Det Faglige Hus: Staten svigter sit ansvar overfor dagpengemodtagerne

Af Johnny Nim
Landsformand, Det Faglige Hus

Dansk økonomi var helt i bund som følge af finanskrisen. Derfor vedtog et politisk flertal i 2010 at gennemføre milliardbesparelser ved at halvere dagpengeperioden fra fire til to år. 

Det var hård kost for de mange, der i årene efter faldt ud af dagpengesystemet. I dag er dagpengesatsen udhulet så meget, at mange af de ledige i vores a-kasse ikke kan få enderne til at nå sammen.

Mens lønmodtagerne i de sidste ti år har fået pæne lønstigninger samt et forhøjet lønmodtagerfradrag, har dagpengemodtagerne ikke alene oplevet en stagnerende købekraft. De er også ramt af en egentlig mindreregulering, som hvert år udhuler dagpengesystemet mere og mere.

På nær 110 procents dagpenge til uddannelsessøgende inden for enkelte faggrupper såsom sosu'er og det grønne område blev der på trods af pres fra a-kasser og fagbevægelsen heller ikke under de netop afsluttede forhandlinger om finansloven for 2021 gennemført et tiltrængt løft af dagpengesatsen.

Ingen har sagt, at det skal være en fest at være på dagpenge, men man skal heller ikke straffes. Slet ikke, når man som dagpengeforsikret selv afleverer omkring 500 kroner af sin månedsløn i præmie til staten, ligesom man betaler præmie til et forsikringsselskab.

Der ville lyde et ramaskrig, hvis et forsikringsselskab løb fra sit erstatningsansvar på samme måde, som staten gør i disse år.

Johnny Nim
Landsformand, Det Faglige Hus

Tal viser, at dagpenge ikke slår til
Jeg er sikker på, at der ville lyde et ramaskrig, hvis et forsikringsselskab løb fra sit erstatningsansvar på samme måde, som staten gør i disse år. Derfor må jeg også advare om, at købekraften risikerer at blive så lav, at samfundet mister befolkningens brede tilslutning til den kollektive arbejdsløshedsforsikring, som dagpengesystemet jo er.

Danske A-kasser har gennemført en undersøgelse blandt 4500 ledige medlemmer af 12 forskellige a-kasser, og den enslydende besked er, at dagpengene ikke slår til.

For eksempel oplyser 69 procent af de adspurgte med hjemmeboende børn, at de i høj eller nogen grad må spare på mad og dagligvarer, fordi dagpengene ikke rækker. Godt halvdelen, 53 procent, supplerer, at de i høj eller nogen grad også må spare på børnenes sociale aktiviteter såsom fødselsdage og fritidsaktiviteter, mens 30 procent af de ledige er tvunget til at spare på børnenes personlige pleje og helbred.

Desuden viser undersøgelsen, at 52 procent af de adspurgte må ty til økonomisk eller materiel hjælp fra familie og venner, mens de er ledige, ligesom 79 procent af gruppen af ledige med opsparede midler angiver, at de må tære på opsparingen for at få enderne til at nå sammen.