Danmark halter med implementering af EU-dom, som kræver, at arbejdsgivere registrerer arbejdstid

Stempeluret er for længst gået af mode, men nu skal det enten i fysisk eller digital form genindføres på samtlige danske arbejdspladser.

Det er konsekvensen af en EU-dom fra 2019, som kræver, at arbejdsgivere fremover skal registrere arbejdstid for alle ansatte.

To år efter dommen er det dog stadig et åbent spørgsmål, hvordan og hvornår EU-kravet skal implementeres.

Det er nemlig langt fra ukompliceret at indføre et objektivt system for tidsregistrering på det danske arbejdsmarked, hvor arbejdstid for de fleste lønmodtagere er reguleret i deres overenskomst - og et stigende antal lønmodtagere er ansat på flydende tid - såkaldt jobløn - hvor der i princippet ikke er nogen øvre arbejdstid.

På grund af den følsomme relation til overenskomsterne er implementeringen først udsat på grund af de private overenskomstforhandlinger i 2020, siden på grund af coronakrisen - og nu på grund af de offentlige overenskomstforhandlinger.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard understreger dog, at implementeringen af EU-dommen er i proces.

"Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe under Implementeringsudvalget, som skal kigge på, hvordan vi bedst kan implementere de nye regler på det danske arbejdsmarked. Efter ønske og dialog med arbejdsmarkedets parter er det videre arbejde udskudt til overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked er afsluttet. Det, synes jeg, giver god mening i respekt for den danske model," skriver han i en mail til Altinget.

Spansk fagforening lagde sag an mod tysk bank
Sagen - som altså kan få store konsekvenser for det danske arbejdsmarked, tager sit udspring i Spanien i 2017, hvor den spanske fagforening CCOO lagde sag an mod Deutsche Bank med påstand om, at banken var forpligtet til at registrere de ansattes daglige arbejdstid.

I 2019 fulgte EU-domstolen op med en dom, som slog fast, at medlemsstaterne skal kræve, at arbejdsgivere etablerer systemer, der registrerer arbejdstagernes faktiske, daglige arbejdstid. Formålet er at sikre overholdelse af EU's arbejdstidsdirektiv fra 2003, som sætter loft over arbejdstiden på 48 timer om ugen, højest tillader 11 timers arbejde i træk og giver ret til mindst ét ugentligt fridøgn.

Vi er selvfølgelig lidt ærgerlige over at skulle indføre et stort system på et område, hvor vi ikke har problemer.

Martin Steen Kabongo
Underdirektør, DA

Ifølge Peter Hummelgaard er det for tidligt at konkludere, reglerne skal implementeres i Danmark. Han vil i stedet afvente arbejdsgruppens resultater.

Dansk Arbejdsgiverforening lægger dog ikke skjul på, at det er en delikat sag.

"Det kan være en stor byrde at skulle indføre systemer på områder, hvor man i dag ikke har nogen systemer. Det i sig selv er selvfølgelig en ulempe. Og så synes vi, at vi har ganske få sager om problemer på det her område. Så vi er selvfølgelig lidt ærgerlige over at skulle indføre et stort system på et område, hvor vi ikke har problemer," siger underdirektør Martin Steen Kabongo.

Mange registrerer ikke arbejdstid
For timelønnede, som omfatter knap halvdelen af arbejdsstyrken, kan EU-kravet formentlig opfyldes relativt enkelt, da antallet af arbejdstimer i forvejen registreres. Tolker man EU-dommen meget firkantet, vil der dog også skulle registreres start- og sluttidspunkt på arbejdsdagen, hvilket kan blive en administrativ byrde.

For funktionærerne, som udgør den anden hovedgruppe på arbejdsmarkedet, vil det dog for mange arbejdsgivere være nyt, at man skal registrere arbejdstid. For medarbejdere på flekstid kan det også bliver en udfordring at skulle registrere, hvis arbejdsdagen består af mange forskudte perioder.

Dansk Arbejdsgiverforening går efter en minimumsimplementering. Martin Steen Kabongo kan dog ikke på nuværende tidspunkt konkludere på, om man kan undgå at indføre reglerne direkte i overenskomsterne.

"Det er for tidligt at svare på, men det er rigtigt, at arbejdstid er et meget centralt overenskomstanliggende," siger han.

Blandede følelser i FH
I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) hersker der dog ingen tvivl om, at EU-kravet om tidsregistrering skal indarbejdes i overenskomsterne.

"Det hører hjemme i overenskomsterne, for det er der, vi i forvejen aftaler arbejdstid. Vi kan ikke overlade det her til lovgivning," siger næstformand Arne Grevsen, som tilføjer, at der dog ikke kan blive tale om, at lønmodtagerne skal "betale" for de nye regler ved overenskomstbordet.

Vi har ikke bedt om den her problemstilling, vi har ikke løsningen på den, og derfor går det lidt trægt.

Arne Grevsen
Næstformand, FH

Det er dog ikke kun arbejdsgiverne, som stejler over EU-kravet. I fagbevægelsens rækker er der blandede følelser til, om tvungen tidsregistrering er en fordel eller en ulempe.

"Man kan jo godt forestille sig områder, hvor tidsregistrering vil blive budt velkommen på lønmodtagersiden i forhold til dokumentation af den faktiske arbejdstid, men der er andre steder, hvor det vil føles som overvågning," siger Arne Grevsen.

Næstformanden lægger ikke skjul på, at FH som hovedorganisation har svært ved at finde det rene standpunkt.

"Så vi bliver nødt til at arbejde mere med det for at finde ud af, hvad vi gør de steder, hvor lønmodtagere eller arbejdsgivere ikke finder det hensigtsmæssigt," siger han.

Arne Grevsen erkender, at man i fagbevægelsen ikke har haft travlt med at rette ind efter EU.

"Vi har ikke bedt om den her problemstilling, vi har ikke løsningen på den, og derfor går det lidt trægt," siger han.

HK støtter model for tidsregistrering
HK Privat hører til de FH-forbund, som ser kravet om tidsregistrering som en fordel.

"Vi har jo den udfordring, at mange af vores medlemmer er på funktionsløn eller jobløn, hvor man ikke tæller timer på gammeldags maner. Grundlæggende er det okay, hvis det bliver administreret ordentligt, men vi har også en del sager, hvor der opstår strid om, hvor lidt eller hvor meget man i virkeligheden har arbejdet. Så vi støtter rent principielt, at man indfører en model for tidsregistrering," siger formand Simon Tøgern.

Samme holdning hersker i Teknisk Landsforbund, som organiserer 30.000 ansatte inden for teknik, design og byggeri.

"Vi ved, at mange ugentlige arbejdstimer påvirker din trivsel, og er en vigtig årsag til stress. Med en systematisk tidsregistrering vil det blive meget klart for den enkelte, hvor mange timer, der lægges, og forhåbentlig vil vi på den måde kunne få mere fokus på arbejdspres og det psykiske arbejdsmiljø. Og ja, så er det da også meget godt at kende din arbejdstid, når du skal forhandle løn," siger forbundsformand Jannik Frank Petersen.