Debat

Forsikring & Pension: Flere pensionsindbetalinger gavner samfundet

DEBAT: Det er en god forretning for både den enkelte og de offentlige finanser, når lønmodtagere sætter feriepengene ind på pensionsopsparingen, skriver underdirektør Karina Ransby.

Selvom der er blevet langet mange fladskærmsfjernsyn over disken i løbet af 2020, blev der også sparet mere op, skriver underdirektør Karina Ransby.
Selvom der er blevet langet mange fladskærmsfjernsyn over disken i løbet af 2020, blev der også sparet mere op, skriver underdirektør Karina Ransby.Foto: Pressefoto, Forsikring & Pension
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mellem jul og nytår sidste år endte danskerne med at indbetale rekordmange ekstra penge til deres pensionsopsparinger.

De store selskaber oplevede en fordobling sammenlignet med året før. I pensionsselskabet Velliv blev der for eksempel indbetalt 400 millioner kroner i december 2020. Dobbelt op i forhold til samme måned året før.

Det hænger fint sammen med, at mange familier har haft flere penge stående i banken end andre år. Forbruget var i 2020 naturligt lavere på grund af aflyste ferier, færre restaurantbesøg, koncerter og teaterture. Samtidig fik mange udbetalt de indefrosne feriepenge.

Selvom der er blevet langet mange fladskærmsfjernsyn over disken i løbet af 2020, blev der også sparet mere op. Nogle har betalt en del af de ekstra penge ind på deres pensionsopsparinger.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Et kollektivt og solidarisk produkt
Det kan være fornuftigt at bruge en del af en ekstra indkomst til opsparing. Vi lever længere og længere, så pensionen skal række i mange år.

I dag oplever 60 procent af de 80-årige, at deres opsparede pension er brugt. Det vil typisk være tilfældet, hvis den er blevet udbetalt som en ratepension over 10-15 år fra folkepensionsalderen.

Det er det solidariske element, hvor de, der lever længere end gennemsnittet i pensionskassen, får del i den del af pensionen, som dem, der lever kortere, ikke får. 

Karina Ransby
Underdirektør, Forsikring & Pension

Det er ærgerligt, hvis man som mange fortsat er sund og rask. Det er derfor en god idé, at i hvert fald en del af pensionsordningen også spares op i en livrente. Det har en nemlig række fordele.

En livrentepension er et kollektivt og solidarisk produkt og er en del af pensionen i næsten alle arbejdsmarkedspensioner. Her er man sikret en månedlig ydelse fra første pensionsdag og resten af livet – uanset hvor gammel man bliver.

Det er det solidariske element, hvor de, der lever længere end gennemsnittet i pensionskassen, får del i den del af pensionen, som dem, der lever kortere, ikke får. 

Læs også

Livrentepension aflaster de offentlige finanser
Den månedlige ydelse fra en livrente kan tilmed fastsættes højere, fordi pensionsselskabet tager højde for, at der er nogle, som lever kortere end andre. Der er indbygget en såkaldt levetidsbonus i en livrente, som man ikke kan opnå med en individuel ratepension.

Det er endelig også en fordel for samfundsøkonomien og de offentlige finanser. Den højere udbetaling fra en livrente aflaster mere gennem den indkomstafhængig aftrapning af offentlige ydelser bliver højere. 

En pensionsformue på to millioner kroner, som udbetales som en livrente, medfører hvert år en ekstra aflastning gennem lavere udbetaling af folkepension på cirka 9000 kroner sammenlignet med en individuel ratepension, som skal udbetales over 30 år.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00