Brug for bred vifte af kompetencer på beskæftigelsesområdet
Af Ole Cordsen
Kontorchef, KL
Professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet udtaler til Altinget 24. juni, at den nye reform af beskæftigelsesindsatsen kun kan blive en succes, hvis der etableres en ny professionsuddannelse som jobformidler. Den opfattelse deler KL ikke. Allerede i dag eksisterer der nemlig et forholdsvis bredt udbud af uddannelser målrettet beskæftigelsesområdet.
Socialrådgiveruddannelsen blev revideret med virkning så sent som i 2012. Med revisionen oprustes socialrådgivernes faglighed på netop beskæftigelsesområdet. De første dimitterer efter den styrkede studieordning i 2015.
Desuden blev der i 2008 oprettet en ny administrationsbacheloruddannelse. Denne har ’toninger’ i både beskæftigelsesområdet, økonomiområdet og i uddannelses- og erhvervsvejledning.
Send dit debatindlæg til js@altinget.dk
Mange typer opgaver
Jobcentrene løser en bred vifte af opgaver. Nogle medarbejdere har direkte borgerkontakt. Andre har primært virksomhedskontakt. Og atter andre beskæftiger sig med administrations-, stabs- og ledelsesopgaver. Med så mangeartet en opgaveportefølje kan der være en række fordele i at rekruttere medarbejdere med forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde.
Selv om udgangspunktet blandt medarbejderne er ganske robust, så er det nemlig bydende nødvendigt at lade den aktuelle, ambitiøse reformdagsorden gå hånd i hånd med en både målrettet og praksisnær kompetenceudvikling.
Ole Cordsen
Kontorchef, KL
Henning Jørgensen mener ikke, at jobcentrenes ansatte er klædt på til opgaven:
”Dem, der sidder over for de ledige og bestemmer deres skæbne, de kender ikke lovgivningen og regelgrundlaget. De ved ikke, hvilke metoder de skal bruge for at tale med dem og hjælpe dem i job, for det har de aldrig lært. Medarbejderne i jobcentrene kan være alt fra en falleret frimærkehandler til en tidligere kontorassistent,” udtaler han.
Det billede kan jeg ikke genkende. KL’s undersøgelse fra efteråret 2013 viser nemlig et noget andet billede:
Langt størstedelen af jobcentermedarbejderne har en videregående uddannelse, og efter- og videreuddannelsesaktiviteten er høj.
63 procent har tidligere været ansat i en privat virksomhed – hvilket må siges at hamre en pæl gennem myten om sagsbehandlerne uden kendskab til virkeligheden på private virksomheder. 70 procent svarer, at de i ’meget høj’ eller ’høj’ grad uddannelsesmæssigt er klædt på til arbejdsopgaverne i beskæftigelsesindsatsen, og kun en ud af hundrede svarer, at de i ’ringe’ grad er klædt på.
Fokus på faglighed og kompetencer
Så jeg kan ikke genkende det billede, Henning Jørgensen tegner. Til gengæld er jeg enig i, at det er særdeles vigtigt at fokusere på faglighed og kompetencer i beskæftigelsesindsatsen.
Selv om udgangspunktet blandt medarbejderne er ganske robust, så er det nemlig bydende nødvendigt at lade den aktuelle, ambitiøse reformdagsorden gå hånd i hånd med en både målrettet og praksisnær kompetenceudvikling. Både i forhold til dem, der har borgerkontakt, dem, der har virksomhedskontakt, og dem, der løser administrative og ledelsesmæssige opgaver.
Derfor er det glædeligt, at partierne bag forliget om en beskæftigelsesreform har afsat en sum penge til kompetenceudvikling. Og kommunerne har en klar forventning om at blive inddraget i målretningen og udmøntningen af midlerne.
Det er derfor svært at få øje på behovet for en helt ny grunduddannelse. Langt snarere er der brug for vedvarende at sikre, at de uddannelser, der er, leverer nogle dygtige dimittender, der kan løfte deres opgaver på professionel vis – samt at sikre, at de allerede ansatte får en tilstrækkelig, løbende opkvalificering. Navnlig nu, da en ny reform stiller nye krav til beskæftigelsesindsatsen.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl






















