EL til Dansk Metal: Jeres neoliberale syn på international handel vil medføre flere globale problemer 

Johan Moesgaard Andersen fra Dansk Metal skal have stort tak for at sætte handelspolitik på dagsordenen til det kommende valg til Europa-Parlamentet i et indlæg her i Altinget 29. november sidste år. Det er et vigtigt område, som sjældent får nok opmærksomhed.

Moesgaards ensidigt positive fokus på frihandelens evne til at løse alle problemer er dog et slidt ekko af Vestens gamle neoliberale paroler, der ikke tager højde for EU´s hykleri og nutidens klimamæssige udfordringer.

Mercosur-aftalen accelererer klimakatastrofen

Jeg blev en kende chokeret over den noget nonchalante bemærkning fra Moesgaard om, at “klimaaktivister har lagt armene over kors”, når det kommer til EU´s handelsaftale med den sydamerikanske Mercosur-blok.

Vi står midt i en meget alvorlig klimakrise, der truer planetens bæredygtighed. Det er den største krise i hvor tid. At klimaaktivister og organisationer tager det så seriøst, at de mobiliserer modstand mod EU's handelsaftale med Mercosur-blokken er ganske forståeligt. Jeg selv og Enhedslisten støtter den modstand.

Repræsentanten for Dansk Metal falder ned i en meget snæversynet regionalistisk tænkning

Christian Schmidt Jacobsen (EL)
Kandidat til Europa-Parlamentet

Flere grønne organisationer og eksperter har påpeget deres frygt for, at aftalen vil øge afskovningen i Amazonas markant.

Afskovning i Amazonas kan som bekendt udgøre et tipping point, der vil sætte en række negative feedbackprocesser i gang, som vi aldrig vil kunne spole tilbage igen. Det er ikke en risiko, vi bør løbe midt i en tid med varmerekord på varmerekord.

Desværre er Mercosur-aftalen netop et eksempel på en handelsaftale, der ikke følger med tiden.

Udover afskovningsproblematikken er aftalen nemlig skruet sammen, så det er muligt at pålægge hårde sanktioner for overtrædelse af de økonomiske dele af aftalen, mens overtrædelse af bæredygtighedskapitlet kun leder til dialogmøder og rapportskrivning i yderste tilfælde.

Med andre ord er hensyn til profit beskyttet langt stærkere end hensynet til miljø og klima i aftalen.

Protektionisme og statsstøtte

Moesgaard maler et stort skræmmebillede op om protektionismens dårligdomme. Jeg vil ikke hylde protektionisme, men derimod nuancere og understrege EU´s egen hykleri på området.

Spørger man den verdenskendte økonom Ha-Joon Chang, er protektionisme ikke altid det forkerte svar. Han viste for over et årti siden, at verdens rigeste lande selv er blevet rige på at beskytte industrier, indtil de var klar til international konkurrence.

EU, USA og andre rige vestlige aktører har længe udnyttet deres styrkeposition til at kræve åbenhed på markeder i udviklingslande, hvor industrierne ikke var klar til international konkurrence. Det har skabt fattigdom og bremset udvikling, ifølge Chang.