Efterlønsreformen er blodpenge

Store ord skal man spare på. Alligevel er begrebet "århundredets største løftebrud" ikke nogen underdrivelse. Denne gang lykkedes det ikke Pia Kjærsgaard at fjerne opmærksomheden fra hendes partis talrige løfter om efterlønnen. Ikke nok så mange grænsebomme kan skjule, at DF utallige gange har lovet, at DF ikke ville afskaffe eller forringe efterlønnen. Men det sagde de i øvrigt også om dagpengene, og alligevel var de med til at halvere dagpengeperioden m.v.

Men nu er det simpelthen slut med at slippe godt fra endnu et løftebrud. Den ringere efterløn vil især slå bunden ud af "Udkantsdanmark". Det er især i Nordjylland, mange bruger efterlønnen, og det afspejler landsdelens store mængde ufaglærte, faglærte og kvinder med fysisk anstrengende arbejdsopgaver. DF har ikke gidet sætte sig ind i, om de nu for alvor ramte de allermest jævne lønmodtagere. Derfor vil folketingsvalget blive en afstemning om den aftale, som VKO og R har indgået.

Reelt bliver der tale om at afskaffe efterlønsordningen, altså det stik modsatte af, hvad DF havde lovet for ganske få måneder siden. Mens en 57-årig går fri, kan den 52-årige for fremtiden først få efterløn, når han bliver 64, men altså kun i tre år, hvormed pensionsalderen bliver 67 år.

Bestikkelse og blodpenge
Der er intet som helst positivt at sige om tilbagetrækningsreformen. Den borgerlige VK-regering har soldet pengene op gennem et overforbrug og ti års ufinansierede skattelettelser, som de nu vil have "den lille mands" pensionsordning til at bøde for. Det er totalt usmageligt, at de vil give bestikkelsespenge til alle for at få dem til at træde ud af efterlønsordningen. I seks måneder i 2012 tilbyder de blodpenge på op imod 60.000 skattefri kroner til dem, der vil sælge deres efterlønsret.

Beløbet afhænger selvfølgelig af, hvor lang tid du har indbetalt til ordningen. Herefter vil de lægge en afgift på 30 pct. oveni, hvis du senere vil trække dig ud. Derfor er der også tale om ren bestikkelse. Men det er vigtigt at huske på, at når man sælger sin efterlønsret, bliver forholdene som a-kassemedlem også forringet.

Yderligere er det også værd at huske på, at ingen jo kan vide, om man rent faktisk er i stand til at arbejde, til man bliver 67, endsige om der er et arbejde at få. I dag er der en klar sammenhæng mellem at være medlem af en a-kasse og at indbetale til efterlønsordningen. I dag er det således, at hvis man mister sin dagpengeret som 60-årig, kan man alligevel få efterløn som 60-årig, hvis bare man har indbetalt til ordningen. Men det har aftalepartierne også slettet.

Seniorførtidspension er varm luft
Som antydet vil en forringelse af efterlønnen ramme meget skævt geografisk. Områder som Frederikshavnsegnen vil blive ekstremt hårdt ramt. Vi har ganske enkelt i Nordjylland flest af dem, der har hårdest brug for efterlønnen. Deres fremtid har regeringen udstukket for dem: De kan gå på "seniorførtidspension", eller de kan lede efter et arbejde.

Det sidste er da OK, men de ligger i den tunge del af skalaen, hvor efterspørgslen efter deres kvalifikationer er lille - uanset hvor stabile, kompetente og motiverede de måtte være. Der opstår ikke en eneste ny arbejdsplads til seniorer, som ikke længere har mulighed for efterløn.

Samtidig øger aftalen også modregningen for ganske almindelige pensionsopsparere, mens den særlige seniorførtidspension også er ren varm luft. Det eneste, man tilbyder dem, er, at de kan få deres sag afgjort i løbet af seks måneder i stedet for at vente flere år, men det bliver ikke lettere at få førtidspension.

Ikke en eneste arbejdsplads til seniorer
Der er ingen af de fire aftalepartier, som har afsat en eneste krone, som de har påtænkt at betale skattefrit tilbage for at få folk til at slippe deres efterlønsret. Dvs. at det bliver vanvittigt dyrt, fordi samfundet skal ud og låne op til 40-50 mia. kr., samtidig med at samfundet mister hen ved fem milliarder kroner i egenbetaling.

Aftalepartierne påstår, at samfundsøkonomien bliver forbedret med 18 mia. kr. Det er nærmest fri fantasi ligesom påstanden om, at der kommer 77.000 ny arbejdspladser ved at afskaffe efterlønnen. Hvor skulle disse arbejdspladser komme fra? Ikke et eneste konkret svar er der kommet på det spørgsmål.

De Radikale sælger ud
Både Pia Kjærsgaard og især Margrethe Vestager praler af den sociale profil, de påstår, ordningen skulle have. Den skulle da så være udpræget negativ, fordi aftalen i stedet udskiller de friske seniorer fra de nedslidte og belønner de friske for et godt helbred. Det er med dyb beklagelse at konstatere, at de radikale engang var partiet for de små i samfundet som skolelærere, fattige husmænd og flittige håndværkere samt storbyens begavede og kreative mennesker. Det er ikke tilfældet længere, for deres vælgergrupper er åbenbart ikke blandt dem, der bruger efterlønnen.

I Socialdemokratiet vil vi hellere arbejde os ud af krisen. Vi har derfor fremlagt en plan, hvor vi undgår at afskaffe efterlønnen, og samtidig forsøger at rulle dagpengeforringelserne tilbage. Vi har nu fremlagt vores plan "Fair Løsning 2020" og er også kommet med vores bud på en 2020-plan. Den indebærer investeringer i uddannelse og arbejdspladser i stedet for at spare os ihjel.

Samtidig forlanger vi, at de, der har tjent mest på krisen, som for eksempel bankdirektører, skal betale mere til fællesskabet. Så kom nu med det valg, Lars Løkke, vi er nemlig klar. Det er nu, det gælder. Og vi skal have en regering under socialdemokratisk ledelse, og derfor drejer det sig om, at Socialdemokratiet bliver så stærkt som muligt, og at vi får et rent flertal sammen med SF og ENL. Det er den bedste garanti for, at efterlønsforringelserne bliver taget af bordet.