Fysioterapeuter: Prioritér forskning i muskel- og ledsygdomme

Af Tina Lambrecht
Formand for Danske Fysioterapeuter

5. januar kunne man her på Altinget læse, at arbejdet sjældent er hovedårsag til muskel- og skeletsygdomme. Det er en vigtig pointe med denne type sygdomme, at de sjældent har en enkelt årsag, men ofte skyldes en kombination af belastninger, blandt andet manglende fysisk aktivitet og overvægt, arvelighed og så dét, kroppen udsættes for på arbejde. 

Derfor er vi også nødt til at se på det samlede billede, når vi skal håndtere den enorme udfordring, som sygdomme i muskler og led er.

I september kom en ny rapport fra Sundhedsstyrelsens, som viser, at erhvervsaktive personer med lænderygsmerter, nakkesmerter og artrose tilsammen har 13 millioner flere sygedage om året end erhvervsaktive personer uden disse sygdomme. 

Det svarer til 48 procent af alle sygedage.

Sygdomme i muskler og led koster samfundet omkring 20 milliarder kroner om året. Det er svarende til 15 procent af de samlede udgifter til sygdom i Danmark.

Når man både kender de samfundsøkonomiske omkostninger og ved, hvad denne type sygdomme koster i livskvalitet, så virker det besynderligt, at så udbredte sygdomme får så lidt forskningsmæssig opmærksomhed.

Tina Lambrecht
Formand for Danske Fysioterapeuter

Arbejdspladserne kan gøre meget
Det sætter unægtelig også tallene fra Arbejdsskadestyrelsen i relief. 

For nok er det kun 1.000 mennesker om året, hvor man kan påvise, at arbejdet er hovedårsagen til deres sygdom. Men regningen i form af behandling og tabte arbejdsdage er enorm for både samfund og arbejdsgivere.

Det interessante er derfor, hvordan vi som samfund forebygger og behandler disse sygdomme bedre. 

Her nytter det ikke som arbejdsgiver at gemme sig bag tal, der viser, at arbejdet ikke er hovedårsagen. Arbejdet fylder så meget i de fleste danskeres liv, at det er et af de steder, hvor vi er nødt til at sætte ind, hvis vi skal gøre noget effektivt ved problemet. 

En af vejene er træning i arbejdstiden, der i øvrigt også, som en nylig dansk undersøgelse viste, forbedrer produktiviteten.

Arbejdspladserne kan gøre meget, meget mere for at skabe gode rammer for især de mennesker, der har hårdt fysisk arbejde, men det er naturligvis ikke kun arbejdspladserne, der har et ansvar. 

Vi slipper ikke for som individer at tage mere ansvar for vores egen sundhed, også når det gælder fysisk aktivitet og den vægt, vi belaster leddene med.

Politikerne må skride ind
Der er i høj grad også en opgave for politikerne her. 

Det er både menneskeligt og økonomisk ulykkeligt, at forskningen på området, som en af de førende forskere, professor Jan Hartvigsen, udtrykte det her på Altinget, er ”håbløst underprioriteret”.

Når man både kender de samfundsøkonomiske omkostninger og ved, hvad denne type sygdomme koster i livskvalitet, så virker det besynderligt, at så udbredte sygdomme får så lidt forskningsmæssig opmærksomhed.

Historisk har muskler og led været et underprioriteret forskningsområde, men det må slutte nu. 

Vi skylder de millioner af danskere, der gennem deres liv vil blive ramt af muskel- og ledsygdomme, at prioritere forskningen på dette område på et niveau, som afspejler, at det er folkesygdomme.