Debat

Jytte Andersen: Husk ret og pligt-balancen

DEBAT: Håndhæv reglerne om, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man vil have ret til dagpenge. Sådan skriver tidligere arbejdsminister Jytte Andersen (S) og understreger, at ret og pligt stadig skal gå hånd i hånd.

Ret og pligt giver fleksibilitet og tryghed. Det skal være de centrale værdier i fremtidssikringen af den danske model, skriver tidligere arbejdsminister Jytte Andersen (S).
Ret og pligt giver fleksibilitet og tryghed. Det skal være de centrale værdier i fremtidssikringen af den danske model, skriver tidligere arbejdsminister Jytte Andersen (S).
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jytte Andersen (S)
Forhenværende arbejdsminister og tidligere folketingsmedlem

Perspektiv i arbejdsmarkedspolitikken udbedes.

Når 90’ernes arbejdsmarkedspolitik i dag betegnes som succesfuld både nationalt og internationalt, hænger det sammen med, at den blev understøttet af et massivt og kompetencegivende uddannelsesløft og understøttet af en uddannelsesorlov, der gav den enkelte mulighed for at bringe sig tilbage på arbejdsmarkedet.

Ret og pligt-principperne stod klart. 

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit debatindlæg til [email protected].

Ret til dagpenge og forsørgelse blev modsvaret til kontant håndhævelse af rådighedsreglerne. Risikoen for, at fagforeninger fik frataget retten til a-kassen, blev for stor.

Det gode arbejde
De borgerlige politikere, pressen og arbejdsgiverne ynder at fremstille dagpengesystemet som et tag selv-bord.

Hyr og fyr-princippet er en hel klar fordel for arbejdsgivere, ligeledes håndhævelse af rådighedsreglerne. Ret til forsørgelse i længere perioder er prisen.

Jytte Andersen (S)
Forhenværende arbejdsminister

Men at miste sit arbejde er en katastrofe. Ikke alene er det økonomiske grundlag for ens egen, men også ens families tilværelse i fare .

At miste sit arbejde er også identitetstab, præcis på samme måde, som hvis man ikke har egen bolig.

Er disse to faktorer (arbejde og bolig) ikke i orden, er man ikke noget, regnes ikke for noget, og den sociale deroute risikerer at begynde.

Arbejde er altså ikke et nødvendigt onde, som ledige danskere såvel som indvandrere og flygtninge skal straffes med. Arbejde er et gode og et afgørende grundvilkår for menneskers tilværelse.

Fra min udkigspost synes dette princip helt ude af billedet.

Statsministerens kampagne for arbejde til flygtninge blev nærmest udlagt som en udspekuleret straf for flygtninge. En straf, som nærmest skulle holde dem væk fra Danmark. Her er situationen vendt fuldstændigt på hovedet.

Ret kræver rådighed
Arbejde er et gode, som alle skal have del i. Og som alle gerne vil have del i. 

Det er en central forudsætning, som burde være indfaldsvinklen, når dagpengekommissionen lægger sine forslag frem som grundlag for en ny dagpengereform.

Og dog. Arbejdsmarkedspolitik hviler på to principper: ret til forsørgelse ved uforskyldt ledighed og pligt til at være til rådighed for arbejdsmarkedet. 

For den ledige er der ikke valgmuligheder, som det så ofte hævdes, mellem at tage eller ikke tage tilbudt arbejde. 

Hvis rådighedsreglerne håndhæves effektivt, bør dagpengene falde bort ved afvisning af tilbud om arbejde. Ret og pligt følges ad. 

Men når vi ser og hører om spektakulære eksempler på, at “jeg hellere vil være på dagpenge”, og at ”det ikke kan betale sig”, handler det jo dybest set om, at rådighedsreglerne ikke håndhæves. 

De skal virke, hvis ret og pligt-modellen skal holde.

Hyr og fyr-princippet er arbejdsgivernes gevinst
Disse to principper om ret og pligt har gennem historien sikret en fleksibilitet i arbejdsstyrken til gavn for arbejdsgivere, der ikke er bundet af snævre tryghedsaftaler.

Det er denne enestående fordel for landets arbejdsgivere, DA sætter på spil ved deres udspil til en dagpengereform, hvor forsørgelsesgrundlaget udhules i en grad, som nødvendiggør nye tryghedskrav fra fagbevægelse  og politikere.

DA vil tydeligvis bruge dagpengereformen som en slags løftestang for en løntrykkerpolitik, som skal føre Danmark hen til Claus Hjort Frederiksens drømmeland, nemlig at der skal banes vej for et markant lavere lønniveau. 

LO- og FTF-forslagene er mere perspektivrige. Større fleksibilitet ved korttidsansættelser er et af dem, men jeg forventer, at kampen for en markant forbedring af optjeningskrav og dagpengeperiodens længde samt forbedringen af uddannelsesmulighederne også er på dagsordenen.  

Reelt burde pligten til at tage tilbudt arbejde også omfatte uddannelse, og en afvisning burde have dagpengemæssige konsekvenser.

Skal vores unikke danske model fremtidssikres, skal de helt centrale elementer være ledetråden. 

Hyr og fyr-princippet er en helt klar fordel for arbejdsgivere, ligeledes håndhævelse af rådighedsreglerne. Ret til forsørgelse i længere perioder er prisen.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jytte Andersen

Fhv. minister og MF (S), formand for Nørrebro Børne-og Ungdomsfond, fhv. bestyrelsesformand, Folketeateret
handel (Købmandsskolen ved Nørreport. 1963)

0:000:00