Fornyet økonomisk usikkerhed om store bededag "rammer regeringen på troværdigheden"
Det vil være et enormt nederlag for regeringen at droppe afskaffelsen af store bededag, og derfor får det ingen politisk betydning, at der igen bliver sået tvivl om beregningerne bag det kontroversielle forslag. Det handler ikke om tal, men om politisk prestige, siger politisk kommentator Hans Engell.
Malte Bruhn
JournalistSVM-regeringen kommer ikke til at ryste på hånden og droppe planerne om at afskaffe store bededag som en helligdag.
Men det puster til den vrede, der i forvejen trives i fagbevægelsen, på Christiansborg og i dele befolkningen, at der nu igen bliver sat alvorlige spørgsmålstegn ved, hvor store effekterne rent faktisk er ved at gennemtrumfe det omdiskuterede forslag.
Sådan lyder vurderingen fra politisk kommentator Hans Engell, efter Jyllands-Posten mandag bragte en artikel om, hvordan et centralt og – indtil nu – hemmeligholdt regnestykke fra Finansministeriet mindsker effekten ved at afskaffe store bededag.
"Det rammer regeringen på troværdigheden, fordi der breder sig et billede af, at de økonomiske beregner ikke er så sikre, som man gik og troede. Men også fordi, regeringen har argumenteret i øst og vest, siden man foreslog det første gang," siger Hans Engell, der blandt andet slår sine folder i Ekstra Bladet og på TV2 News.
Det her er prøvestenen på, om vi har en flertalsregeringen eller ej, og derfor vil regeringen opleve det som et enormt nederlag, hvis de begynder at få kolde fødder.
Hans Engell
Politisk kommentator
Kritik fra vismænd og økonomer
Det er ikke først gang, der opstår usikkerhed omkring effekten af at afskaffe store bededag.
I et debatindlæg i Altinget i januar skrev økonomiprofessorerne Michael Svarer, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og Ulrick Beck, at der er stor usikkerhed om, hvor meget mere danskerne vil ende med at arbejde, når forslaget bliver til virkelighed.
"Om effekten er trekvart, en halv eller en kvart arbejdsdag, når vi når 2030, er straks sværere at spå om," skrev økonomerne i indlægget.
Blandt andet på den baggrund konkluderede de, at det er "undøvendigt" at afskaffe store bededag.
Overvismand Carl-Johan Dalgaard deler analysen. I et interview med Jyllands-Posten har han sagt, at der ingen varig effekt er ved at afskaffe store bededag.
"At fjerne en helligdag påvirker hverken tilskyndelser eller præferencer, så jeg kan ikke se, at det skulle betyde noget på længere sigt," lød det fra overvismanden.
Også en række af Folketingets partier har modsat sig forslaget om at afskaffe store bededag.
Det var blandt andet på den baggrund, at den samlede opposition i sidste måned gik sammen om en alternativ finansiering af de øgede forsvarsudgifter, der ikke inkluderede store bededag.
I Hans Engells øjne er det med til at svække regeringen, når der igen og igen kommer kritik og historier om usikre beregninger.
"Først sammenkædede regeringen afskaffelsen med de øgede forsvarsbudgetter, og det var jo ikke alle, der fandt det specielt overbevisende. Senere begyndte man også at tale om psykiatriplan, sundhed og alle mulige andre ting, man gerne ville bruge pengene på. Og det har jo fået den faglige og saglige argumentation til at skride, så det er klart, at det her en sag, der svækker regeringen yderligere," siger Hans Engell.
"Meget stor usikkerhed"
Forslaget om at afskaffe store bededag stammer fra regeringsgrundlaget, der blev præsenteret før jul.
Det smarte ved forslaget er – ifølge regeringen – at det både kan finansiere et markant løft at det danske forsvar og skaffe flere hænder til det danske arbejdsmarked.
Helt konkret har regeringen – på baggrund af beregninger fra Finansministeriet – ladet forstå, at arbejdsudbuddet vil stige med 8.5000 fuldtidspersoner.
Men nu viser et nyt notat, som Finansministeriet i sidste uge sendte til Folketinget – og som Jyllands-Posten har nærlæst – at det tal kan vise sig at være væsentligt lavere. I notatet står der, at en afskaffelse af store bededag kun vil skaffe 6.500 fuldtidspersoner.
Det skyldes, at danskernes samlede årlige arbejdstid – ifølge notatet – kun stiger med 60 procent, hvis man afskaffer store bededag.
I en række nye udmeldinger har regeringen omvendt sagt, at det den samlede arbejdstid vil stige med 75 procent og dermed skaffe 8.500 ekstra hænder til arbejdsmarkedet.
Notat, som Finansministeriet selv kalder et "udkast", stammer fra 2012, hvor spørgsmålet om at afskaffe en helligdag også blev diskuteret.
Selvom tallene er over ti år gamle, er de stadig relevante. Det skyldes, at Finansministeriet i denne omgang ved flere lejligheder har henvist til netop tallene fra 2012 som deres udgangspunkt for beregningerne.
I en skriftlig kommentar, som Finansministeriet har sendt til Jyllands-Posten, står der, at effekten på 8.500 i øget arbejdsudbud bygger på "en række indikatorer og økonomisk teori".
I Jyllands-Posten er der hårdt kritik fra Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted.
"I Finansministeriet hersker der tilsyneladende en meget stor usikkerhed ved resultaterne af at afskaffe en fridag," siger Pelle Dragsted.
Han oplyser, at han har kaldt finansminister Nicolai Wammen (S) i samråd om sagen.
Det handler om prestige
Men trods kritik fra både Enhedslistens og en række af landets førende økonomer, er der absolut intet, der tyder på, at regeringen overvejer at kassere planen, vurderer Hans Engell:
"Det får ikke nogen politisk betydning. Regeringen har bundet sig hårdt op på afviklingen af bededagen, og derfor begynder man ikke at træffe nye beslutninger, bare fordi der begynder at komme gamle tal og notater frem. Når finansministeren bliver spurgt, vil han sige, at der er lavet nye beregninger og nye tal, og at der altid vil være skøn og usikkerheder, men at den samlede effekt er så stor, at man holder fast i forslaget."
Men regeringen havde ikke forudset, at stormen ville blive så voldsom, som den er blevet, lyder det fra fra den politiske kommentator.
"De havde ikke forventet en alliance mellem fagbevægelse, biskopper, medier og bagermestre, der har reageret meget hårdt. Men i takt med, at reaktionerne har udviklet sig, har regeringen bundet sig endnu mere op på projektet, og det her er prøvestenen på, om vi har en flertalsregeringen eller ej, og derfor vil regeringen opleve det som et enormt nederlag, hvis de begynder at få kolde fødder."
"Det handler ikke om tal og beregninger, det handler om politisk prestige," afslutter Hans Engell.