Aftale om erhvervsfremme ignorerer kompetencer som drivkraft

Af Kent Petersen, Hanne Shapiro og Lars Qvistgaard
Hhv. formand for Finansforbundet, Shapiro Futures og formand for Akademikerne

Så landede den politiske aftale i går aftes. Vi har med stor interesse fulgt sagen og må så i dag desværre konstatere, at arbejdet med at få erhvervsfremme til at spille bedre sammen med (efter-)uddannelse og arbejdsmarkedet lider skibbrud med den i aftes indgåede politiske aftale mellem regeringen og DF. 

Virksomhederne oplever mangel på kvalificeret arbejdskraft – ikke bare her, men i hele Europa. Hertil kommer, at VEU-aktiviteten er ret lav på trods af manglen på specialiserede kompetencer. Og derudover hører vi fra flere og flere virksomheder, at de ansætter i kortere tid i dag end tidligere, og at de forventer, at de ansatte i større grad selv tager vare på egen kompetenceudvikling. Det har jo en stor betydning for Danmarks konkurrencekraft, at arbejdsstyrken fortsat bliver dygtigere – og ikke dummere.

Hjælp til vækst
Hvad er det så, et offentligt erhvervsfremme- og innovationssystem skal kunne i Danmark? Det skal kunne tilvejebringe hjælp til alle virksomheder med behov for hjælp til vækst. Den skabes, når virksomhederne formår at udvikle deres forretning blandt andet via fornøden kapital, strategisk brug af nye teknologier og ved nem adgang til kompetenceforsyningen – nu og i fremtiden.  

Der er brug for et helt krystalklart fokus på kompetencernes betydning som drivkraft for virksomhedernes innovation og vækstmuligheder – og det mangler i forarbejdet til den politiske aftale. Uanset virksomhedsstrategi skal erhvervsfremme- og innovationssystemet kunne bistå med at sætte kompetenceforsyningsløsninger i gang.

Skal udnytte alle ressourcer
For vækst i virksomhederne afhænger i høj grad af tilgang til højt kvalificeret arbejdskraft og en kontinuerlig kompetenceforsyning ved en bred kobling til uddannelsessektoren til de regionale vækstvilkår og vækstpotentialer samt ikke mindst arbejdsstyrken og udviklingen heraf.

Der er behov for en langt mere diversificeret erhvervsfremmeindsats, der også er målrettet underskoven af mindre virksomheder og startups. Det er svært at se dette problem løst i den aftalte model.

Kent Petersen, Hanne Shapiro og Lars Qvistgaard

Det handler om både geografisk og professionsfaglig mobilitet på tværs af kommuner, regioner og fag – samt at udnytte alle de ressourcer og kompetencer, vi i forvejen har i arbejdsstyrken – også i grupper med særligt potentiale som for eksempel +50-årige.

De faglige organisationer vil hellere end gerne samarbejde om at sikre de rette kompetencer til virksomhederne, så vi kan bevare og udvikle arbejdspladserne i Danmark. Og samarbejde er netop den eneste vej frem. Der er brug – som megen forskning på området også viser – for stærke strukturer og forbindelser uddannelses-, arbejdstager- og erhvervsorganisationerne imellem. Det perspektiv bør med i nytænkningen af systemet og i udvalgets anbefalinger. Både på nationalt og decentralt niveau.

Hvad blev der af forenklingen?
Det primære formål var forenkling – derfor undrer vi os en smule over, at erhvervslivet i dag klapper så meget i hænderne af nu at skulle drible over et ’nyt’ system med 111 indgange på tre niveauer. Et væsentligt problem i dag er, at de mange små ejerledede virksomheder, som udgør rygraden i dansk økonomi og i de lokale jobs, ikke i tilstrækkelig grad benytter de mange erhvervsfremmeservicetilbud i forvejen.

Systemet bør derfor indrettes, så Danmark ikke brækker midtover i få større virksomheder, som kan, og mange mindre SMV’er, der kobles af. Dette er en meget væsentlig læring fra Finland, hvor det har vist sig, at et land ikke alene kan klare sig med få vækstlokomotiver, som eksempelvis Nokia, men derimod har behov for en langt mere diversificeret erhvervsfremmeindsats, der også er målrettet underskoven af mindre virksomheder og startups. Det er svært at se dette problem løst i den aftalte model.

Behov for bredere partnerskabsrepræsentation
Men fra analyser og indsatser ved vi, at et helt centralt element i at få en lille virksomhed til at udvikle sig er at få nye kompetencer i virksomheden. Og derfor har vi i Danmarks Vækstråd såvel som i vækstfora og via andre partnerskaber i de forgangne år arbejdet hårdnakket på at skabe bedre sammenhæng mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse. Og det spor er der kraftigt brug for, at vi bliver på – for vi er ikke i mål, men godt på vej.

Derfor vil vi appellere til, at de brede partnerskaber fastholdes, og arbejdet med at sikre bedre sammenhæng mellem erhverv, uddannelse og arbejdsmarked udvikles i den nye styringsmodel. Derfor en appel til, at man i implementeringsarbejdet sikrer en bredere partsrepræsentation i styringen af erhvervsfremmesystemet, end aftalen fra i går peger på.

Virksomheder i alle egne af landet bør få bedre adgang til højt kvalificeret arbejdskraft, end tilfældet er i dag.