FTF: Regeringen må indse, at integration koster penge

Af Bente Sorgenfrey
Formand for FTF

Vi er godt i gang med trepartsforhandlingerne om integration. Rundt om bordet hersker bred enighed om at styrke indsatsen i kommunerne for at integrere de mange flygtninge. 

Vi har netop indgået den første delaftale, der sikrer flygtninge hurtigere screening af deres kompetencer, en fleksibel danskundervisning, der understøtter den virksomhedsrettede indsats og en bedre hjælp til at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet. 

I næste uge fortsætter vi med at aftale, på hvilke vilkår flygtninge kan integreres på arbejdspladserne.

Hvis kommunerne ikke får ekstra penge til integration, ser jeg en overhængende fare for, at de bliver tvunget til at skære i deres skoletilbud, sundhedstilbud, daginstitutioner og så videre.

Bente Sorgenfrey
Formand for FTF

Arbejdsmarkedets parter forholder sig med andre ord meget ansvarligt til den store menneskelige, sociale og økonomiske opgave, som samfundet står med. 

På et enkelt, men afgørende punkt forholder regeringen sig imidlertid ikke selv ansvarligt til opgaven. Det må være indlysende for enhver, at kommunerne står med en kæmpe ekstraopgave. Alligevel har regeringen hidtil afvist at sætte flere penge af til integrationsopgaven. 

Dermed er scenen sat til et regnestykke, der slet ikke går op. Og som kan komme til at koste dyrt for vores velfærd.

Bydende nødvendigt med flere penge
Regeringen bliver nødt til at indse, at den ekstra indsats kræver, at der bliver sat flere penge af i forhandlingerne mellem regeringen og KL. 

Vi gør, hvad vi kan, for at afbureaukratisere integrationsopgaven, men det er komplet illusorisk at tro, at kommunerne kan modtage så mange flere flygtninge og øge indsatsen for at få dem i beskæftigelse, uden at det koster mere.

Forhandlingerne om økonomien til integration foregår alene mellem regeringen og KL - sideløbende med trepartsforhandlingerne. Forud for disse topartsforhandlinger har KL slået fast, at det er ultimativt for dem, at kommunerne tilføres flere penge. 

Det bakker vi fuldt ud kommunerne op i. Kommunerne skal ikke alene bære det økonomiske pres fra de næsten 25.000 flygtninge, der ventes at komme til Danmark i år. Vel at mærke oven i de 20.000, der kom sidste år. 

Kommunerne skal have flere penge til både boliger og til den kolossale ekstra indsats, der nu bliver nødvendig i jobcentre, daginstitutioner, sundhedssystemet, folkeskoler og så videre. 

Velfærden er i fare
Hvis kommunerne ikke får ekstra penge til integration, ser jeg en overhængende fare for, at de bliver tvunget til at skære i deres skoletilbud, sundhedstilbud, daginstitutioner og så videre. For kommunerne har ikke andre steder at hente pengene end ved at skære yderligere kernevelfærdsopgaver.

Befolkningen nærer den samme bekymring. I en ny Epinion-undersøgelse for FTF, mener 8 ud af 10 lønmodtagere, at kommunerne skal have dækket deres ekstra udgifter, så det ikke går ud over velfærden til andre borgere.

Den bekymring skal regeringen tage alvorligt. Det er vigtigt for både flygtninge og det danske velfærdssamfund, at vi bliver bedre til at få flygtninge i arbejde. 

Vi må samtidig ikke glemme de øvrige borgere, som søger arbejde. Der skal også skabes plads til for eksempel kontanthjælpsmodtagere, der har været i Danmark i mange år. Endelig er det afgørende, at nuværende medarbejdere, ansat på ordinære overenskomstvilkår, ikke fortrænges eller skubbes ud af arbejdspladsen, når flygtninge starter i støttede job, praktik eller løntilskud.

Så integration koster. Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at det er en indsats, som betaler sig for det danske samfund. Det bliver endnu dyrere, hvis vi ikke får de mange flygtninge i uddannelse og arbejde.