Faglige Seniorer: Sådan kan vi styrke seniorarbejdsmarkedet

Af Palle Smed
Direktør i Faglige Seniorer

I fremtiden kommer vi til at se på pensionsalder med helt nye øjne. Uanset den officielle grænse for folkepension vil alder ikke længere være så normsættende for overgangen til pension. Seniorarbejdslivet bliver præget af mere fleksibilitet, og mange seniorer vil fortsætte med at arbejde – fuldtid eller deltid – af lyst, fordi det kan godt kombineres med et aktivt seniorliv.

Hvis vi bærer os klogt ad, vil vi kunne stimulere denne udvikling og øge arbejdsudbuddet svarende til 20.000 fuldtidsbeskæftigede. Det vil bidrage med op mod fem milliarder kroner til statskassen – alene fra skatten af indkomst. Det viser beregninger, som Faglige Seniorer har foretaget.

Men effekten af det stigende antal ældre over 65 år, der arbejder, er slet ikke medtaget i Finansministeriets beregninger af det økonomiske råderum.

Seniorfrihed giver samfundsgevinst
Faglige Seniorers beregninger tager udgangspunkt i de 170.000 seniorer mellem 65 og 75 år, der i dag er i arbejde i enten deltids- eller fuldtidsjob. Det svarer til hver femte i aldersgruppen, hvilket er en fordobling på bare ti år. Og intet tyder på, at væksten vil aftage de kommende år.

Det er derfor ikke urealistisk, at der i 2020 vil være 25 procent blandt de 65-75-årige, der vil være i job, viser Faglige Seniorers beregninger. Med et stigende antal ældre vil det betyde, at beskæftigelsens blandt seniorerne vil stige. Omregnet vil det svare til yderligere 20.000 personer i fuldtidsjob i aldersgruppen.

Hvis man i dag står på tærsklen til pensionsalderen og overvejer, om man kan bevare en delvis tilknytning til arbejdsmarkedet i endnu nogle år, er det uhyre vanskeligt at få et konkret overblik over reglerne.

Palle Smed
Direktør i Faglige Seniorer

Derfor er der altså en kæmpemæssig samfundsmæssig gevinst, hvis vi kan give seniorerne frihed til selv at vælge, hvilken vej de vil gå.

Tænketanken for et længere og godt Seniorarbejdsliv skal efter planen afslutte sit arbejde i sommeren 2019, og anbefalingerne herfra vil forhåbentlig danne et godt udgangspunkt for en samlet reform på arbejdsmarkedet.

Brug for at forenkle pensionssystemet
Faglige Seniorer har vi formuleret en række bud på, hvordan vi får styrket fremtidens seniorarbejdsmarked.

For det første har vi brug for en bredt forankret seniorreform. Der er mange aktører, der skal bidrage. Folketinget skal være med til at skabe rammerne for nye muligheder på arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedets parter skal inddrages i spørgsmålet om overenskomstforhandlinger og skabe fleksibilitet, når det drejer sig om løn, arbejdstid og pension, men forandringen skal først og fremmest ske på arbejdspladsen og hos den enkelt senior. Virksomheder og offentlige arbejdspladser er langtfra forberedt på at skabe attraktive jobmuligheder for seniorerne. På arbejdspladsen skal seniorpolitikken afløses af en veltilrettelagt seniorstrategi.

Dernæst er der behov for en forenkling af pensionssystemet. Hvis man i dag står på tærsklen til pensionsalderen og overvejer, om man kan bevare en delvis tilknytning til arbejdsmarkedet i endnu nogle år, er det uhyre vanskeligt at få et konkret overblik over reglerne. Vi foreslår en ekspertgruppe eller en kommission, der kan komme med et kvalificeret bud på en forenkling af disse regler.

Men forenklinger har det med at trække ud. Derfor foreslår vi som det tredje, at den sammensatte marginalskat aldrig overstiger det skrå skatteloft, som her og nu udgør 52 procent.