Debat

Hummelgaard: Hjemmearbejde må ikke gå ud over det uformelle arbejdsmiljø

DEBAT: Hjemmearbejde er en naturlig del af fremtidens arbejdsmarked, men vi må ikke miste den uformelle tone på arbejdspladserne, der skaber nye idéer og relationer, skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil gerne diskutere hjemmearbejde med arbejdsmarkedets parter, skriver han. 
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil gerne diskutere hjemmearbejde med arbejdsmarkedets parter, skriver han. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister 

Da corona lukkede dele af Danmark ned i foråret på linje med mange lande verden over, kom hjemmearbejdet op i højeste gear.

Bestemt ikke for alle, men for dem, som har arbejdsfunktioner, der kan klares hjemmefra. Størstedelen af Produktionsdanmark var fortsat på arbejde.

Det samme var personalet bag kassen i supermarkedet, betjente, sygehuspersonalet, skraldefolk og mange andre arbejdede videre og mindede os om, hvor vigtige deres funktioner er for samfundet.

Den uformelle tone på danske arbejdspladser, vores humor og evne til at sige noget med et glimt i øjet er jo netop vores store styrke. Og kan vi holde fast i det, hvis stadigt flere arbejder hjemmefra og kun mødes virtuelt? 

Peter Hummelgaard (S)
Beskæftigelsesminister

Erfaringerne fra perioden med hjemmearbejde viser, at det faktisk godt kunne lade sig gøre i nogle brancher.

Arbejdet blev passet. Endda rigtigt godt de fleste steder – særligt efter at de mindre børn igen kunne passes ude og komme i skole. Det, der også var ønsket med måden, regeringen genåbnede vores samfund på.

Høj produktivitet 
En del chefer var skeptiske over for hjemmekontoret. Kunne medarbejderne være lige så produktive, når de ikke sad fysisk på arbejde. Til manges store overraskelse lå produktiviteten i top. Medarbejderne kunne godt håndtere det.

Mange medarbejdere blev positivt overraskede over, hvor mange opgaver de rent faktisk kunne løse hjemmefra. De fleste har også været glade for den store fleksibilitet, der følger med, når man ikke skal ud af døren om morgenen og bruge tid på transport. Særligt for børnefamilier har det givet lidt ekstra luft i hverdagene.

Men mange har også savnet at komme fysisk på arbejde, mødes med kollegerne til både faglig sparring og ikke mindst uformel snak på gangene om weekendens fodboldkampe eller sommerfesten i børnehaven. Det hele bliver hurtigt mere formelt og effektivt, når snakken og møderne foregår virtuelt.

Det kan sætte en dæmper på kreativiteten. Og der er ingen smalltalk på vej ud fra mødelokalet, hvor nye ideer og relationer ofte opstår. I stedet afsluttes mødet med et hurtigt klik.  

Går det ud over kreativiteten?
Der er helt sikkert en del arbejdsfunktioner, som i højere grad kan klares hjemmefra. Teknologien er ovenikøbet med os og åbner nye muligheder, som vi ikke må se overhørig.

Men spørgsmålet er, om det i længden kan gå ud over både produktiviteten og kreativiteten, når folk mødes mindre på arbejdspladsen. Og hvad sker der med den positive kultur på arbejdspladsen?

Den uformelle tone på danske arbejdspladser, vores humor og evne til at sige noget med et glimt i øjet er jo netop vores store styrke. Og kan vi holde fast i det, hvis stadigt flere arbejder hjemmefra og kun mødes virtuelt?

Det giver derfor rigtig god mening at samle op på erfaringerne med hjemmearbejde fra conona-tiden, før vi tager forhastede beslutninger og lader os rive med af begejstringen over, hvor godt det hele gik.

Vil tale med arbejdsmarkedets parter
Meget kan i første omgang klares på de enkelte arbejdspladser. Men på den lidt længere bane bliver det også et spørgsmål, jeg gerne vil drøfte sammen med arbejdsmarkedets parter.

Jeg lytter gerne til, hvilke behov og ønsker, der er til at få justeret for eksempel regler, så hjemmearbejde kan fungere som en effektiv arbejdsform, uden at vi går på kompromis med for eksempel arbejdsmiljøet.

På mit eget område er vi også gået i gang med at se på jobcentrenes erfaringer med virtuelle møder med borgerne under nedlukningen. Jeg er ikke i tvivl om, at der her ligger et potentiale, som kan give nye muligheder, når det gælder dialog med borgerne og udnytte vores ressourcer klogt.

Men i vores iver for at omlægge arbejdsgangene, må vi ikke tabe nogen. Der er stadig borgere, som vil være svære at hjælpe på den rigtige måde uden den menneskelige kontakt.

Den rigtige balance
Mere hjemmearbejde og flere virtuelle møder er uden tvivl en del af fremtidens arbejdsplads. Og det har corona-tiden sat ekstra skub i.

I mine øjne handler det nu om, at vi skal finde den rigtige balance mellem hjemmearbejde og fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen, så vi kan holde fast i den høje produktivitet og helt særlige og uformelle kultur, der er kendetegnende for danske arbejdspladser.

Dokumentation

Temadebat: Fuld fleksibilitet eller grænseløst arbejde – er hjemmearbejde kommet for at blive? 
Mange danske arbejdspladser har under coronakrisen skulle omstille sig til hjemmearbejde. Det har også været en omvæltning på chefkontorerne, hvor der i begyndelsen af krisen var bekymring for, at hjemmearbejdet ville påvirke medarbejdernes produktivitet negativt.

Men hjemmearbejde har på mange måder vist sig at være en positiv overraskelse. Mange ledere har oplevet højere produktivitet, større arbejdsglæde og større kreativitet blandt medarbejderne, viser et forskningsprojekt om virtuel ledelse under coronakrisen fra Københavns Universitet og Copenhagen Business School.

Har corona disruptet 150 års arbejdskultur baseret på fysisk tilstedeværelse og skabt et reelt gennembrud for en mere fri og flydende forståelse af arbejdstid og arbejdssted? Hvad bør arbejdsgivere og politikere gøre for at sikre, at hjemmearbejde forbliver en mulighed, som medarbejderne benytter? Og hvilke faldgruber er vigtige at have for øje, hvis hjemmearbejde er kommet for at blive?

Her er deltagerne:

  • Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
  • Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef, Dansk Arbejdsgiverforening
  • Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering, Dansk Erhverv
  • Martin Rasmussen, næstformand, HK
  • Morten Skov Christiansen, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Pernille Erichsen, chef for ledelse og virksomhedsudvikling, Dansk Industri
  • Pernille Salomon, kommunaldirektør, Hørsholm Kommune
  • Peter Holdt Christensen, lektor og forsker i distancearbejde, Copenhagen Business School
  • Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister og medlem af Folketinget
  • Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig og næstformand for Djøf
  • Stefan Birkebjerg Andersen, stadsdirektør, Odense Kommune.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00