DA kræver arbejdsskadeafgift fjernet: Ren skatteskrue
ARBEJDSSKADER: Danske virksomheder betaler over en halv milliard hvert år i arbejdsskadeafgift. Udgiften stiger i takt med pensionsalderen, men har ifølge ekspert ingen effekt på arbejdsmiljøet.
Søren Elkrog Friis
Magasinredaktør- De direkte omkostninger af erstatningsudbetalinger ved arbejdsskadesager vurderes at være knap fire milliarder kroner om året.
- Systemet finansieres primært gennem arbejdsgiveres pligt til forsikring samt obligatoriske bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES).
- Arbejdsgivere opkræves en afgift per medarbejder, som er sammensat af AES-bidrag og arbejdskadeafgift.
- Arbejdsskadeafgiften blev vedtaget af S-R-SF-regeringen i forbindelse med finanslovsaftalen for 2013.
- Afgiften er højere i brancher med høje udgifter til arbejdsskader og udgør op til 350 kr. årligt per medarbejder.
- Afgiften udgør samlet set en udgift på over 500 mio. kr. årligt for danske arbejdsgivere.
Danske arbejdsgivere betaler hvert år omtrent en halv milliard kroner i arbejdsskadeafgift. Formålet er at øge de enkelte virksomheders incitament til at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge arbejdsskader.
Men uanset hvor mange kræfter, den enkelte virksomhed bruger på at forbedre arbejdsmiljøet eller undgå arbejdsskader, hænger de stadig på afgiften, fordi den beregnes på baggrund af branchens samlede skadesniveau.
Derfor mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at der er tale om en ren skatteskrue, som alene tjener det formål at fylde statskassen. De forlanger afgiften fjernet, når regeringen om kort tid tager hul på den længe ventede reform af arbejdsskadesystemet.
Eksperternes 27 anbefalinger
En reform af arbejdsskadesystemet har efterhånden været længe undervejs.
Den tidligere regering nedsatte et ekspertudvalg under ledelse af Jørgen Søndergaard, som skulle komme med anbefalinger til et nyt og mere smidigt system, som i højere grad fastholder personer på arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade.
I december 2014 udkom udvalget med deres rapport, som rummer 27 anbefalinger.
1. Afgørelse om anerkendelse inden 21 uger og udmåling af erstatning inden 14 måneder
2. Vurdering af méngodtgørelse inden 14 måneder
3. Mulighed for tabt arbejdsfortjeneste for tilskadekomne efter en arbejdsulykke
4. Mulighed for godtgørelse for svie og smerte i sager med varigt mén
5. Simplere udmåling af erstatning for erhvervsevnetab
6. Ensartet samspil mellem erstatning for erhvervsevnetab og det sociale ydelsessystem
7. Mulighederne for genoptagelse af arbejdsskadesager indskrænkes
8. Styrket fokus på tabsbegrænsningspligten
9. Erstatning for tab af erhvervsevne udbetales løbende
10. Fuld skattepligt for erstatning for tab af erhvervsevne
11. Overvejelse om hensigtsmæssig sammenhæng ml. arbejdsskade-, erstatningsansvars- og pensionsområdet
12. Beskyttelse mod afskedigelse begrundet i fravær forårsaget af en arbejdsulykke
13. Forsikringsselskaber skal have udvidet betalingsforpligtelse
14. Fastholdelsesplan til kommune og Arbejdsskadestyrelsen i sager med sygefravær over 8 uger
15. Udbygget vejledning til arbejdsgiverne ved anmeldelse
16. Obligatorisk fast-track i sager med sygefravær over 8 uger
17. Arbejdsgiveren skal medvirke i fastholdelsesprocessen
18. Opdateret aftale eller rehabiliteringsplan sendes senest 18 uger efter skaden til Arbejdsskadestyrelsen
19. Fokuseret anvendelse af lægeerklæringer
20. Tværfaglig og helhedsorienteret indsats i de vanskelige arbejdsskadesager
21. Fastholdelseskoordinator i kommunerne
22. Ny vidensenhed i Arbejdsskadestyrelsen
23. Sygedagpengerefusion betinges af anmeldelsen af arbejdsskaden
24. Ændret anmeldekriterium for arbejdsulykker
25. Begrænsning i forsikringsselskabernes oversendelse af sager til Arbejdsskadestyrelsen
26. Ændret anmeldekriterium for erhvervssygdomme
27. Systematisk udveksling af elektroniske oplysninger
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Arbejdsmarked
