Faglige Seniorer: Sådan kan vi styrke seniorarbejdsmarkedet

DEBAT: Mange seniorer vil gerne fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen, og med de rigtige tiltag kan den udvikling stimuleres, så arbejdsudbuddet i alt udvides svarende til 20.000 fuldtidsbeskæftigede, skriver Palle Smed fra Faglige Seniorer.

Af Palle Smed
Direktør i Faglige Seniorer

I fremtiden kommer vi til at se på pensionsalder med helt nye øjne. Uanset den officielle grænse for folkepension vil alder ikke længere være så normsættende for overgangen til pension. Seniorarbejdslivet bliver præget af mere fleksibilitet, og mange seniorer vil fortsætte med at arbejde – fuldtid eller deltid – af lyst, fordi det kan godt kombineres med et aktivt seniorliv.

Hvis vi bærer os klogt ad, vil vi kunne stimulere denne udvikling og øge arbejdsudbuddet svarende til 20.000 fuldtidsbeskæftigede. Det vil bidrage med op mod fem milliarder kroner til statskassen – alene fra skatten af indkomst. Det viser beregninger, som Faglige Seniorer har foretaget.

Men effekten af det stigende antal ældre over 65 år, der arbejder, er slet ikke medtaget i Finansministeriets beregninger af det økonomiske råderum.

Seniorfrihed giver samfundsgevinst
Faglige Seniorers beregninger tager udgangspunkt i de 170.000 seniorer mellem 65 og 75 år, der i dag er i arbejde i enten deltids- eller fuldtidsjob. Det svarer til hver femte i aldersgruppen, hvilket er en fordobling på bare ti år. Og intet tyder på, at væksten vil aftage de kommende år.

Det er derfor ikke urealistisk, at der i 2020 vil være 25 procent blandt de 65-75-årige, der vil være i job, viser Faglige Seniorers beregninger. Med et stigende antal ældre vil det betyde, at beskæftigelsens blandt seniorerne vil stige. Omregnet vil det svare til yderligere 20.000 personer i fuldtidsjob i aldersgruppen.

Derfor er der altså en kæmpemæssig samfundsmæssig gevinst, hvis vi kan give seniorerne frihed til selv at vælge, hvilken vej de vil gå.

Tænketanken for et længere og godt Seniorarbejdsliv skal efter planen afslutte sit arbejde i sommeren 2019, og anbefalingerne herfra vil forhåbentlig danne et godt udgangspunkt for en samlet reform på arbejdsmarkedet.

Brug for at forenkle pensionssystemet
Faglige Seniorer har vi formuleret en række bud på, hvordan vi får styrket fremtidens seniorarbejdsmarked.

For det første har vi brug for en bredt forankret seniorreform. Der er mange aktører, der skal bidrage. Folketinget skal være med til at skabe rammerne for nye muligheder på arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedets parter skal inddrages i spørgsmålet om overenskomstforhandlinger og skabe fleksibilitet, når det drejer sig om løn, arbejdstid og pension, men forandringen skal først og fremmest ske på arbejdspladsen og hos den enkelt senior. Virksomheder og offentlige arbejdspladser er langtfra forberedt på at skabe attraktive jobmuligheder for seniorerne. På arbejdspladsen skal seniorpolitikken afløses af en veltilrettelagt seniorstrategi.

Dernæst er der behov for en forenkling af pensionssystemet. Hvis man i dag står på tærsklen til pensionsalderen og overvejer, om man kan bevare en delvis tilknytning til arbejdsmarkedet i endnu nogle år, er det uhyre vanskeligt at få et konkret overblik over reglerne. Vi foreslår en ekspertgruppe eller en kommission, der kan komme med et kvalificeret bud på en forenkling af disse regler.

Men forenklinger har det med at trække ud. Derfor foreslår vi som det tredje, at den sammensatte marginalskat aldrig overstiger det skrå skatteloft, som her og nu udgør 52 procent.

Styrk indsats for ledige seniorer
En fjerde udfordring er jobformidling for seniorer. Det er slet ikke et fokus for jobcentrene, og derfor bør det være en topprioritet at skabe en let og enkel jobbank eller jobformidling for seniorer, der samtidig sikrer mulighed for sporskifte selv i en moden alder.

Samtidig skal kommunerne sikre et større fokus på de ledige seniorer, så de hurtigt kan vende tilbage til job. Seniorerne skal ikke – som i dag – bare sættes i venteposition.

Også i overenskomsterne er der brug for et positivt seniorfokus. Mange overenskomster har aftaler om seniorsamtaler og lempelige arbejdsvilkår. Men det handler mest om tilbagetrækning og ikke om, hvordan man kan blive i jobbet. Derfor har vi brug for særlige seniorrettigheder, der flytter det fokus og skaber en ny kultur på arbejdspladserne. Det er vores sjette pointe.

Trepartsløsning for de nedslidte
Og så til de nedslidte. Det skal der findes en løsning på, og politikerne skal ikke undervurdere den positive effekt af at få skabt klarhed og tryghed for de nedslidte. Derfor foreslår vi, at der bliver skabt en trepartsløsning, som kan se på alle aspekter af tidlig pension til gruppen af nedslidte.

Men uden et godt arbejdsmiljø vil mange slet ikke nå pensionsalderen. Derfor må vi stramme kravene til arbejdsgiverne. Både de offentlige og private. Og skærpe sanktionerne, hvis kravene ikke overholdes.

Seniorer har også brug for efteruddannelse for at holde sig på sporet helt frem til den dag, hvor de går ud ad døren for sidste gang. Men det nuværende uddannelsessystem er skabt for yngre aldersgrupper og tilbyder ikke relevante efteruddannelsestilbud til seniorerne.

Endelig foreslår vi som det tiende en særlig rådgivning til seniorer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet. Fordi vi ved, at sådanne samtaler også fører til, at mange vælger at blive lidt længere. En god overgang fører i sig selv til, at folk gerne vil tage et ekstra år, inden de er klar til pensionslivet.

Samlet set vil disse forslag sikre, at flere seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet. Til gavn for samfundet, men først og fremmest til glæde for den enkelte.

Forrige artikel HK, DM og SMV Danmark: Selvstændige skal også kunne gå trygt på barsel HK, DM og SMV Danmark: Selvstændige skal også kunne gå trygt på barsel Næste artikel Min A-kasse: Gule A-kasser glimrer ved deres fravær i ny forsøgsordning Min A-kasse: Gule A-kasser glimrer ved deres fravær i ny forsøgsordning