Brancheforening: Sygesamtaler hører ikke nødvendigvis til hos jobcentrene
Der er ræsonnement i Socialdemokratiet foreslåede besparelser på de kommunale jobcentre, når det gælder sygesamtalerne: Når denne indsats flyttes tættere på virksomhederne, øges chancerne for tilbagevenden til jobbet, skriver Jan F. Steenhard.
Jan F. Steenhard
Administrerende direktør og aktionær, Joblife A/S, forperson, Brancheforeningen for ArbejdsmiljørådgiverStore besparelser på landets 94 kommunale jobcentre var inden folketingsvalget genstand for stor opmærksomhed fra flere politiske partier på Christiansborg, der var på jagt efter finansiering til andre politiske projekter. Blandt andre foreslog Venstre og Socialdemokratiet således besparelser, der skal reducere mængden af opgaver i jobcentrene.
Konkret har Socialdemokraterne med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i spidsen foreslået en besparelse på tre milliarder kroner, der skal løse jobcentrene for bureaukrati og proceskrav – blandt andet foreslår de, at jobcentrene ikke længere skal bruge tid på at holde samtaler med folk, der er sygemeldte, men som har et job.
Og her har Peter Hummelgaard og Socialdemokratiet faktisk fat i den lange ende, viser erfaringen os, og denne besparelse bør derfor stadig være i spil under de aktuelle regeringsforhandlinger.
Som arbejdsmiljørådgivere med daglig berøring med medarbejdere, der er sygemeldte fra deres arbejde på grund af eksempelvis stress eller anden psykisk nedslidning, mener vi, at disse sygesamtaler i stedet bør ligge på virksomhedernes eget bord. Vores erfaringer viser nemlig, at så snart en sygemeldt medarbejder ender i et forløb på et jobcenter, som det er tilfældet efter otte ugers sygemelding fra sit job, bevirker det ofte, at forløbet forværres.
Øget risiko for permanent udstødelse fra arbejdsmarkedet
Tilknytning til et jobcenter betyder, at medarbejderne pludselig får status af klienter, og for mange opfattes mødegangen på et jobcenter som et trusselsscenarie. Vores erfaring er derfor, at så snart man som sygemeldt tilknyttes et jobcenter, stiger risikoen for permanent udstødelse fra arbejdsmarkedet.
Den sygemeldte medarbejder og dens virksomhed bør i stedet selv håndtere disse samtaler. Og herudover bør samtalerne skifte navn fra sygesamtaler til ’tilbagevendelsessamtaler’. For vi ved, at en tilbagevenden til jobbet ofte er en del af medicinen for den sygemeldte. Naturligvis i en gradvis forstand.
Man kan med fordel se mod lande som Sverige, Tyskland, Norge og Holland, der i langt højere grad inddrager virksomhederne
Jan F. Steenhard
Forperson for brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne
Disse samtaler klares bedst med virksomhederne frem for jobcentrene som tovholder, fordi virksomhederne i forvejen kender til medarbejderens forløb og er tættere på, ligesom de i samarbejde med medarbejderen kan fjerne eventuelle rødder til den psykiske belastning. Det er alt andet lige også lettere for virksomhederne og medarbejderen i samarbejde at finde frem til den bedste plan for at vende tilbage til jobbet.
Vi skal dog være opmærksomme på, at det også stiller krav til virksomhederne. Det kræver, at man har nogle ansatte, der ved, hvordan man afvikler denne slags samtaler, således det er fagligt forsvarligt, ligesom man som virksomhed kan benytte muligheden for at tilknytte uvildige arbejdsmiljørådgivere.
Her kan man med fordel se mod lande som Sverige, Tyskland, Norge og Holland, der netop praktiserer ovenstående model og inddrager virksomhederne i langt højere grad med stor succes.
Så set i lyset af den blandende modtagelse af besparelserne på landets jobcentre er der her faktisk ræsonnement i nogle af de foreslåede besparelser, som giver mening at bære til bordet ved de aktuelle regeringsforhandlinger. For ved at flytte denne indsats tættere på virksomhederne, gøres chancerne for tilbagevenden til jobbet større.