Justering af Arne-pension og forlængelse af børnetilskud: Her er lovprogrammet på beskæftigelsesområdet

Selv om alle forventer, at folketingsvalget bliver udskrevet i dag eller torsdag, har regeringen vanen tro fremlagt sit samlede lovprogram for det næste halve år.
Her er nogle af de vigtigste forslag, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har planer om at fremsætte, hvis regeringen mod forventning fortsat er arbejdsdygtig i efteråret.
Arne-pension: Der mangler stadig 750 millioner kroner i statskassen til at betale for Arne-pension. I sommer indgik regeringen og forligspartierne bag ordningen en aftale om at finde de penge på beskæftigelsesområdet ved at fjerne tilbud som mentor-ordning og korte kurser til de svageste ledige. Det kræver dog ændringer af blandt andet LAB-loven og sygedagpengeloven, som regeringen vil fremsætte i november. Da lovene er forligsbelagte, kan de dog først træde i kraft efter et valg.
Derudover vil regeringen i november fremsætte lovforslag, som gør det muligt at tælle perioder med omskoling med for at være berettiget til ydelsen.
Forlængelse af midlertidigt børnetilskud. I sommer indgik regeringen og støttepartierne en aftale om nye kontanthjælpsreger, som dog først kan træde i kraft i 2024. Derfor vil partierne forlænge det midlertidige børnetilskud i hele 2023 imens. Lovforslaget skal fremsættes i oktober.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre

























