Kurser i teambuilding, selvevaluering og kvalitetsbevidsthed er nogle af de AMU-kurser, som for tiden bliver set efter i sømmene i Undervisningsministeriets kulegravning af kurserne. Det er især kurser inden for samarbejde og personlig udvikling, der er blevet misbrugt, og derfor frygter 3F og DI, at kurserne vil blive nedlagt som følge af snyderiet.

"Det vil være umådeligt trist, hvis de her kurser bliver lukket, for de er vigtige for vækst og produktivitet. Det vil være et tilbageskridt for mange virksomheder og medarbejdere, hvis de bliver fjernet," siger Flemming Larsen, erhvervsuddannelseschef i DI, som sammen med 3F har sendt et brev til undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V), hvor de advarer imod at nedlægge de bløde kurser.

Vigtige i global konkurrence
Undervisningsministeren satte kulegravningen i gang, efter det kom frem, at VEU-godtgørelsen er blevet misbrugt i en række tilfælde. Ud over at se på snyderiet vil ministeren bruge lejligheden til at se på, om der bliver tilbudt unødvendige kurser. Og det bekymrer både DI og 3F, som mener, at de såkaldt værdiskabende eller "bløde" kurser er vigtige.

"Vi kan ikke komme uden om, at der er blevet snydt på det her område. Men jeg håber virkelig, at ministeren besinder sig og får øjnene op for den værdi, kurserne har. Det er ikke kurserne, der er noget galt med, problemet er de mennesker, som misbruger dem," siger Pia Maul Andersen, forhandlingssekretær i 3F.

I dag bliver AMU-kurserne udformet af arbejdsmarkedets parter til at matche de behov, der er på arbejdsmarkedet, fortæller Pia Maul Andersen. Derfor er alle de kurser, der er i udbud, nødvendige, mener hun. Også de bløde kurser om personlig udvikling, uddannelsesplanlægning og samarbejde, fordi de giver danske arbejdere et forspring i forhold til faglærte i andre lande.

Det er ikke kurserne, der er noget galt med, problemet er de mennesker, som misbruger dem.

Pia Maul Andersen
Forhandlingssekretær, 3F

"De lande, vi konkurrerer med, er lige så gode til de tekniske færdigheder. Men vi har et forspring i og med, at vores faglærte og ufaglærte har en anden tilgang til arbejdet: De har større autonomi og kan arbejde i teams modsat at arbejde efter ordre. Det er samspillet mellem kompetencerne der giver os innovation og vækst og dermed en konkurrencefordel," siger Pia Maul Andersen.

Ja til samarbejde, nej til central styring
Både DI og 3F er enige med ministeren i, at der skal sættes en stopper for snyderiet. Derfor tilbyder de i brevet til ministeren at indgå i et samarbejde om at gøre kursusbeskrivelserne mere konkrete. Det skal gøre det lettere at kontrollere, om udbyderne giver den undervisning, der er påkrævet.

Til gengæld vil de ikke nødig afgive den indflydelse på udarbejdelse af nye kurser, som de har i dag. På et møde i VEU-rådet kunne ministeriet ikke afvise, at der også vil blive set på lovgivningen på området, og det tolker Pia Maul Andersen som et udtryk for, at der måske er mere central styring af kurserne på vej. Det jubler hun bestemt ikke over.

"Der sker så store forandringer hele tiden, og i organisationerne har vi næsen i sporet og ved, hvad der er behov for. Vores fornemste opgave er at være hurtige til at oprette de kurser, der bliver brug for. Jeg er rigtig bekymret for, at en så central styring vil lægge en dæmper på omdrejningshastigheden, og det vil være ødelæggende for AMU-systemet," siger Pia Maul Andersen.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen ønsker ikke at udtale sig om sagen, før han kender resultaterne af kulegravningen. De forventes at ligge klar om cirka to uger.

Lidt tunge at danse med
3F har stor interesse i, at der findes et bredt udbud af AMU-kurser, fordi det gør det lettere at få medlemmerne til at tage et kursus, fortæller Mads Peter Klindt, der er adjunkt med speciale i arbejdsmarkedsuddannelser ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.
Derfor vil 3F og DI også nødigt afgive deres indflydelse på udbuddet af kurser, vurderer han.

"3F's medlemmer kan måske være lidt tunge at danse med i forhold til efteruddannelse. Derfor er man glad for, at der er kurser i blomsterbinding og madlavning, også selvom de ikke har umiddelbar gevinst for arbejdsmarkedet, men fordi de er med til at sætte gang i uddannelse overhovedet," siger Mads Peter Klindt.

"Hvis staten begynder at stikke næsen langt ind i det her, vil der nok være nogle kurser, som man vil mene ikke er arbejdsmarkedsrelevante. 3F vil sige, at statens penge kommer godt tilbage, fordi det giver fornyet energi til de ansatte. Men set i en mere snæver økonomisk optik frygter de nok, at hvis staten går grundigt til værks, vil det her vil blive set som spild af ressourcer," siger Mads Peter Klindt.

En del af godtgørelsen betales med skatteydernes penge, derfor er det oplagt, at ministeriet har interesse i at føre en tæt kontrol med systemet, forklarer han. Samtidig er der også en grænse for, hvor meget man vil kunne holde virksomhederne ude, fordi AER-fonden, som virksomhederne bidrager til, også betaler til ordningen, fortæller Mads Peter Klindt.