Ase: Flere hundredtusinder nye atypiske ansatte på vej

Af Karsten Mølgaard Jensen
Administrerende direktør, a-kassen Ase og medlem af Virksomhedsforum

Danskernes arbejdsliv er under forandring. En stor og voksende del af arbejdsmarkedet er ikke længere klassiske lønmodtagere. Flere, kortere og sammensatte ansættelser afløser i stigende grad den traditionelle fastansættelse.

Hver ottende er midlertidigt ansat, men endnu har vi kun set begyndelsen. I Sverige og Finland er det hverdagen for hver sjette – og hver femte i Holland.

Konkret betyder det 100.000 flere atypiske ansatte i Danmark, blot vi kommer på niveau med de to nordiske lande. Og hele 200.000 flere, når det voksende arbejdsmarkedet for atypiske ansatte herhjemme nærmer sig det hollandske.

Job bliver mere projektorienterede, og mange ansættes til specifikke forløb.

Op mod hver fjerde dansker arbejder på atypiske vilkår som selvstændig uden ansatte, freelancere, vikarer og projektansatte. For mange af de ”frie fugle” er det selvvalgt, mens det for andre stadig er et springbræt til en permanent ansættelse.

Vi kan ikke vente på, at fremtidens arbejdsmarked er fuldt implementeret eller fortabe os i beklagelser over og frygt for, hvad der måtte komme. Vi er nødt til at give danskerne de individuelle og nødvendige redskaber, så de her og nu er i stand til at gebærde sig i den virkelighed, der er deres.

Karsten Mølgaard Jensen
Administrerende direktør, a-kassen Ase

Hvordan bliver fremtidens arbejdsmarked?
I dag er cirka 340.000 – svarende til 13,1 procent - på det danske arbejdsmarked ansat i tidsbegrænsede stillinger. Mere end hver tredje med kort eller mellemlang videregående uddannelse har selv ønsket, at deres ansættelse var midlertidig.

Mindst begejstret for udsigten til midlertidige stillinger er folk med lange videregående uddannelser. Tendensen er, at jo yngre man er, jo mere sandsynligt er det, at man er ansat i en midlertidig stilling, og at dette er selvvalgt, viser en ny Ase-undersøgelse.

Mange er i disse år optaget af at diskutere, hvordan fremtidens arbejdsmarked vil se ud.

Herhjemme skal regeringens Disruptionsråd komme med sit bud, men også på EU-niveau, i FN og på diverse konferencer verden over diskuteres emnet intenst.

Udviklingen synes entydigt at gå mod mindre ensartede forhold på arbejdsmarkedet, og på EU-plan er i snit 14,6 procent af borgerne i de 28 lande ansat i midlertidige stillinger.

Industrisamfundet fortoner sig, og snart er vilkårene her fortid.

Det er slut med livslange ansættelser, forfremmelse baseret på anciennitet, hierarkisk styring af medarbejdere og ensartede ansættelsesforhold, hvor alle behandles lige.

Først som sidst må vi erkende, at de trends, vi allerede ser, vil blive stærkere og påvirke os stadig mere.

Den danske model kommer under pres 
Funktioner, der kræver et højere uddannelsesniveau end tidligere, vinder frem. Det ses blandt andet i finanssektoren, hvor to ud af tre medarbejdere under 35 år i dag har en videregående uddannelse, mens det kun gælder for en ud af seks medarbejdere over 55 år.

Alligevel har netop danskere med videregående uddannelser mindst mod på fremtidens arbejdsmarked med stadig flere midlertidige ansættelser. 

Udviklingen skaber nye udfordringer for den enkelte, samfundet og ikke mindst den danske model, som vi kender den.

International konkurrence, outsourcing af job, ny teknologi og flydende arbejdstider er alt sammen med til at sætte den danske model under pres.

Men uanset om vi kan lide de nye arbejdsformer eller ej, kan vi ikke stoppe udviklingen og globaliseringen. Fremtidens arbejdsmarked er en realitet.

Mens den nye franske præsident Emmanuel Macron ser den danske flexicurity-model for arbejdsmarkedet som en kilde til inspiration, er virkeligheden herhjemme ved at indhente den.

De stadig flere danskere i andre jobkonstellationer end den traditionelle lønmodtager mindsker såvel arbejdsgiver- som lønmodtagerorganisationernes muligheder for at påvirke medlemmers arbejdsforhold via traditionelle overenskomster og aftaler.

Alene inden for det næste årti vil vi opleve et arbejdsmarked, der er markant anderledes, end vi har kendt det, forudser eksperter.

Netop de kortere ansættelser og det mere projektorienterede arbejdsmarked vil være centrale vilkår i mange brancher og virksomheder.

Samtidig vil mange arbejdsopgaver mere eller mindre forsvinde fra menneskelige hænder og i stedet blive udført af software eller robotter, der både er mere driftssikre og fejlfri.

Robotterne kommer
Ser vi frem til 2035, vil hvert tredje job i byggebranchen været overtaget af robotter.

3D-printere vil kunne lave bygningers skal på 24 timer, og en af elektrikernes mest efterspurgte evner vil være styring af robotter, spåede en rapport fra installatørernes organisation Tekniq og fagforbundet Dansk El-Forbund i fjor.

Det er langt fra første gang, at arbejdsmarkedet står over for en større omvæltning. Tag pc'ernes indtog på kontorerne i 1980’erne og internettets udbredelse i 1990’erne.

Nye job opstår, andre bliver overflødige, og mange processer vil om få år blot være minder om, hvordan vi gjorde engang. Sådan har virkeligheden på arbejdsmarkedet været i mere end 100 år.

Det er værd at huske på, når eksperter, fagbevægelse med flere advarer om et voksende prekariat på fremtidens arbejdsmarked – altså en gruppe med usikker tilknytning til arbejdsmarkedet.

Selvforståelsen er unuanceret. Udviklingen skyldes den vigende tilslutning til de fagforeninger og organisationer, der forhandler på arbejdsmarkedet.

Derfor er det også nødvendigt at tilpasse systemet, så det passer til fremtidens arbejdsmarked. Man må forandre for at bevare, lyder det fra blandt andre Dansk Erhverv og HK.

Personlige færdigheder bliver afgørende
Realiteten er bare, at danskerne allerede er i gang med den proces.

Mens de traditionelle forbund under eksempelvis LO står vagt om blandt andet retten til at stemme om og strejke for en overenskomst, mister hovedorganisationen tusindvis af medlemmer.

Samtidig stiger det samlede antal medlemmer i fagforeningerne uden for hovedorganisationerne tilsvarende.

De har set den nye virkelighed i øjnene. I stedet for at begræde udviklingen bør kræfterne koncentreres om at klæde den nye gruppe af ”selvstændige” på til at kunne begå sig på fremtidens arbejdsmarked.

De skal forhandle ordentlige kontrakter, vilkår og priser, så der også bliver til pension og ferie.

Forandringerne på arbejdsmarkedet vil uvægerligt stille nye krav og øge efterspørgsel på lederskab, entreprenørskab, global forståelse og formidlingsevner.

Personlige færdigheder og kompetencer bliver stadig mere afgørende. Digitale og faglige færdigheder er et selvskrevet kapitel, men i en kompleks og hastig foranderlig verden er også evnen til at samarbejde med forskellige mennesker uvurderlig.

Når omgivelserne stiller stadig større krav, bør fokus være på at fremme det personlige selvværd og dømmekraft hos den enkelte.

Vi må ikke fortabe os i frygt
Tryghed og stabilitet er vigtig for de fleste. Derfor skal de ansatte på fremtidens arbejdsmarked sikres de rette forsikringer med videre, så deres arbejds- og familieliv kan blive så godt som overhovedet muligt.

Endelig skal der være et økonomisk sikkerhedsnet også under selvstændige og ansatte på atypiske vilkår.

Det er heldigvis på plads nu i kraft af den fremtidssikrede dagpengemodel, regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti enedes om kort før sommerferien, og som netop nu lovbehandles i Folketinget.

Vi kan ikke vente på, at fremtidens arbejdsmarked er fuldt implementeret eller fortabe os i beklagelser over og frygt for, hvad der måtte komme.

Vi er nødt til at give danskerne de individuelle og nødvendige redskaber, så de her og nu er i stand til at gebærde sig i den virkelighed, der er deres.