arbejdstiden, som arbejderbevægelsen heldigvis har fået gennemført i løbet af de seneste 100 år.

Vi har i Danmark gang på gang vist, at vi kan nedsætte arbejdstiden, mens vi både er blevet rigere og har udbygget velfærdsstaten

Torsten Gejl (ALT)
Politisk ordfører

Vi har i Danmark gang på gang vist, at vi kan nedsætte arbejdstiden, mens vi både er blevet rigere og har udbygget velfærdsstaten. Kigger vi omkring os i vesten, er de lande, der har den laveste arbejdstid, også de lande, der har de bedste velfærdsstater, for eksempel Danmark, Finland, Sverige og Island.

I Alternativet lægger vi op til, at man indfører nedsat arbejdstid over tid i takt med, at vores produktivitet i samfundet stiger. Vi skal ikke blive fattigere, men i stedet omsætte noget af den rigdom, vi vil vokse med i fremtiden, til flere hænder i det offentlige og mere fritid. Det giver også mening, fordi vores klima- og miljøbelastning må og skal ned.

Det er vigtigt at forstå, at når Mette Frederiksen siger, at vi ikke kan opretholde vores velfærd, så er det fordi, regeringen baserer sin politik på økonomiske fremskrivninger, der siger, at vi skal fordoble vores private forbrug frem mod 2070.

Det hænger ikke sammen, når vores private (over)forbrug allerede er så stort, at det vil kræve fire jordkloder, hvis alle levede som os.

Vi vil derfor gerne åbne for en samtale med regeringen og fagforeningerne. Ikke om, hvordan vi får stoppet den udvikling, som i årtier ellers har været en mærkesag for Socialdemokraterne. Men om hvordan vi kan skabe gode rammer for den udvikling, der allerede er i gang – så nedsat arbejdstid bliver for alle og ikke kun for de få.