Det Faglige Hus: Nye opholdskrav vil primært ramme danske statsborgere

Af Mikkel Jørgensen
Direktør i Det Faglige Hus

Folketinget havde tirsdag den 23. oktober 2018 førstebehandling af et lovforslag, der skal forhindre borgere fra lande uden for EU og EØS i at få del i danske velfærdsydelser.

Problemet er, at forslaget kun i begrænset omfang rammer dem, det er rettet imod, men til gengæld får store konsekvenser for tusindvis af danske statsborgere.

Forslaget går kort fortalt ud på, at man mister sin ret til dagpenge, hvis man opholder sig uden for EU og EØS i tilsammen mere end 12 måneder inden for en periode på otte år.

Undtaget er personer, der er udstationeret af danske virksomheder eller danske myndigheder, eller som er studerende og forskere i det pågældende land.

Mindsker tilliden til systemet
Politikerne har desværre ikke været opmærksomme på, at mange udstationerede bliver ansat i et lokalt søsterselskab, når de sendes ud i verden.

Det er a-kassernes vurdering, at forslaget kun i begrænset omfang rammer dem, som det er rettet imod, men i stedet mange danskere, som i årevis har betalt kontingent til a-kassen i tiltro til, at de har ret til dagpenge, hvis de bliver ledige.

Mikkel Jørgensen
Direktør i Det Faglige Hus

Desuden har vi gjort opmærksom på, at opholdskravet ikke bare rammer den person, som arbejder i et land uden for EU og EØS.

Ægtefællen og børnene er også udelukket fra at få dagpenge i op til syv år efter, at familien er vendt hjem til Danmark igen.

Opholdskravet dukkede frem som en del af skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti først på året.

Det er a-kassernes vurdering, at forslaget kun i begrænset omfang rammer dem, som det er rettet imod, men i stedet mange danskere, som i årevis har betalt kontingent til a-kassen i tiltro til, at de har ret til dagpenge, hvis de bliver ledige.

Denne rettighed vil man nu tage fra dem, og dette vil i endnu højere grad mindske lønmodtagernes tillid til dagpengesystemet.

Skal vi melde os ud af det globale fællesskab?
Der har i den seneste måned være indslag i forskellige medier, men lovforslaget har desværre ikke fået voldsom meget opmærksomhed, når man sætter det i forhold til de konsekvenser, det vil få for alle de danske lønmodtagere, der har opholdt sig i udlandet inden for otte år.

Uanset om borgerne har opholdt sig i et "lovligt" land, altså inden for EU, EØS eller Schweiz, eller har haft studier eller job i for eksempel Mellemøsten, Asien, Australien eller USA, skal de dokumentere, hvor de præcis har opholdt sig, hvis de bliver ledige og skal have dagpenge fra a-kassen.

Bagefter skal vi skrive til de pågældendes landes myndigheder og tjekke, at oplysningerne er korrekte.

Jeg gætter på, at det næppe er vores henvendelser, der kommer øverst i bunken med sager, der skal ekspederes.

Desuden bør vi vel spørge os selv, om det er klogt at melde os ud af det globale arbejdsmarked og straffe danskere, der drager ud i verden for enten at dele deres kompetencer eller hente ny viden og erfaring, som et par år senere kan komme danske virksomheder til gode.