Erhvervsorganisationer og Dansk Metal: CO2-fangst kan gavne klimaet og skabe grønne arbejdspladser

CO2-fangst må ikke være en undskyldning for at fortsætte brugen af fossile brændsler. Men når det bruges klogt, gavner det både klimaet og skaber arbejdspladser, skriver CCS-alliancen.

Placeholder image
CO2-fangst skal kun ske ved de punktkilder, som vi er nødt til at have i vores samfund, skriver CCS-alliancen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er hævet over enhver tvivl, at CO2-fangst er en væsentlig del af svaret, hvis Danmark skal nå sit 70 procents reduktionsmål. Ellers bliver konsekvensen, at vi enten skal standse den økonomiske vækst – eller også når vi ganske enkelt ikke i mål.

Klimaet er en global udfordring, og sandheden er, at fossile brændsler i de næste 30 år vil spille en hovedrolle i verdens energiforsyning. Derfor peger IPCC og andre førende aktører på, at CO2-fangst er afgørende for at nå Parisaftalens klimamål.

Afsendere
  • Troels Ranis, branchedirektør i DI
  • Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal
  • Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme
  • Anne H. Steffensen, direktør i Danske Rederier 
  • Martin Næsby, direktør i Dansk Offshore
  • Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture

Vi - en række danske erhvervsorganisationer og Dansk Metal - har derfor dannet en CCS-alliance, der skal fremme CO2-fangst (også kaldet CCS - Carbon Capture and Storage).

Der er et stort potentiale for CO2-fangst i Danmark – både fangstpotentiale og lagringspotentiale. Og hele værdikæden bør udvikles. En investering i CO2-fangst vil være godt for den grønne omstilling, for erhvervslivet, jobskabelse og eksportmuligheder.

Det er baggrunden for, at et stort flertal i Folketinget for nylig indledte udmøntningen af en pulje på 16 milliarder kroner til CO2-fangst. Helt lavpraktisk skal CO2 fanges fra skorstenene, inden røgen går op i atmosfæren. Derefter skal den transporteres væk og lagres i undergrunden.

CO2-fangst dér, hvor det er nødvendigt 

CO2-fangst må dog aldrig blive et argument for at undlade at reducere forbruget af fossile brændsler. Derfor skal CO2-fangst kun ske ved de punktkilder, som vi er nødt til at have i vores samfund - for eksempel affaldsenergianlæg, kraftvarmeanlæg, cementproduktion med videre - og på biogene kilder, hvor bæredygtigheden er i orden.

Men mange spørgsmål og svar udestår. Hvilke virksomheders CO2 skal fanges først, hvem skal transportere den indfangede CO2, og hvor skal den lagres? Da det er komplicerede spørgsmål, vil vi gerne pege på nogle helt nødvendige rettesnore.

Vi kan starte med at skele til lande som Norge, Storbritannien og Holland, der allerede for år tilbage vedtog en CCS-strategi, som vi i Danmark først fik på plads for ganske nylig. Her vil virksomheder allerede om få år være i stand til at lagre CO2 til gavn for disse landes reduktionsmål.

Satsningen på vindmøller har givet Danmark en grøn førerposition. Hvis vi griber det rigtigt an, kan vi skabe et lignende erhvervseventyr med CO2-fangst

Troels Ranis, Emil Drevsfeldt Nielsen m.fl.

Danske virksomheder har omvendt endnu ikke kunnet opnå en tilladelse til lagring, fordi Folketinget endnu ikke har været i stand til at opstille kriterier for sådanne tilladelser. Det bør kunne gøres bedre, og pilen peger tilbage på politikerne. Dette problem skal løses – uden at udskyde udbuddet - hvis danske virksomheder skal kunne byde på lige fod med udenlandske.

Der bør samtidig sikres lige konkurrencevilkår for alle typer af aktører og en udbudsmodel, der sikrer, at vi opnår de samfundsøkonomisk billigste CO2-reduktioner. Det betyder, at der skal være reel mulighed for, at alle aktører kan afgive bud i forbindelse med udmøntningen af puljen – også varme- og affaldsselskaberne.

Satsningen på vindmøller har givet Danmark en grøn førerposition. Hvis vi griber det rigtigt an, kan vi skabe et lignende erhvervseventyr med CO2-fangst.

Det er imidlertid afgørende, at det kommende udbud løfter hele den værdikæde af virksomheder for, at vi kan indfri erhvervspotentialet. Med den rigtige indsats – og lige konkurrencevilkår - kan vi fastholde og udvikle flere tusinde nye, grønne jobs i Nordsøen.

Omtalte personer

Troels Ranis

Branchedirektør, Dansk Industri
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1997)

Emil Drevsfeldt Nielsen

Erhvervspolitisk chef, Dansk Metal
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2019)

Kim Mortensen

Direktør, Dansk Fjernvarme, fhv. MF (S)
elektriker (Esbjerg Tekniske Skole 1986)
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser