Om  
Erlend Høyersten
Carsten Fode

Aros-direktør fratræder efter undersøgelse af arbejdsmiljø og krænkelser

Erlend Høyersten er gået af som direktør på Kunstmuseet Aros i Aarhus, efter at en konsulentundersøgelse har konstateret problemer i arbejdsmiljøet, herunder krænkelser.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Redaktionen

Direktør Erlend Høyersten har i dag valgt at fratræde sin stilling på baggrund af en undersøgelse af arbejdsmiljøet, oplyser formanden for Aros, Carsten Fode.

"Jeg er ked af den konkrete sag, men glad for, at han har taget konsekvensen af det," siger han.

Formanden oplyser, at konsulentfirmaet Crecea i sin undersøgelse konkluderer, at der har været organisations- og ledelsesmæssige problemer, og at der er forekommet krænkelser.

I en pressemeddelelse fra museet i Aarhus hedder det således, at "Crecea-undersøgelsen konkluderer, at en del af de interviewede oplever udfordringer med ledelses- og organisationskulturen på Aros, og at der desuden er forekommet krænkende handlinger."

Den hidtidige overinspektør Lise Pennington er konstitueret leder i dag, og bestyrelsen iværksætter straks rekruttering af en ny direktør, oplyser Carsten Fode.
 
Erlend Høyersten står til rådighed for museet, såfremt det bliver nødvendigt, siger formanden.

Da mediet JP Aarhus i april lavede en rundspørge blandt otte af byens største kulturinstitutioner, skilte Aros sig ud med fem henvendelser fra medarbejdere om sexisme, sexchikane eller seksuelle krænkelser siden den 1. januar 2016.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erlend Høyersten

Direktør, Høyersten Contemporary
cand.phil. i kunsthistorie (Bergen Uni. 1999)

Carsten Fode

Advokat, adj. professor, Aarhus Universitet, formand for Roskilde Museum, bestyrelsesmedlem
LL.M (Harvard 1976), cand.jur. (Aarhus Uni. 1973)

0:000:00