IDA: Lavere beløbsgrænse for udenlandske arbejdere løser ikke ingeniørmanglen

Et flertal i Folketinget vil sænke beløbsgrænsen for udenlandske arbejdstagere, men det vil ikke tiltrække flere ingeniører, it-specialister eller naturvidenskabelige forskere til Danmark. Hvis problemet skal løses, må vi i stedet reklamere langt mere for det danske arbejdsmarkeds styrker, skriver Malene Matthison-Hansen.

En fremtid med faldende ungdomsårgange og tårnhøje
ambitioner om accelereret grøn omstilling og øget digitalisering vil kræve
masser af hjernekraft. En ressource, der er knaphed på ikke alene i Danmark,
men også i landene omkring os, skriver Malene Matthison-Hansen. — En fremtid med faldende ungdomsårgange og tårnhøje ambitioner om accelereret grøn omstilling og øget digitalisering vil kræve masser af hjernekraft. En ressource, der er knaphed på ikke alene i Danmark, men også i landene omkring os, skriver Malene Matthison-Hansen.Foto: Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix

Malene Matthison-Hansen

formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I går vedtog et flertal i Folketinget L46 – forslag til lov om ændring af udlændingeloven. Lovændringen vil blandt andet betyde, at beløbsgrænsen sænkes, så udenlandske arbejdstagere fremover skal have en indtægt på 375.000 kroner om året mod 465.000 kroner i dag for at få en adgangsbillet til det danske arbejdsmarked.

Har man fulgt med i debatten om international arbejdskraft, kan man stå tilbage med det indtryk, at netop en sænkelse af beløbsgrænsen alene er det saliggørende middel, der får al den specialiserede udenlandske arbejdskraft, vi sukker efter, til at søge mod vores kyster.

Helt så god er verden desværre ikke. Beløbsgrænsen har betydning for nogle faggrupper for eksempel indenfor servicefagene. Men ikke for de faggrupper, jeg repræsenterer: højtuddannede indenfor STEM-fagene.

Vi konkurrerer med andre lande, der også fokuserer på at rekruttere internationale talenter indenfor it og teknologi
Malene Matthison-Hansen
Formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA

Kamp om de unge i STEM-fagene

For der er ikke flere ingeniører, it-specialister eller forskere til life science-industrien, som vi har så hårdt brug for, gemt i en sænkelse af beløbsgrænsen. Den nuværende grænse har aldrig været en barriere for højtuddannede indenfor STEM-fagene, for man får ganske enkelt ikke ret meget velkvalificeret ingeniør for de penge.

Men med beløbsgrænsen som et forhåbentligt uddebatteret emne kan vi komme til at debattere det, som vi også har hårdt brug for – at imødegå det manglende kendskab til Danmark som karrieredestination for vidensarbejdere.

For en fremtid med faldende ungdomsårgange og tårnhøje ambitioner om accelereret grøn omstilling og øget digitalisering vil kræve masser af hjernekraft. En ressource, der er knaphed på ikke alene i Danmark, men også i landene omkring os.

Her falder ungdomsårgangene også, og disse lande har naturligvis et tilsvarende stort fokus på at rekruttere internationalt talent med højt efterspurgte kompetencer indenfor for eksempel it og teknologi. Konkurrencen er hård, for disse specialister kan dybest set vælge og vrage på et globalt arbejdsmarked.

Læs også

Danske Universiteter om færre unge: Sådan sikrer vi arbejdskraft til alle sektorer

Debat

Vi mener, at Danmark har én særlig styrkeposition, som det er værd at værne om og bruge aktivt til rekruttering af internationalt talent. Herhjemme har arbejdsmarkedets parter opbygget et velfungerende arbejdsmarked.

Det danske arbejdsmarked er vores trækplaster

For det første sker ansættelser på ordnede forhold enten gennem overenskomst eller kontrakt. I store dele af Europa er andelen af de såkaldte prekære ansættelser steget voldsomt gennem de senere år, blandt andet fordi arbejdsmarkederne er mindre fleksible end i Danmark. For det andet er vores arbejdskultur baseret på tillid og flade strukturer i modsætning til de fleste andre lande.

Disse to forhold tilsammen giver Danmark nogle unikke konkurrencefordele i kampen om de internationale talenter. Når vi taler med IDA’s internationale medlemmer, er det disse to forhold, der tilsammen udgør vores ”work-life-balance”, der oftest fremhæves som årsagerne til, at de netop har valgt at bo og arbejde i Danmark.

Vi bør i fællesskab markedsføre vores unikke konkurrencefordel – vores arbejdsmarked
Malene Matthison-Hansen
Formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA

Derfor skal vi have flere internationale talenter til at få øjnene op for goderne på det danske arbejdsmarked.

Behov for en fælles indsats

Vi har mange mindre aktører, der arbejder med den del af udfordringen. De gør det godt, men ofte er de regionalt funderet og har udelukkende fokus på deres hjemegn. Større er Danmark heller ikke, og for potentielle internationale kandidater er det fortsat manglende kendskab til Danmark som en attraktiv karrieredestination, der er udfordringen.

Derfor vil vi opfordre politikere, arbejdsgivere og relevante organisationer til, at vi i fællesskab værner om, udvikler og markedsfører denne unikke konkurrencefordel.

Lad os få slået indsatserne sammen til et partnerskab for rekruttering af international arbejdskraft. Lad os få markedsført det danske arbejdsmarked og de karrieremuligheder, det byder på, så relevante kandidater i udlandet bliver opmærksomme på Danmark som karrieredestination.

Uden mere specialiseret international arbejdskraft når vi ikke i mål med vores grønne ambitioner og udviklingen af vores velfærdssamfund.

Politik har aldrig været vigtigere