HK: Det kan blive rigtig dyrt at spare på den kommunale beskæftigelsesindsats

Med Ruslands invasion af Ukraine kan vi se frem til at modtage op mod 100.000 flygtninge. Mange børn og mange ældre. Men også i titusindvis af kvinder, der skal hjælpes ind på det danske arbejdsmarked i den tid, de er her.

Den ambition deler vi fuldt ud i HK. Både af humanitære og økonomiske årsager. De kommunale jobcentre har en nøglerolle for, at vi lykkes med den ambition.

Men planen er, at der inden sommer skal findes besparelser på netop den kommunale beskæftigelsesindsats på 750 millioner kroner. Den besparelse kommer oven i de godt 300 millioner kroner der allerede er sparet på området. Pengene skal findes som led i finansieringen af den helt rimelige ret til tidlig pension for Arne, Mona og mange andre, der har haft et langt arbejdsliv.

Pengene kommer fra den forkerte kasse

Arne-pensionen er vi meget glade for i HK, selvom vi er bekymrede over, at en del af finansieringen skal findes ved at spare på hjælpen til ledige og sygemeldte.

Med historisk store flygtningestrømme er timingen virkelig dårlig

Mads Samsing
Næstformand i HK

Det er svært at se, hvordan der kan findes så stort et beløb, uden at det får negative konsekvenser for borgere, der har brug for hjælp til at komme i arbejde, til overhovedet at finde fodfæste på arbejdsmarkedet eller til at blive afklaret til andre ydelser.

Det var svært før 24. februar, hvor Rusland kørte de første kampvogne over grænsen til deres naboer. Og det bliver kun sværere af, at der skal afdækkes kompetencer og ressourcer for titusindvis af fordrevne fra Ukraine, der skal matches med et job på ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

I HK er vi for så vidt enige i, at der kan frigøres ressourcer i beskæftigelsesindsatsen. Jeg medgiver, at vi fik lidt regelforenklinger ved den seneste revision af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Men samtidig blev styringen strammet på en sådan måde, at medarbejdere og borgere i praksis ikke oplever forenklingen i mødet og i sagsforløbet. Der er fortsat mulighed for forenkling af regler, og der er behov for mindre detailstyring og mindre fjernstyring af fagligheden.

Færre regler fremfor besparelser

Det er også helt oplagt at forenkle reglerne om blandt andet rehabiliteringsteams og anvendelse af lægeattester. Det er ikke småpenge, der bruges på overflødige lægeattester, og lægerne har rigeligt at se til. Det bliver heller ikke mindre med 100.000 fordrevne.

Der er også brug for at analysere, om det er en god forretning at bruge store millionbeløb på andre aktører. Den seneste analyse fra 2013 tyder på det modsatte – at det er dyrere og dårligere.

Endelig kan a-kasserne overtage ansvaret for kontaktforløbet i den første del af ledighedsperioden. I de faglige a-kasser har vi mulighed for at gøre en indsats allerede i opsigelsesperioden, hvilket kommunerne ikke har adgang til.

Det kan blive rigtig dyrt. Både menneskeligt og økonomisk

Mads Samsing
Næstformand i HK

Men besparelserne må for alt i verden ikke udmøntes i form af en grønthøster. Og med historisk store flygtningestrømme og en fælles positiv ambition om, at de fordrevne skal hjælpes i arbejde, er timingen virkelig dårlig uanset at næste og største del af besparelsen først har virkning fra årsskiftet. Vi ved ikke, hvor mange der kommer og vi ved ikke, hvor længe de bliver.

Det kan blive rigtig dyrt

Derfor foreslår jeg, at der laves en aftale med fire hovedpunkter her i foråret.

For det første skal ansvaret for kontaktforløbet med de forsikrede ledige overgå til a-kasserne i den første del af ledighedsperioden. Kommunerne kan så i højere grad prioritere indsatsen for de ikke-forsikrede; de der har problemer udover ledighed og de mange, der er fordrevne.

For det andet skal der ryddes op i regler og formkrav, så der bliver mere plads til fagligheden i sagsforløbet og mødet med den enkelte borger.