Arbejdsgivere: Arbejdsskadesystemet drukner i grundløse anmeldelser

Af Christina Sode Haslund
Arbejdsmiljøchef, Dansk Arbejdsgiverforening

Arbejdsskadesystemet bygger på en 100 år gammel grundtanke om, at når man får en arbejdsskade, skal man have hjælp til at kunne forsørge sig selv - og ingen skal lades i stikken. Og sådan skal det også være.

Men i dag betaler arbejdsgiverne 4 milliarder kroner årligt for et arbejdsskadesystem, som drukner i grundløse anmeldelser, og som samtidig er både ufokuseret og ineffektivt. Og sådan skal det ikke være!

Der bliver årligt anmeldt omkring 100.000 arbejdsskader. 80.000 af disse anmeldelser bliver ikke anerkendt som arbejdsskader.

Mere syge af at vente på afgørelse 
Desværre ser vi, at personer, der anmelder en skade uden at få erstatning i løbet af få år, har en betydelig lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end øvrige beskæftigede, der ligner dem.

For personer med en anmeldt arbejdsskade er beskæftigelsen 14 procent lavere i forhold til sammenlignelige beskæftigede. For personer, der anmelder en arbejdsulykke, er dette tal 8 procent.

Lad os skabe et system, hvor en sag kun kan blive genoptaget, hvis der er nye faktiske oplysninger i sagen, eller der er sket væsentlige ændringer i den arbejdsskadede tilstand.

Christina Sode Haslund
Arbejdsmiljøchef, Dansk Arbejdsgiverforening

Borgere, som bliver trukket ind i systemet, bliver altså mere syge af at vente på at få afgjort sin sag. Det er tragisk for den enkelte, men det koster også dyrt for virksomhederne, som betaler for unødvendig sagsbehandling. Derfor er der brug for et nyt og forenklet arbejdsskadesystem.

Først og fremmest er der brug for en bedre visitering af, hvilke sager der hører hjemme i arbejdsskadesystemet. Hvis det hurtigt kan afklares, at en arbejdsskadesag ikke vil føre til anerkendelse eller erstatning, så skal sagsbehandlingen ikke trække ud måned efter måned.

Nyt og enklere system efterspørges 
Lad os skabe et system med registreringssager og behandlingssager. Allerede ved anmeldelsen burde læger og forsikringsselskaber vurdere sagen: Er det en sag, der med overvejende sandsynlighed kun skal registreres og ikke kræver sagsbehandling, eller er det en sag, som vil kræve sagsbehandling i AES, fordi den vil føre til erstatning.

For det andet skal vi have en simplere måde at udregne erstatning for varigt mén og erhvervsevnetab. Beregningen bygger i dag på en yderst kompliceret og tidskrævende model, hvor man beregner potentielt tabt indkomst ud fra en vurdering af lønindkomsten flere år tilbage.

Lad os skabe et system, der langt mere enkelt baserer sig på de gennemsnitlige lønoplysninger fra e-indkomstregistret i for eksempel tre år forud for anmeldelsen af arbejdsskaden.

Endelig er der i dag rigtig mange sager, som bliver genoptaget stort set uden nogen betingelser om, at det skal være sandsynligt med et ændret resultat som følge af genoptagelsen. Det belaster systemet og giver den enkelte borger falske forhåbninger om en ny anerkendelse eller en større erstatning.

Lad os skabe et system, hvor en sag kun kan blive genoptaget, hvis der er nye faktiske oplysninger i sagen, eller der er sket væsentlige ændringer i den arbejdsskadede tilstand. Altså et system der følger almindelige forvaltningsretlige principper for genoptagelse. Det vil sikre, at kun de sager, som reelt ville kunne føre til et andet resultat, bliver genoptaget.

Det var tre meget enkle, men afgørende, forslag til et nyt og moderne arbejdsskadesystem. Lad os nu –  arbejdsmarkedets parter og politikerne – stå sammen og få sikret et nyt og forenklet arbejdsskadesystemet til gavn for medarbejderne, virksomhederne og samfundet.