Af Ulla Tørnæs
Arbejdsmarkedsordfører (V)

Bedre aktiveringstilbud for ledige og en skærpet indsats over for socialt bedrageri. Det er resultatet af sidste uges forhandlinger mellem en række af Folketingets partier om en styrket beskæftigelsespolitik.

Virksomhedsrettet aktivering af ledige
For det første er regeringspartierne sammen Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne blevet enige om en markant opprioritering af virksomhedsrettet aktivering af ledige. Det sker ved at ændre på refusionssystemet, så vi belønner kommunerne, når de anvender virksomhedsrettet aktivering.

Hidtil har vi set alt for lidt virksomhedsrettet aktivering og alt for mange "find din indre fugl"-kurser hos kommunerne. Dette er paradoksalt, for vi ved, at aktivering på virksomheder har den største effekt på lediges chancer for at komme tilbage i job. Derfor får kommunerne fremover et større incitament til at vælge virksomhedsrettet aktivering. Samtidig fjerner vi unødigt bureaukrati på området ved fremover kun at have to refusionssatser: 50 pct. i perioder, hvor den ledige er i virksomhedsrettet aktivering eller ordinær uddannelse, og 30 pct. i øvrige perioder.

Hidtil har vi set alt for lidt virksomhedsrettet aktivering og alt for mange "find din indre fugl-"kurser hos kommunerne.

Ulla Tørnæs
Arbejdsmarkedsordfører (V)

Det nye refusionssystem betyder, at kommunerne økonomisk under ét stilles som i dag. Samlet set indebærer aftalen en besparelse på 525 mio. kr. Dermed bidrager aftalen også til at få skabt holdbarhed i de offentlige finanser.

Stop for kommunernes kassetænkning
For det andet har regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance lavet en aftale, som skal sætte en stopper for kommunernes kassetænkning i forhold til aktivering af sygemeldte. Vi har desværre set alt for mange eksempler på kommuner, som har sat kommunens økonomi over hensynet til den sygemeldtes ve og vel. Dette er beskæmmende, for alvorligt syge, f.eks. kræftpatienter, skal selvfølgelig ikke sendes i aktivering, pga. kommunal kassetænkning. De skal derimod have den nødvendige fred og ro.

Aftalen indeholder i alt 11 initiativer, hvor jeg gerne vil fremhæve tre. For det første præciserer vi nu i lovgivningen, at aktive tilbud kun kan gives, hvis det fremmer hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Samtidig skal den sygemeldte have en indsats, der er individuelt tilpasset. For det andet skal de "mindst syge" sygemeldte ikke have aktive tilbud. Det betyder, at sygemeldte, som er meget tæt på en raskmelding, ikke skal have unødvendige aktive tilbud. For det tredje indfører vi en fritagelse/stand-by-ordning for de mest syge, som fritages for aktive tilbud og møder i jobcenteret. I den forbindelse udarbejder Arbejdsmarkedsstyrelsen i samarbejde med bl.a. Lægeforeningen og større patientforeninger en liste med diagnoser, som skal anvendes i jobcentrene.

Aftalen betyder således, at vi får skabt et bedre og mere individuel tilpasset aktiveringsforløb for den sygemeldte. Samtidig får vi lagt låg på kommunernes merforbrug på aktive tilbud til sygedagpengemodtagere, et forbrug som er vokset markant de senere år.

Socialt bedrageri
For det tredje har regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgået en aftale om en skærpet indsatsen over for socialt bedrageri. Socialt bedrageri i alle afskygningerne er naturligvis dybt uacceptabelt. Sociale ydelser og overførelsesindkomster skal selvfølgelig kun udbetales til dem, der har ret til og behov for hjælpen. Derfor sætter vi nu ind med 29 initiativer, bl.a. med udstationering af kontrolmedabejdere i udvalgte lande og tre gange så mange lufthavnstilsyn.

Samlet set betyder de tre forlig bedre aktiveringstilbud for ledige samt en markant skærpet indsats over for socialt bedrageri.