Debat

HK Privat: Vi er alle feminister, når det handler om ligestilling

Feminisme er langt mere end skinger, højtråbende kvindekamp. Det er den fortsatte ligestillingskamp for alle uanset køn, nationalitet, etnicitet, seksualitet eller religiøs overbevisning. Det er en kamp i udvikling med fokus på kulturændringer og lige rettigheder på arbejdsmarkedet, skriver Simon Tøgern.

Over tid har kampen for ligestilling udviklet sig og sat nye temaer på dagsordenen, men der er stadig langt igen, skriver Simon Tøgern.
Over tid har kampen for ligestilling udviklet sig og sat nye temaer på dagsordenen, men der er stadig langt igen, skriver Simon Tøgern.Foto: Kevin Shakir/Ritzau Scanpix
Simon Tøgern
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I dag er det 8. marts. Dagen blev vedtaget på en international socialistisk kvindekonference i København i 1910 under forsæde af blandt andre den senere danske minister Nina Bang og den tyske socialist Clara Zetkin. Siden er der sket en del på ligestillingsfronten.

Stemmeretten, retten til skilsmisse og retten til at eje fast ejendom er vundet og knæsat i dag. Barselsorlov med dagpenge kom til i 1960. Adgang til fri abort blev vundet i 1973. Ligelønnen blev lovfæstet i 1976. I 1984 fik fædrene også adgang til barselsorlov, og i år træder loven om øremærket barsel til mænd i kraft.

Alt sammen er vigtige sejre, som Clara og Nina kun kunne drømme om. Havde de to levet i dag, havde de sikkert, som de internationalister de var, peget på, hvordan disse rettigheder er under pres mange steder rundt omkring i Europa – og hvordan der fortsat er et stykke vej i det meste af den øvrige verden.

Men trods mange års kampe er vi ikke i mål.

Nye temaer springer frem i ligestillingskampen

Der er fortsat store forskelle mellem mænd og kvinders løn. Uanset om man måler på mænd og kvinder i samme job og med samme anciennitet, på mænd og kvinder i sammenlignelige job eller generelt på mænd og kvinders livsløn.

Mange virksomheder gør et behjertet forsøg, men samlet set er Danmark ikke det foregangsland, vi helst vil være.

Simon Tøgern
Formand, HK Privat

Kvinderne tjener bare mindre. Man kan skændes om den præcise procent. Men løngabet er der, og det ligger et sted mellem 10 og 15 procent.

Over tid har kampen for ligestilling udviklet sig. Nye temaer er kommet på dagsordenen. Senest er kampen mod vold mod kvinder, i hjemmet og i nattelivet, kravlet op på den politiske dagsorden. Clara og Nina ville kunne fortælle, at den kamp står endnu højere på den politiske dagsorden andre steder i verden.

Kvinderne fylder ikke så meget blandt lederne, uanset om man snakker om direktionsgangene i de store internationale virksomheder eller blandt mellemlederne i små og mellemstore produktions- og servicevirksomheder. Mange virksomheder gør et behjertet forsøg, men samlet set er Danmark ikke det foregangsland, vi helst vil være.

Læs også

Kulturændringer bekæmper kønsopdeling og krænkelser

Ligestilling handler også om et meget kønsopdelt arbejdsmarked. Det er også baggrunden for, at vi i HK Privat tilbage i 2019 tog initiativ til IT-kvinderådet. Her tog vi fat om den kønsmæssige meget skæve rekruttering til it-branchen.

For det er ærgerligt for de mange kvinder, som ikke får andel i de ofte spændende og vellønnede job i it-branchen, ærgerligt for virksomhederne som får et alt for snævert rekrutteringsgrundlag, og den er et problem for kulturen i virksomhederne og udviklingen af it-teknologien.

Vi fandt ud af, at svaret på den udfordring ikke er flere rapporter og statistikker. Det handler derimod om, at virksomhederne og tillidsfolkene helt lavpraktisk tager fat i, hvordan man annoncerer efter medarbejdere, hvordan man tilrettelægger ansættelsesprocedurerne, og hvordan man arbejder med sin virksomhedskultur.

Hvis feminist i dag betyder, at man kæmper for, at alle uanset køn, nationalitet, etnicitet, seksualitet eller religiøs overbevisning skal have lige rettigheder og muligheder, så er vi alle feminister.

Simon Tøgern
Formand, HK Privat

Kulturændringer. Intet går langsommere. Men hvis man ikke forstår det og handler derefter, så sker der slet ingenting.

Siden da har kampen mod seksuelle krænkelser på arbejdspladsen fået fornyet kraft. Krænkelserne har fundet sted til alle tider. Men nu er der kommet nye generationer til, som ikke bare accepterer, at mandlig dominans i de formelle og uformelle hierarkier på arbejdspladserne skal kunne veksles til ret til krænkelser og overgreb.

Det er en kamp, som alle seriøse faglige organisationer er trådt ind i. Derfor har vi også fået sat markante aftryk på den trepartsaftale om seksuel chikane, der blev indgået i sidste uge. Højere godtgørelse til ofre og bedre retstilling for elever er vi især glade for i HK, og med aftalen får vi langt flere værktøjer til at bringe kulturen på de danske arbejdspladser et bedre sted hen.  

Vi er alle feminister

Selvom mange vil mene, at kampen for ligestilling er almen menneskelig og går på tværs af de sædvanlige politiske skel, så har det altid været fagbevægelsen, der har været rygraden i kampen for ligestilling – i alle dens aspekter. Det gælder uanset, om vi snakker stemmeret, ligeløn eller kampen mod seksuelle krænkelser i arbejdslivet.
 
Den forpligtigelse tager vi på os i HK. Vi vil, som landets største kvindeforbund, fortsat være i blandt de mest aktive, når det gælder om at skaffe resultater for de mange. Det gælder også i kampen for ligestilling.
 
8. marts og alt det, den dag står for, vil være vigtigere for mig i år. Nogle har travlt med at stemple feminister som rabiate samfundsomstyrtere. Men hvis feminist i dag betyder, at man kæmper for, at alle uanset køn, nationalitet, etnicitet, seksualitet eller religiøs overbevisning skal have lige rettigheder og muligheder, så er vi alle feminister.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simon Tøgern

Fhv. sektorformand, HK/Privat
reprokopist (KTS. 1983)

0:000:00