Ekspertgruppe vil stoppe hjælpepakker fra 8. juli – men nogle skal fortsat have hjælp

GEARSKIFTE: Størstedelen af hjælpepakkerne til virksomheder skal udfases til juli, men visse brancher skal have lidt længere snor. Det anbefaler den ekspertgruppe, regeringen har nedsat. I stedet skal virksomhederne have gode muligheder for at låne penge, og der bør indkaldes til trepartsforhandlinger, foreslår økonomerne.

Onsdag morgen er den økonomiske ekspertgruppe, som regeringen har nedsat, kommet med sit bud på, hvordan man skal udfase de dyre hjælpepakker, der i øjeblikket holder hånden under landets virksomheder og arbejdspladser under coronanedlukningen.

Eksperterne foreslår, at de fleste ordninger, hvor staten betaler en stor del af virksomhedernes udgifter til blandt andet løn til medarbejderne, bliver stoppet fra 8. juli. I stedet skal fokus nu rettes mod likviditetsordninger, som skal sikre virksomheder bedre lånemuligheder. 

Konkret foreslår ekspertgruppen blandt andet, at man i stedet for et fuldt stop mere gradvist går over til en almindelig tidsfrist for betaling af moms og indkomstskat, hvor virksomhederne ellers har fået udskudt fristerne. Der kan også være behov for at "justere på låne- og garantiordningerne", skriver eksperterne.

Gruppen består af formand professor Torben M. Andersen, professor Michael Svarer og professor Philipp Schröder.

Undtagelser for visse hjælpepakker
Selvom eksperterne foreslår, at de fleste kompensationsordninger udfases, skal visse brancher fortsat have hjælp lidt endnu.

Det gælder virksomheder, som er tvangslukket. De bør ifølge eksperterne fortsat modtage lønkompensation.

Også virksomheder, som har haft under en måned til at åbne, bør få adgang til kompensation for virksomhedens faste omkostninger frem til starten af august, vurderer ekspertgruppen.

Formand for gruppen Torben M. Andersen gør det dog klart, at det er uundgåeligt, at en del virksomheder og arbejdspladser vil forsvinde i omstillingen fra hjælpepakker til genopretning af økonomien. Vi kommer ikke tilbage til præcis det samme som før coronakrisen. Nye virksomheer vil opstå, mens andre vil lukke - det er en del af omstillingen, forklarede han onsdag på Tv 2 News.

Statsminister Mette Frederiksen (S) oplyste til en spørgetime i starten af maj måned, at forhandlingerne om udfasningen af hjælpepakkerne skal være på plads, inden Folketinget går på sommerferie.

Anbefaler nye trepartsforhandlinger
Den økonomiske ekspertgruppe anbefaler også, at regeringen indkalder arbejdsmarkedets parter til drøftelse af den såkaldte arbejdsfordelingsordning, som allerede fandtes før corona.

Ordningen findes især i overenskomster inden for industrien og byggeriet. Den gør det muligt for arbejdsgiveren at sætte medarbejdernes arbejdstid ned i en periode, hvis efterspørgslen pludselig falder. Til gengæld kan medarbejderne få supplerende dagpenge.

Men den nuværende arbejdsfordelingsordning har under coronakrisen vist sig ikke at fungere optimalt, vurderer eksperterne. Derfor bør arbejdsmarkedets parter diskutere, om ordningen skal justeres, så den gør det lettere for det danske arbejdsmarked at omstille sig hurtigt ved en ny bølge af corona eller en anden fremtidig krise.

Problemet er nemlig blandt andet, at ordningen kan hæmme mobiliteten på arbejdsmarkedet. Det sker, fordi virksomhederne ikke selv har nævneværdige løbende udgifter ved at holde "for meget" på medarbejderne under krisen.

Derfor foreslår eksperterne blandt andet at indføre, at arbejdsgiveren selv skal betale en del af lønnen for de medarbejdere, der er hjemsendt.

Det skaber "et større incitament til, at virksomheden ikke unødigt holder på arbejdskraften med deraf følgende indlåsningseffekter og nedsat fleksibilitet og omstilling på arbejdsmarkedet", skriver eksperterne. 

Nye sundhedskrav skal undersøges
Eksperterne anbefaler også, at man undersøger, om det giver mening at fortsætte med den lange række sundhedskrav og retningslinjer, som erhvervslivet i øjeblikket skal følge på grund af coronavirussen.

De anbefaler konkret at kortlægge de nye krav, at se på, om de sundhedsmæssige gevinster stemmer overens med de erhvervsøkonomiske omkostninger, og se på erfaringer fra andre lande for at finde de bedste løsninger.

En vigtig pointe fra eksperterne er, at hvis nogle af retningslinjerne og kravene er kommet for at blive, giver det som udgangspunkt ikke mening at kompensere erhvervslivet for at leve op til dem. I stedet skal markedet tilpasse sig, for eksempel ved at visse varer bliver dyrere.

Dog foreslår eksperterne, at man bør "identificere udfordringer og mulige løsninger i særligt regulerede eller systemisk vigtige erhverv", hvor det "anses for uønsket", at der kommer nye priser, eller at virksomheder må lukke.

Stadig for tidligt at vurdere hjælpepakker
Formålet med de forskellige hjælpepakker til erhvervslivet har været at holde hånden – så vidt som muligt – under det danske erhvervsliv.

Med andre ord har lønkompensationsordningerne og muligheden for øget likviditet skullet modvirke, at danskere mistede deres job, og at virksomheder har måttet dreje nøglen om.

Men det er for tidligt at måle på effekterne af hjælpepakkerne på nuværende tidspunkt, vurderer Torben M. Andersen, formanden for Den Økonomiske Ekspertgruppe. Han understreger, at det vil få negative konsekvenser for samfundsøkonomien, hvis ikke kompensationsordningerne snart udfases.

”Hjælpepakkerne har haft en vigtig funktion i at opretholde produktionskapaciteten under en nedlukning af økonomien, men bibeholdes de for længe, får det store negative samfundsøkonomiske konsekvenserne,” skriver de i rapporten.

Forrige artikel Krifa-formand stopper efter 20 år Krifa-formand stopper efter 20 år Næste artikel Regeringen genåbner jobcentre med omgående virkning Regeringen genåbner jobcentre med omgående virkning
Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

FØDSELSDAGSANALYSER: Hvad har det betydet for eksempelvis de ældre, kulturen og boligpolitikken, at vi nu har en socialdemokratisk regering? Og hvordan går det med at stække Finansministeriets magt og gøre Danmark til det bedste land at være barn i? Altingets fagredaktører gør status på regeringens ét års fødselsdag med hver deres ultrakorte analyser.