Hver fjerde sanktion mod ledige er en smutter
SANKTIONER: Kommunerne sanktionerer ofte i strid med reglerne, når ledige udebliver fra tilbud, viser ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen. Ikke godt nok, siger ministeren, mens KL kalder på færre og mere enkle regler.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørDet er naturligvis afgørende, at kommunernes sagsbehandling er korrekt – ikke mindst når det handler om mennesker og deres forsørgelse.
Jørn Neergaard Larsen
Beskæftigelsesminister (V)
Ledige bliver trukket i kontanthjælp eller uddannelsesydelse, hvis de pjækker fra aktivering eller et møde på kommunen.
Hvis man ikke har nogen regler, som er til at administrere, er det jo ret svært at sikre, at folk står til rådighed.
Brian Siggaard
Chefkonsulent, KL
Men kun i halvdelen af tilfældene kan det påvises, at kommunen har overholdt retsgrundlaget, da den valgte at sanktionere den ledige. Hver fjerde afgørelse er foretaget i strid med reglerne og ville blive ændret, hvis den ledige havde valgt at klage over afgørelsen. Og i den sidste fjerdedel kan det ikke vurderes, om afgørelsen er korrekt, fordi der mangler oplysninger.
Det viser en ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, som har undersøgt 99 afgørelser om sanktioner over for ledige i 10 forskellige kommuner.
Effektivt sanktionssystem
Personer, der godt kan arbejde, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. Hvis en person flere gange ikke lever op til de krav, jobcentret stiller, eller ikke møder op til de aktiviteter, som pågældende bliver bedt om, kan kontanthjælpsmodtageren sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde. Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem.
- Fra aftale om reform af kontanthjælpssystemet indgået mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance i april 2014.
Arbejdsmarked
