Tidligere 3F-rådgiver: Tre ordninger for tidlig pension skaber konfliktfyldt rod

DEBAT: Vores komplicerede pensionssystem vil blive til en jungle med førtidspension, den nye seniorpension og regeringens planer om en differentieret folkepension, skriver tidligere forbundssocialrådgiver.

Af Gunvor Auken
Tidligere forbundssocialrådgiver i 3F  

Jeg tør vædde min socialpolitiske hat på, at det går rivegalt med de mange forsøg, der politisk bliver gjort for at hele såret efter efterlønnens udfasning. 

Vores i forvejen komplicerede pensionssystem vil blive til en jungle i det svære samspil mellem førtidspension, den nye seniorpension og regeringens planer om yderligere at lave en differentieret folkepension. Det bliver noget konfliktfyldt rod. 

1. januar 2020 træder lov om seniorpension i kraft. Den erstatter seniorførtidspensionen fra 2014, som kommunerne efter fem år kun har tildelt i alt 1.500 mennesker. Det plaster erstatter ikke efterlønnen.

Derfor lancerede Socialdemokratiet i januar 2019 forslaget om differentieret folkepension, så mennesker med mange års arbejde i nedslidende brancher kan få folkepension fra tre år før folkepensionsalderen – derfra navnet. 

Det fik den daværende regering til sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre at indgå den aftale om seniorpensionen, som nu træder i kraft. Den er enklere at få end den kritiserede seniorførtidspension.

Seniorpension kan tildeles allerede seks år før pensionsalderen, den kræver langvarig arbejdsmarkedstilknytning, og at man højest kan arbejde 15 timer inden for sit aktuelle arbejdsområde.

Seniorpension er på niveau med den eksisterende førtidspension. Aftalen om seniorpension blev indgået lige før valget, givetvis for at overgå Socialdemokratiets slagnummer: differentieret folkepension. 

Afvisning af seniorpension vil skabe ballade
Det specielle er, at Socialdemokratiet har tilsluttet sig forslaget om seniorpension, samtidig med at det kæmper for differentieret folkepension til Arne. Folkepension til enlige er nemlig næsten 6.000 kroner lavere om måneden end seniorpension. 

Får Socialdemokratiet formuleret en lov om differentieret folkepension, der fremstår retfærdig, kan administreres, og som kan opnå politisk flertal, må der blive ballade. For alle vil jo helst have seniorpension, der er så meget bedre, men mange vil blive henvist til differentieret folkepension. 

Det kommer af, at seniorpensionen lægger vægt på det lægelige. Der bliver et pres på lægestanden uden lige. Vi vender tilbage til tiden med invalidepension på flere niveauer afhængig af, hvor fine diagnoser ansøgeren havde.

De nedslidte med ikke så fine diagnoser fik de lavere pensioner. Det er den urimelighed, som efterlønnen og de nuværende førtidspensioners ens størrelse ophæver. 

Partier bag seniorpension mener, at historien viser, at kommunerne ikke både skal tildele og betale pensionen. I steder skal ATP stå for tildeling af seniorpension.

Det indebærer vel, at dele af ATP skal omdannes til en myndighed og politisk lægges ind under Beskæftigelsesministeriet? Regionerne er da mere oplagte nu, hvor de bevares. 

Dokumentationen er svær
Socialdemokratiet fastholder den differentierede folkepension, men er gået bort fra, at arbejde i nedslidende brancher er afgørende.

Som beskæftigelsesminister Peter Hummelgård (S) har sagt i Politiken: "Med den model, vi arbejder på for øjeblikket, vil det være antallet af år på arbejdsmarkedet, der bliver afgørende for, om man får ret til tidlig tilbagetrækning" – nemlig 40 år.

Hvordan dokumenterer ansøgeren det? Hvad med arbejde i udlandet? Hvad med arbejdsløshed, sygdom og barsel? De samme spørgsmål kan stilles til seniorpension. Dokumentationen bliver svær. En klar rettighed er det ikke.  

For den nedslidte ældre vil det økonomisk være langt at foretrække kun at have én ordning, nemlig seniorpension. I så fald skal det lægelige spille en mindre rolle i seniorpensionen.

I reglerne for almindelig førtidspension er hovedbegrebet arbejdsevnen, der omfatter en helhedsvurdering af ansøgerens samlede livsforhold, herunder det lægelige. 

Arbejdsevnen bør også være udgangspunktet for seniorpension. Det skal da helbredsmæssigt ikke være sværere for en ældre nedslidt at få seniorpension end at få almindelig førtidspension?

Behov for en helleperiode
Der er desuden brug for en ny bestemmelse i a-kasse-lovgivningen, så ældre nedslidte langtidsledige tør søge seniorpension.

Bestemmelsen kan kaldes en helleperiode, hvor den ledige ikke skal dokumentere sin rådighed for arbejdsmarkedet for at bevare sine arbejdsløshedsdagpenge.

Helleperioden behøver kun at være på et halvt år, da det er et krav, at ansøgning om seniorpension højest må tage et halvt år. 

Hvis Danmark får tre forskellige ordninger for tidlig pension – førtidspension, seniorpension og differentieret folkepension på to meget forskellige økonomiske niveauer med forskellige regelsæt, og som skal behandles i kommunerne, i ATP, og den differentierede folkepension eventuelt et tredje sted – så går der ikke lang tid, før en kommission skal se på hele det brogede område.

Jeg tør vædde på, at førtidspensionsområdet ensrettes, og at alle får den samme ydelse, men at ydelsen bliver lavere, omend ikke så lav som folkepension. Førtidspension er ligesom folkepension nemlig den eneste sociale ydelse, der ikke er forringet siden finanskrisen. 

Forrige artikel FH: Politikere gambler med flexicuritymodellen og vores samfundskontrakt FH: Politikere gambler med flexicuritymodellen og vores samfundskontrakt Næste artikel Dansk Metal: Nej, vi vil ikke presse de unge over på en bestemt uddannelse Dansk Metal: Nej, vi vil ikke presse de unge over på en bestemt uddannelse