Debat

KL: Der er intet belæg for at flytte beskæftigelsesindsatsen til a-kasserne

Der er større tilfredshed med a-kassernes forløb end hos jobcentrene, men der er mange fordele ved jobcentrenes tillidsfulde samarbejde med virksomhederne og vi bør i stedet satse på et mere fleksibelt samarbejde, skriver Peter Rahbæk Juel.

Vi har brug for nytænkning af beskæftigelsesindsatsens rigide regler, skriver Peter Rahbæk Juel. 
Vi har brug for nytænkning af beskæftigelsesindsatsens rigide regler, skriver Peter Rahbæk Juel. Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Peter Rahbæk Juel
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg tror på at lade resultaterne tale for sig selv. 

Så når man eksempelvis kan se i Star’s løbende monitorering, at jobcentrene får flere i job end a-kasserne. Eller når 86 procent af virksomhederne i en helt ny tilfredshedsmåling er tilfredse med deres samarbejde med jobcentrene. Så er det resultater, der er til at tage og føle på.

Vi kan også se, at tilfredsheden er højere blandt de borgere, der er en del af a-kasseforsøget og tilbringer de første tre måneder af deres ledighedsforløb i a-kassen. Og det er også et resultat, vi skal lytte til.

Jeg har stor respekt for a-kassernes arbejde, og de er en vigtig del af det danske beskæftigelsessystem, lige som jobcentrene er det. Men den høje tilfredshed er altså ikke et resultat, som man alene kan bruge til at konkludere, at a-kasserne vil være bedre end jobcentrene til at få de ledige i job.

Når vilkårene er forskellige, er det jo som at sammenligne æbler og pærer at sammenligne de to indsatser

Peter Rahbæk Juel
Formand, KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg

Som vi ellers ser flere aktører påstå – senest FH’s næstformand Ejner K. Holst her i Altinget. Blandt andet ikke, fordi vilkårene er forskellige. A-kasserne kan for eksempel som en del af forsøget holde færre obligatoriske samtaler, fordi de kan slå CV-samtaler og jobsamtaler sammen, hvilket de gør i næsten alle tilfældene.

Og så forstår jeg egentlig godt, at de ledige er mere tilfredse. Når de ikke inden for 14 dage skal til en samtale i både jobcenteret og a-kassen. Men når vilkårene er forskellige, er det jo som at sammenligne æbler og pærer at sammenligne de to indsatser.  

A-kasserne skal ikke overtage

Det er ingen hemmelighed, at de politiske forhandlinger om en ’nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’ er i fuld gang og dermed også de forhandlinger, der skal spare 1,1 milliarder kroner på jobcentrene for at finansiere Arne-pensionen.

Og det er heller ingen hemmelighed, at der er mange fortalere for at flytte de første tre til seks måneder af de forsikrede lediges forløb til a-kasserne. Men det vil jeg gerne advare mod. For resultaterne viser os ikke, at dét er en god ide. Og samtidig vil det have en række særdeles uhensigtsmæssige følger.

Vi har nu i over ti år haft et beskæftigelsessystem med én indgang for alle målgrupper, og det har overordnet været en succes. En af styrkerne er, at borgerne ikke skal have kontakt til flere forskellige myndigheder, hvis de skifter ydelse – for eksempel hvis en ledig bliver syg og skal modtage sygedagpenge frem for dagpenge. 

Hvor de ekstra ressourcer til at sikre et tæt virksomhedssamarbejde og en indsats for de svage ledige så skulle komme fra, er et mysterium for mig

Peter Rahbæk Juel
Formand, KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg

Derudover er det også en styrke, at dialogen med virksomhederne er samlet ét sted, uanset om det handler om rekruttering eller om at hjælpe udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. Flytter man indsatsen for de forsikrede ledige, skal virksomhederne til at manøvrere rundt i 22 forskellige aktører – ud over jobcenteret.  

Mister tillidsfuldt samarbejde

Når jobcenteret i dag er i dialog med en virksomhed om at finde en medarbejder til et job, viser der sig også ofte gode muligheder for at finde job til mere udsatte borgere via for eksempel praktikker og småjob. Fordi der er et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem jobcenteret og virksomheden.

Dét vil vi miste fuldstændig. 

Og så argumenterer Ejner K. Holst godt nok for, at en ændret arbejdsdeling mellem a-kasser og jobcentre vil frigive ressourcer til at fokusere indsatsen på de personer, som også har andre problemer end ledighed. Men det er ikke sandt.

Hvis a-kasseforsøget bliver ophøjet til virkelighed som en del af besparelserne i forbindelse med Arne-pensionen, bliver midlerne jo taget fra jobcentrene – med dertilhørende afskedigelser. Hvor de ekstra ressourcer til at sikre et tæt virksomhedssamarbejde og en indsats for de svage ledige så skulle komme fra, er et mysterium for mig. 

Vi har brug for nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. I dag er den præget af alt for rigide regler – med fokus på samtalerne for samtalerne skyld for eksempel. Og uden fokus på den ledige og dennes behov.

Dét er her, vi skal nytænke. Derfor har vi fra KL foreslået et Virtuelt Jobunivers, som giver mulighed for et nyt og mere fleksibelt samarbejde mellem jobcentre og a-kasser – til gavn for borgerne. Hvor vi kan tage udgangspunkt i den borger, der kommer ind, og tilrettelægge indsatsen ud fra dennes behov, kompetencer og muligheder.  

Så lad os nu tage udgangspunkt i resultaterne og ikke flytte på opgaverne uden hold i virkeligheden.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Rahbæk Juel

Borgmester (S), Odense Kommune, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg
BA i historie og samfundsfag (Syddansk Uni.), senior executive in state and local government (Harvard Uni.)

0:000:00