Arbejdskraftens frie bevægelighed er et problem for Danmark

Østeuropæisk arbejdskraft strømmer ind over den danske grænse, helt ukontrolleret. I dag kan østeuropæiske arbejdere frit rejse til Danmark for at søge arbejde i tre måneder. Det er en del af EU-aftalen om arbejdskraftens frie bevægelighed i Europa.

Spørgsmålet er så: Er det rimeligt, at der ikke er kontrol med, hvor mange der kommer til Danmark for at søge arbejde, efter hvad de selv siger. Mange østeuropærere går som tiggere i storbyerne eller samler flasker og lever på gaden. Det var vel i bund og grund ikke det, der var tiltænkt.

Østeuropæere tager pengene med hjem
Et andet problem er, at når de så finder et arbejde hos en dansk arbejdsgiver, der vel at mærke ikke har overenskomst, arbejder de typisk i tre måneder, hvorefter de rejser hjem med de tjente penge, skattefrit, da de tilsyneladende har så mange fradrag, at der ikke skal betales skat til den danske stat.

De arbejder typisk til en løn på 60 til 80 kroner i timen - for eksempel hos et servicefirma eller vikarbureau. Når de tre måneder er gået, rejser de hjem og bliver afløst af andre, der så også arbejder i tre måneder på samme vilkår.

Mange østeuropærere går som tiggere i storbyerne eller samler flasker og lever på gaden. Det var vel i bund og grund ikke det, der var tiltænkt.

Bent Bøgsted
Arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti

Der er ingen kontrol med, hvor mange der kommer til Danmark på den måde, da de jo ikke har kontakt til offentlige myndigheder. Beklageligvis sker det med fuld accept fra regeringen og Venstre og Konservative, da det er jo den aftale, de har indgået, om arbejdskraftens frie bevægelighed i forbindelse med EU-udvidelsen med Østeuropa, der skaber dette problem.

RUT-register løser ikke problemet
Der er så blevet lavet et såkaldt RUT-register til "Registrering af udenlandske tjenesteudbydere". Men dette omfatter kun udenlandske firmaer, der kommer til Danmark for at udføre den arbejdsopgave, de har fået, for eksempel reparation af et hus eller som underleverandør på et større byggeri.

Det pudsige er, at når de registreres i RUT-registret, kan de arbejde fuldt ud lovligt på en polsk overenskomst. Dette sker med fuld accept af regeringen og Venstre og Konservative. Fagforeningerne kan ganske vist få oplyst, hvilke firmaer der er tale om, så de kan prøve at få overenskomst med firmaet. Det lykkes mange gange, men trods dette står vi stadig med et problem, hvor er rigtig mange, et sted mellem 30.000 og 50.000, arbejder efter polsk overenskomst i Danmark.

EU-venlige partier gør intet
Desværre må vi konstatere, at regeringen, Venstre, Konservative og Liberal Alliance ikke ønsker at stramme reglerne for adgangen til det danske arbejdsmarked. Dansk Folkeparti har foreslået, at der ikke skal være adgang til det danske arbejdsmarked fra Østeuropa, før deres lønniveau er kommet nærmere lønniveauet i Danmark.

Dette ville stoppe tilgangen af underbetalt arbejdskraft. Desuden foreslog Dansk Folkeparti, at østeuropæere stadig kunne søge job i Danmark fra deres hjemland på samme måde, som danskere søger arbejde i eksempelvis Norge, hvor man har en ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgår, at ansættelsen sker på vilkår, der lever op til det, vi i Danmark forstår ved ordnede forhold.

Det ville betyde, at virksomhederne stadig kunne hente arbejdskraft, hvis de ikke kan få den i Danmark. Dette blev stemt ned af de EU-venlige partier, og vi må konstatere, at regeringen og Venstre, Konservative og Liberal Alliance åbenbart ønsker, at der skal være en ukontrolleret tilgang til det danske arbejdsmarked af underbetalt arbejdskraft fra Østeuropa.

Så er spørgsmålet: Er det til gavn for det danske arbejdsmarked? Hvor mange af de mange job, som i dag er besat af østeuropæere, ville være besat af danskere, hvis der var kontrolleret tilgang til arbejdsmarkedet? Hvor mange arbejdspladser ville være blevet nedlagt, hvis vi ikke havde arbejdskraftens frie bevægelighed?

Der kan være mange påstande til hvert spørgsmål, men faktum er, at Danmark har rigtig mange, der arbejder under det, vi forstår ved mindsteløn i Danmark. Samtidig betaler de typisk ikke skat i Danmark, og dermed mister staten en indtægt.