FH: DA's researchsjusk gør påstand om kvinders lønefterslæb misvisende
REPLIK: DA har tilsyneladende overset forbehold og metodeafsnit i rapport, som de bruger som belæg for påstanden om, at kvinders lønefterslæb ikke skyldes forskelsbehandling, mener FH.
Af Majbrit Berlau
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
I et klassisk arbejdsgiverindlæg om, at der ikke er forskelsbehandling i løn, begår Dansk Arbejdsgiverforenings viceadministrerende direktør, Pernille Knudsen, en afgørende fejl.
Hun bruger en rapport fra Vive til fejlagtigt at konkludere, at "kvinders lønefterslæb ikke skyldes forskelsbehandling". Problemet er, at Knudsen ser ud til at have overset både fodnoter, forbehold og metodeafsnittet i den udskældte rapport.
Derfor må vi på vegne af lønmodtagerne blande os i debatten og korrigere Dansk Arbejdsgiverforening.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Vive-variabel giver ingen mening
Fejlen består i, at Pernille Knudsen på baggrund af rapporten konkluderer, at det kun er 1,8 procent af løngabet mellem kvinder og mænd, som er uforklarligt og dermed kan henføres til løndiskrimination.
Ifølge hende er de nye tal en mytedræber om, at kvinder tjener uforklarligt lavere løn for samme arbejde. Men læser man efter i rapporten, kan man se, at det resultat skyldes, at Vive har oprettet en ny variabel, som hedder "kvindeandel i jobcelle".
Vive-rapporten kan altså ikke fortælle os, om der finder løndiskrimination sted mellem mænd og kvinder. Men vores erfaring er, at det finder sted
Majbrit Berlau
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Hvad betyder det? Jo, det betyder, at hvis der er mange kvinder med en specifik jobfunktion på den enkelte arbejdsplads, så trækker det ned i lønnen for alle i den jobfunktion på den arbejdsplads. Det forklarer tilsyneladende over 40 procent af den samlede lønforskel mellem mænd og kvinder.
Men det giver jo ingen mening, hvilket Vive faktisk selv skriver i en rapport fra 2019: "Kvindeandelen [er problematisk, fordi] en høj kvindeandel kan føre til lav løn, men der er også den mulighed, at en lav løn i et fag betyder, at mænd i større omfang end kvinder søger andre steder hen".
Transparens er eneste løsning
Læg her oveni, at Vive i selvsamme rapport, som Knudsen refererer til, skriver: "Det er indledningsvis vigtigt at understrege, at den 'uforklarede' lønforskel ikke er et mål for, om der finder forskelsbehandling sted på det danske arbejdsmarked".
Rapportens resultater giver med andre ord ikke noget svar på, hvor stor en del af bruttolønforskellen der er "retfærdig" eller "uretfærdig," herunder spørgsmålet om potentiel diskrimination.
Retfærdige lønforskelle, det vil her sige lønforskelle, som skyldes forhold, som, alle er enige om, har betydning for timelønnen, kan for så vidt findes både i den "forklarede" og den "uforklarede" del. Og tilsvarende kan uretfærdige elementer af lønforskellen optræde begge steder.
Vive-rapporten kan altså ikke fortælle os, om der finder løndiskrimination sted mellem mænd og kvinder. Men vores erfaring er, at det finder sted.
Og der er kun én reel løsning på det, og det er lønåbenhed på virksomhederne. En åbenhed, der skaber transparens i lønudviklingen.
Derfor en stærk opfordring fra os til regeringen, Folketinget og arbejdsgiverne om, at vi i Danmark udvikler en lønåbenhedsmodel, som alle virksomheder og arbejdspladser omfattes af.
For det må være i alles interesse at sikre, at der ikke findes løndiskrimination sted i Danmark.