3F og DEA: Nye kompetencer dominerer fremtidens ufaglærte arbejdsmarked

Når Danmark åbner igen, og verden begynder at se ud, som vi kendte den, kan vi desværre forvente en øget arbejdsløshed blandt ufaglærte i kølvandet på coronakrisen.

De udgør cirka 20 procent af arbejdsstyrken over 25 år, og hver anden af dem er beskæftiget i et teknologiudsat job. Gruppen står overfor en automatisering, der allerede er i gang, og en digital fremtid, hvor flere og anderledes kompetencer formentlig bliver påkrævet.

Her kan opkvalificering være nøglen til, at den enkelte ufaglærte undgår længerevarende ledighed og kan deltage aktivt i arbejdsmarkedet.

Det bløde er blevet hårdt
Det er blevet sværere at være ufaglært i Danmark i dag, for der er blevet flere jobs, der kræver en form for specialisering eller et højt kompetenceniveau.

Sådan har det altid været, og danske ufaglærte har et højt kompetenceniveau, men det kræver konstant fokus på efteruddannelse. Og det kommer til at gå hurtigt nu.

De fleste ufaglærte har nu en indtjening som faglærte eller højere, men det er kun sket, fordi ufaglærte ofte er meget værdsatte kernemedarbejdere, og fordi vi som samfund er gode til at understøtte omstilling af ufaglærte fra solnedgangsbrancher til solopgangsbrancher gennem efteruddannelse.

Efteruddannelse i teknologi er ikke det eneste vigtige i fremtiden. Det, som vi engang kaldte de "bløde" kompetencer, er blevet de "hårde" kompetencer

Søren Heisel og Stina Vrang Elias
Forbundssekretær i 3F og direktør i Tænketanken DEA

Men omstilling og efteruddannelse i teknologi er ikke det eneste vigtige i fremtiden. Det, som vi engang kaldte de "bløde" kompetencer, for eksempel samarbejdet og blikket på effektive arbejdsgange, er blevet de "hårde" kompetencer.

Når vi taler om automatisering og digitalisering, er det dog ofte uklart, hvilke kompetencer der præcist vil være efterspørgsel efter.

Sociale kompetencer øger lønnen
Flere internationale studier viser, at lønafkastet af sociale kompetencer som for eksempel evnen til at samarbejde, er steget markant på det amerikanske arbejdsmarked.

Samtidig har lønafkastet for jobs, der kræver mere tekniske, rutineprægede kompetencer, været aftagende i samme periode. Ydermere har Tænketanken Kraka peget på, at der på det danske arbejdsmarked har været et generelt stigende kompetencebehov, men overraskende nok gælder det ikke tekniske kompetencer.

Hvordan det præcis ser ud på det ufaglærte danske arbejdsmarked, har Tænketanken DEA undersøgt, og resultaterne er interessante. Det er nemlig især stærke sociale kompetencer, der øger jobmulighederne og lønnen for ufaglærte.

Sociale kompetencer er for eksempel det at kunne koordinere, forhandle og lære fra sig. Og undersøgelsen viser, at det netop er dét, der giver den ufaglærte gode jobmuligheder.