Danske velfærdskoncerner ejes af kapitalfonde i skattely

Radikale ville ikke sikre flertal for et profitforbud. Men regeringen fik dog opbakning til, at kommercielle virksomheder på socialområdet fremover bliver bedt om at oplyse, hvis de er helt eller delvist ejet fra udlandet, samt hvor mange penge de trækker ud fra de enkelte tilbud.

”Vi ønsker ikke at se en udvikling som i Sverige og Norge, hvor store kapitalselskaber sidder på størstedelen af markedet. Derfor kommer vi med aftalen også til at holde øje med blandt andet store udenlandske selskabers opkøb af sociale tilbud i Danmark,” skriver Astrid Krag til Altinget.

Professor: Ikke ulovligt 
Som udgangspunkt er der ikke noget ulovligt i at tilrettelægge et ejerskab, så det minimerer investorernes skattebetaling. Det understreger professor i selskabsret Søren Friis Hansen fra CBS.

Ifølge ham er der  derfor juridisk set ikke noget at kommer efter, hvis en investeringsfond placeret steder som Guernsey eller Jersey ejer virksomheder i Danmark. Heller ikke selv om det betyder, at investorerne kan få en lavere skattebetaling.

”Man er jo ikke tvunget til at indrette sig på en måde, der giver mest mulig skattebetaling. Skat opkræves ved lov, og så har det ikke nogen betydning, om man synes, det er retfærdigt eller ej, hvis loven overholdes,” siger Søren Friis Hansen.

Han udtaler sig generelt og ikke om de konkrete virksomheder, der indgår i kortlægningen fra Oxfam Ibis.

Ifølge Søren Friis Hansen er det afgørende, at det er muligt at spore selskabernes pengestrømme på tværs af lande. Og når det handler om udbytteskat har myndighederne nu fået bedre muligheder for at gribe ind.

Skattefri gevinst kan blive 'off-shore'
”EU-domstolen har for nyligt slået fast, at der er mulighed for at gribe ind, hvis man i en selskabsstruktur her et mellemliggende holding selskab, der bare er en tom skal, og som sender udbytte videre til et skattely,” siger Søren Friis Hansen.

De interne pengestrømme i form af overskud og udbytte er ofte i fokus, når der tales om skatteplanlægning i internationale virksomheder.

Men det ikke nødvendigvis i forbindelse med den løbende betaling af selskabsskat eller udbytteskat, at et ejerskab med forankring et sted som Jersey eller Guernsey gør den største forskel for kapitalfondenes investorer.

Ifølge Lars Koch, politisk chef hos Mellemfolkeligt Samvirke, opstår de største skattemæssige udfordringer ofte i forbindelse med de gevinster, der opnås på køb og frasalg af de forskellige virksomheder.

”Hovedrisikoen opstår i forbindelse med de gevinster kapitalfondene realiserer, når de frasælger deres investeringer. De gevinster vil nogle investorer kunne trække ud gennem steder som Jersey og Guernsey og holde off-shore efterfølgende, så de aldrig bliver beskattet,” siger Lars Koch.

Heller ikke han forholder sig konkret til de virksomheder, der indgår i Oxfam Ibis’ kortlægning.

Mangler på EU's sortliste
Det er omdiskuteret, hvad et skattely er, og hvilke lande og jurisdiktioner der kan kaldes skattely. En gængs beskrivelse kan man finde i leksikonet Den Store Danske, hvor et skattely betegnes som et land eller en lokalitet med en ”særlig lempelig beskatning” (jf. boks til højre).

En egentlig juridisk definition af et skattely findes der imidlertid ikke.

Det nærmeste man kommer, er ifølge professor Søren Friis Hansen EU’s sortliste over ”ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner”. Og her optræder hverken Jersey, Guernsey eller lande inden for EU’s egne grænser.

På EU’s sortliste er det centrale kriterium ikke niveauet af beskatning i de forskellige lande.

Det afgørende er, hvor vidt de er villige til at samarbejde med EU-landenes skattemyndigheder og udveksle oplysninger, som kan gøre virksomheder og privatpersoners pengestrømme gennemskuelige.

”Jeg skal da ikke kunne afvise, at EU burde tage nogle flere lande med på den her skattelyliste og måske også Guernsey eller Jersey. Men listen er den bedste, vi har. Og det afgørende for at følge med i, om der betales korrekt skat er jo, at der er transparens om pengestrømmene,” siger Søren Friis Hansen.

’Vi betaler den skat vi skal’
Da EU’s skattelyliste tidligere på året skulle opdateres, lagde Europa-Parlamentet pres på for at få den udvidet. Det skete med en resolution, der blandt andet nævner Jersey og de britiske såkaldte ’Crown Dependencies’ (Jersey, Guernsey og Island of Man red.)

Men da EU’s medlemslande i februar opdaterede listen, valgte de at sidde parlamentets opråb overhørig. Den eneste ændring var, at Barbados røg af mens Dominica kom på.

Hos virksomhederne undrer man sig over kritikken, og understreger at man betaler den skat i Danmark og andre lande, man skal.

Fra Team Olivia svarer administrerende direktør Claus Fibiger i en mail, at virksomheder opgør og betaler skat ”fuldstændig som den ville være”, hvis virksomheden var danskejet.

Blandt andet er der ifølge direktøren betalt 25 millioner kroner i selskabsskat over de forudgående fem år og omkring 168 millioner kroner ”på vegne af” virksomhedens medarbejdere.

”Den betaling sker naturligvis uanset arbejdsgiver og ejerform, men det siger måske alligevel lidt om vores virksomheds og medarbejderes økonomiske bidrag til samfundet,” skriver Claus Fibiger.

Kapitalfond: Kanaløer sikrer mod dobbeltbeskatning
Altiden fremhæver i en mail til Altinget, at virksomheden opererer med samme gennemsigtighed som ethvert andet aktieselskab, og at den svenske moderkoncern, Ambea, i 2019 betalte 96 millioner svenske kroner i selskabsskat.

Samme år bød på et stort underskud i Danmark.

Men ud af det samlede overskud i Ambea-koncernen geninvesteres to-tredjedele ifølge Altiden i selskabet, mens resten udbetales som afkast til aktionærerne.

Hverken Claus Fibiger fra Olivia Danmark eller Aleris’ ejer Triton – som også er medejer af Altiden – mener, at det er rimeligt eller korrekt at beskrive Jersey og Guernsey som skattely.

”Vi har gentagende gange konstateret, at jurisdiktionen (Jersey red.) ikke nævnes på EU’s liste,” skriver Triton Partners i en mail til Altinget.

Hos Triton fremhæver man, at årsagen til, at man har valgt at forankre sine fonde på Jersey er, at det sikrer ”skatteneutralitet”, sådan at de bagvedliggende investorer undgår dobbeltbeskatning.

”Triton har en global investor base, bestående af eksempelvis pensionsfonde, statslige fonde og investeringsfonde som alle betaler skat på deres investeringsafkast i deres hjemlande,” skriver Triton.