AMU-institutioner: Ingen politiske indsatser har løst manglen på faglærte

Gennem de seneste par uger har der udfoldet sig en spændende analysediskussion i Altinget.

Baggrunden for kontroversen er Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) seneste analyse, der rummer en fremskrivning af beskæftigelsesbehovet i år 2030.

Analysen viser, at der i 2030 vil være et svimlende underskud på 99.000 faglærte – og et bekymrende overskud på 59.000 ufaglærte i arbejdsstyrken.

Begge disse ubalancer skyldes ændringer i antallet af ufaglærte job. Disse forventes at falde hurtigere end antallet af ufaglærte i arbejdsstyrken.

Samtidig er der et forventet fald i antallet af faglærte – alt imens antallet af faglærte jobs forbliver nogenlunde uændret.

Vi skal tilpasse os den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet
Det ligger ikke inden for rammerne af dette indlæg at foretage en vurdering af beskæftigelsesfremskrivningens beregninger eller præcisionen af dens resultater.

Tallets nøjagtighed er egentlig også nærmest ligegyldigt. Hvad enten vi får behov for 69.000 eller 99.000 faglærte, så er det tilstrækkeligt at sige, at vi står overfor et massivt problem, som ingen politiske indsatser hidtil har kunnet løse.

Men nu står vi altså med problemet. Og kan det overhovedet løses?

I en kommentar i Altinget udfordrer Jan Rose Skaksen fra Rockwool Fonden og Niels Westergård-Nielsen fra Copenhagen Business School AE-analysens konklusioner.

Begge fremhæver de "tilpasning" som en undervurderet faktor i udviklingen af arbejdskraften og arbejdsmarkedet. Både virksomheder og medarbejdere tilpasser sig nemlig til den arbejdskraft, der er til rådighed.

Og det er da også sandt, at mange øvrige faktorer spiller en rolle for beskæftigelsesudviklingen, herunder for eksempel den teknologiske udvikling og adgangen til udenlandsk arbejdskraft. Faktisk står de danske politikere ikke helt uden redskaber til at imødegå denne udvikling.

Brug de ufaglærte til at varetage specifikke jobfunktioner
Hvis ungdomsuddannelsessystemet ikke kan levere varen, så er det jo indlysende, at man i stedet må kigge nærmere på voksen- og efteruddannelsessystemet og på arbejdsmarkedsuddannelsesprogrammet.  

Med et fint ord kalder man det for "substitution", når stillinger nedbrydes i enkelte jobfunktioner og besættes på nye måder. Og det er en af de mange tilpasninger, som Jan Rose Skaksen og Niels Westergård-Nielsen (formodentlig) tænker på.

Målet er, at man herved kan udvikle de kortuddannedes kompetencer og "substituere" en række af de jobfunktioner, der ellers kræver faglærte uddannelser.

Tydelige politiske målsætninger vil også afspejle, at samfundet har ambitioner for hele arbejdsstyrken og ikke kun for de mest veluddannede

Heino Svenningsen, Torben Pedersen og Peter Thomsen
Direktører på henholdsvis AMU Syd, AMU Vest og AMU Nordjylland

Hos rigtig mange virksomheder kan kortuddannede specialister supplere eller ligefrem erstatte den faglærte arbejdskraft. Og så er ventetiden ikke nær så lang.

Det kan tage årevis at uddanne en dygtig faglært medarbejder, men væsentligt kortere tid at efteruddanne en specialarbejder til at varetage udvalgte jobfunktioner. Denne løsning er mulig hos flere virksomheder, end man skulle tro. 

AMU skal tilbage på den politiske dagsorden
Vores hovedpointe er simpel. I Danmark har systemet et ekstra gear.

Det hedder AMU – og uden at fornægte betydningen af de mange fordele, som et stort antal faglærte udgør på fremtidens arbejdsmarked, så kan også andre dele af uddannelsessystemet udgøre et vigtigt bidrag i "tilpasningen" til fremtidens kompetencebehov.

Pointen er også, at man ikke må stirre sig blind på det dobbelte uddannelsesløft fra ufaglært til faglært. Det er simpelthen ikke alle kortuddannede, som kan eller vil blive faglærte. Og manglen på kvalificeret arbejdskraft kan kun takles ved at spille på begge heste.

I Danmark har vi derfor brug for at sætte arbejdsmarkedsuddannelserne tilbage på den beskæftigelsespolitiske dagsorden.

AMU spiller en helt central rolle i den løbende tilpasning af arbejdskraftens kompetencer og har gennem 60 år og adskillige økonomiske kriser tilpasset arbejdskraftens kompetencer til arbejdsmarkedets nye behov.

Hvis vi vil undgå alvorlige flaskehalsproblemer på det danske arbejdsmarked allerede om ni år, så er det derfor nødvendigt med en meget tydelig politisk vision, der genkobler arbejdsmarkedsuddannelserne til fremtidens beskæftigelsespolitiske udfordringer.

Politiske ambitioner for hele arbejdsstyrken
Den triste situation i dag er, at cirka halvdelen af arbejdsstyrken slet ikke deltager i VEU.

En ambitiøs politisk målsætning kunne for eksempel rumme et mål om, at halvdelen af den ufaglærte arbejdsstyrke skulle gøre brug af efteruddannelsessystemet.

Pointen er, at tydelige politiske målsætninger på efteruddannelsesområdet vil medvirke til at fastholde et fokus på vigtigheden af uddannelse og kompetenceudvikling, og det vil medvirke til at udvikle flere danskeres forståelse for vigtigheden af kompetencer i forhold til arbejdsmarkedstilknytningen.

Tydelige politiske målsætninger vil også afspejle, at samfundet har ambitioner for hele arbejdsstyrken og ikke kun for de mest veluddannede.