Vi kommer til at leve og arbejde længere. Nutidens unge kan se frem til at fejre deres 100-års fødselsdag og se tilbage på et langt og foranderligt arbejdsliv med et kludetæppe af krøllede karrierespor.

Indtil nu har vi levet vores liv efter en skabelon i tre faser: Fuldtidsuddannelse, fuldtidsarbejde og fuldtidspensionering. Men den skabelon holder ikke længere.

Med længere levetid og hyppigere omstillinger på grund af nye teknologier bliver vores arbejdsliv forandret markant. Det nye lange liv betyder, at vi skal tænke vores tilværelse på og uden for arbejdspladsen radikalt anderledes. Hvis vores velfærdssamfund fortsat skal hænge sammen, er de fleste af os nødt til at være længere på arbejdsmarkedet.

Debatten om Arne-pension og fleksibel tilbagetrækning har tydeliggjort, at det ikke holder at forhøje pensionsalderen for alle

Henning Thiesen
Formand, Djøf

Fleksible arbejdsliv

Det føles ret uoverskueligt med tanken, om at arbejde på fuld tid og uden pause fra man er 25 til 75 år. Til gengæld føles det straks mere overkommeligt at skulle arbejde det meste af livet, men på deltid noget af tiden og med indbyggede pauser.

Eksempelvis imens børnene er små, forældrene er syge, eller fordi man tager en ny uddannelse for at skifte spor. Eller hvor man er freelancer, laver bestyrelsesarbejde eller starter egen virksomhed?

Måske lyder det lidt privilegeret. Som et slags first world-problem for højtuddannede. Men det er det ikke. For debatten om Arne-pension og fleksibel tilbagetrækning har tydeliggjort, at det ikke holder at forhøje pensionsalderen for alle.

De unge ønsker mere fleksibilitet til at udforske forskellige spor i arbejdslivet. Imens dem, der er tættere på den officielle pensionsalder, ønsker mere fleksibel tilbagetrækning, så de kan trappe ned uden at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Jeg vil pege på tre områder, som samfundet skal se på for at indfri de potentialer, som et multifaseliv lokker med: Vores pensionssystem, vores efteruddannelsesmodel og vores måde at indrette arbejdsmarkedet på.

Pension som katalysator

De danske arbejdsmarkedspensioner er internationalt berømmede og spænder et stærkt sikkerhedsnet ud under arbejdsstyrken. Mange af os kan forvente at blive pensionsmillionærer. Vi danskere råder i gennemsnit over en nettoformue på 2,5 millioner kroner, hvis vi går på pension som 67-årige. Det gælder ikke blot de højtuddannede.

I dag har et medlem af 3F på 60 år i gennemsnit over én million kroner i pensionsopsparing efter skat. Så spørgsmålet er, om vi kan bruge noget af pensionsformuen på at skabe et godt arbejdsliv uden at udhule fællesskabstanken i vores pensionssystem.