Debat

Justitia: Rigidt regelsystem udfordrer ressourcesvage borgeres retssikkerhed

DEBAT: Overvågning, digitalisering og grænseoverskridende kontrol medvirker til, at de svageste borgere risikerer, at deres retssikkerhed og grundlæggende rettigheder overskrides, mener Justitia.

Mistillid og intensiv kontrol medvirker til, at borgere føler, at det er dem mod systemet, mener Birgitte Arent Eiriksson fra Justitia.
Mistillid og intensiv kontrol medvirker til, at borgere føler, at det er dem mod systemet, mener Birgitte Arent Eiriksson fra Justitia.Foto: Pressefoto/Justitia
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør, Justitia

Alex Vanopslaghs Facebook-opslag og efterfølgende interview om mødet med en kontanthjælpsmodtager har givet genlyd på Christiansborgs gange og i den offentlige debat.

Det forstår jeg godt, for der er virkelig behov for at drøfte, hvordan vi hjælper de ressourcesvage borgere til i højere grad at tage aktiv del i samfundet og eget liv.

Der er formentlig flere konkurrerende årsager til, at vi står, hvor vi gør i dag. Det gælder ikke mindst regelsystemet på social- og beskæftigelsesområdet, der kan opleves som rigidt og uretfærdigt af de borgere, som har behov for støtte fra det offentlige.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Karakteren af den hjælp, der tilbydes, kan bestemt også diskuteres.

Der er dog også andre faktorer, som spiller ind, herunder en grænseoverskridende kontrolindsats og vanskeligheder med at gøre sin ret gældende i et system, der er præget af en høj grad af regelkompleksitet, og hvor borgerne kan have svært ved at varetage egne interesser i vanskelige sagsbehandlingsprocesser.

Borgerne bliver ofte chokerede, når de pludselig indkaldes til en samtale hos kommunen, hvor de eksempelvis skal redegøre for flere års opslag af aktiviteter på Facebook, abonnementer på streamingstjenester, elforbrug, indkøbsvaner og hyppigheden af kærestebesøg.

Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør, Justitia

Samtidig er der ikke meget hjælp at få, og borgerne er derfor ofte afhængige af egne kompetencer og ressourcer i deres møde med et tungt offentligt system.

Og når borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder bliver presset, er der risiko for, at de mister tilliden til myndighederne og vender sig imod det system, som var tænkt til at hjælpe dem.

Justitia har en række forslag, som kan medvirke til at forbedre den del af systemet, som presser de ressourcesvage borgeres retssikkerhed og rettigheder og dermed underminerer deres tro på, at de er en del af et fællesskab, hvor man nyder de samme rettigheder og pligter.

Kontrol er nødvendigt i et velfærdssamfund
I de seneste år har der været et betydeligt politisk fokus på bekæmpelse af fejl og snyd med sociale ydelser, som har ført til et øget kontrolniveau. Det er en forståelig udvikling.

I velfærdssamfund som det danske er det nødvendigt med en vis form for kontrol, hvis man skal forhindre misbrug af offentlige ydelser og dermed borgernes skattekroner.

Det må dog være en forudsætning, at kontrollen udøves på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde, og at den ikke udhuler borgerens grundlæggende rettigheder.

Det er blandt andet et problem på det kommunale kontrolområde. Som Justitia tidligere har påvist, bygger kommunernes kontrol på et fundament af stor regelkompleksitet.

Det betyder, at medarbejderne skal navigere i et meget stort antal love og andre regler, som i vid omfang er præget af uklarhed, ligesom medarbejderne løbende skal følge med i praksisændrende afgørelser og udtalelser fra overordnede instanser.

Borgere skal redegøre for kærestebesøg
Det giver usikkerhed om, hvor langt medarbejderne kan gå i deres kontrol af, om borgerne fortsat opfylder betingelserne for at modtage ydelser, og hvilke rettigheder borgerne har i processen.

Denne usikkerhed i retsgrundlaget kan nemt føre til grænsesøgende kontroladfærd og i nogle tilfælde også overskridelse af reglerne, når borgerne overvåges gennem blandt andet observationer af deres bolig, uanmeldte besøg og undersøgelser af deres profiler på sociale medier.

Borgerne bliver ofte chokerede, når de pludselig indkaldes til en samtale hos kommunen, hvor de eksempelvis skal redegøre for flere års opslag af aktiviteter på Facebook, abonnementer på streamingstjenester, elforbrug, indkøbsvaner og hyppigheden af kærestebesøg.

Samtidig står borgeren i en meget udsat situation, da afgørelser om nedsættelse, standsning og eventuel tilbagebetaling af ydelser ofte vil være meget indgribende og velfærdstruende.

Borgernes retsstilling kan styrkes ved udarbejdelse af en generel vejledning for myndighedernes kontrolindsats, som kan anvendes på tværs af de enkelte ydelsesområder, samt udarbejdelse af en pjece om borgernes rettigheder, der kan udleveres til de borgere, som udsættes for kontrol.

Vide beføjelser til overvågning af ressourcesvage
Udbetaling Danmark har fået meget vide beføjelser til – uden borgernes kendskab – at indsamle, opbevare, samkøre og videregive personoplysninger i kontroløjemed.

Det gælder ikke kun i forhold til borgere, der ansøger om eller allerede modtager ydelser, men også deres samlevere, ægtefæller og andre husstandsmedlemmer samt deres formodede samlevere og husstandsmedlemmer.

Udbetaling Danmarks mange opgaver og beføjelser har ført til, at de i praksis behandler oplysninger om stort set hele Danmarks befolkning.

Dette sker blandt andet i form af ugentlige samkøringer af oplysninger om op til 2,7 millioner ydelsesmodtagere og deres nærmeste uden samtykke eller nogen konkret anledning.

Denne overvågning rammer selvfølgelig bredere end de ressourcesvage borgere, men må ses i sammenhæng med andre former for myndighedsovervågning, som tilsammen betyder, at det særligt er de ressourcesvage borgere, som er i myndighedernes søgelys, og som dermed bliver presset på deres grundlæggende rettigheder.

Som Justitia tidligere har påpeget, bør der ske en sikring af borgerens retssikkerhed og deres ret til privatliv.

Derfor bør kontrollen omlægges fra at være bagudrettet og omfatte en så stor del af befolkningen til i stedet at have fokus på borgerens forhold på ansøgningstidspunktet og ved større ændringer af betydning for ydelsens berettigelse.

Læs også

Digitalisering gør sagsbehandling til en sort boks
Der kan næppe herske tvivl om, at nye teknologiske muligheder vil kunne skabe en langt mere effektiv offentlig forvaltning og samfundsmæssig vækst, men det er vigtigt, at de fremtidige løsninger vælges med omhu, og det sikres, at borgerne kan bevare tilliden til systemet.

De ressourcesvage borgere rammes særlig hårdt af offentlige digitaliseringsprojekter, da de generelt har en hyppigere kontakt til myndighederne.

Det er samtidig den gruppe, der har de største vanskeligheder ved at varetage egne interesser og retssikkerhed. Det er derfor vigtigt, at de fortsat kan få den støtte i sagsbehandlingsprocessen, som de har behov for og ret til.

Det gælder eksempelvis i form af personlig vejledning, ordentlig inddragelse i sagens oplysning og transparente afgørelser.

Borgere skal ikke opleve, at sagsbehandlingen bliver en sort boks, hvor uforståelige afgørelser spyttes ud.

Uanset hvor godt de offentlige systemer skrues sammen, både strukturelt og juridisk, vil der opstå fejl og uhensigtsmæssigheder. I disse tilfælde er det helt centralt for borgernes tillid til systemet og generelle retsfølelse, at selv de mest ressourcesvage borgere har en reel mulighed for at gøre deres ret gældende.

Danmark har desværre et retshjælpssystem med en alvorlig social slagside, hvor særligt de udsatte borgere mangler hjælp. Samtidig forhindrer de gældende regler, at der kan ydes retshjælp i verserende forvaltningssager, og at der kan etableres retshjælpskontorer med særlig fokus på udsatte borgere.

Borgeren mod systemet
En styrkelse af den danske retshjælpsmodel med udbredelse af retshjælpskontorer og en ændring af reglerne om tilskud til de frivillige retshjælpskontorer kan være med til stille borgerne stærkere i deres sager med det offentlige og derved undgå den marginalisering, som i høj grad fratvinger borgerne troen på egne evner og fremtid.

Det er ikke underligt, at der er borgere, som føler, at det er dem mod systemet.

Når man som borger mødes med mistillid og intensiv kontrol, og det ikke er muligt at opnå den hjælp, som der er behov for, mister man nemt troen på både sig selv og fællesskabet.

Det er derfor mit håb, at den debat, som Alex Vanopslaghs facebookopdatering har rejst, også kan føre til, at vi fremover vil tage bedre hånd om de ressourcesvage borgeres retssikkerhed og grundlæggende rettigheder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Arent Eiriksson

Direktør, Justitia, advokat, medlem, Dataetisk Råd, Etisk Råd, Borgerretsfonden og SIRI-Kommissionen 4.0
cand.jur. (Københavns Uni. 1996), Master of Public Governance (CBS)

0:000:00