Kommentar af 
Anders Bondo Christensen

Kommunernes strudsepolitik slog fejl – nu haster det med et markant kursskifte

KL har længe ignoreret de blinkende advarselslamper, men heldigvis er der tegn i sol og måne på, at dele af KL i dag har en mere seriøs tilgang til rekrutteringsudfordringen, skriver Anders Bondo Christensen.

KL's formand, Jacob Bundsgaard (S), har givet udtryk for, at problemet er så stort, at det er lige før, kommunerne taber pusten, skriver Anders Bondo Christensen.
KL's formand, Jacob Bundsgaard (S), har givet udtryk for, at problemet er så stort, at det er lige før, kommunerne taber pusten, skriver Anders Bondo Christensen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Anders Bondo Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kampen om arbejdskraften er benhård, og det bliver kun skærpet i fremtiden. På grund af en fejlslagen strategi risikerer kommunerne at blive de store tabere.

Forud for det kommunalpolitiske topmøde i marts slog KL alarm. KL's egen undersøgelse viste, at kommunerne skulle bruge stort set hele den ledige arbejdsstyrke frem mod 2030, hvis de skulle fastholde det nuværende serviceniveau.

KL's formand, Jacob Bundsgaard (S), gav udtryk for, at problemet er så stort, at det er lige før, kommunerne taber pusten.

Og det er jo ikke bare et antal medarbejdere, som kommunerne skal sikre sig. Der er tale om medarbejdere med en række specifikke kvalifikationer, som er forudsætningen for, at kommunerne kan løse de vigtige samfundsopgaver, som de med stor iver har budt ind på gennem årene.

Når kommunerne har påtaget sig ansvaret for at løse vigtige samfundsopgaver, står de også med hovedansvaret for at sikre, at der er medarbejdere til at løfte opgaven

Anders Bondo Christensen

Næsten en tredjedel af jobopslagene efter uddannede pædagoger til landets dagsinstitutioner var forgæves, viste en opgørelse fra september. Problemet var tredoblet i forhold til en tilsvarende undersøgelse gennemført af pædagogernes fagforening BUPL et år tidligere.

AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, konkluderede i en undersøgelse fra 2019, at knap en femtedel af lærerstillingerne i kommunerne er besat af personer uden læreruddannelse, som loven ellers foreskriver.

Udfordringen med at skaffe den nødvendige uddannede arbejdskraft til at løse en række af de vigtige samfundsopgaver i kommunerne er altså ikke ny.

KL har imidlertid længe ignoreret de blinkende advarselslamper og i stedet valgt ensidigt at fokusere på den store rekrutteringsudfordring på ældreområdet. I forbindelse med de to seneste overenskomstforhandlinger var strategien at få de øvrige medarbejdergrupper med til at finansiere en særlig rekrutteringspulje målrettet ældre- og sundhedsområdet.

Den øvelse havde været umulig, hvis KL på samme tid erkendte de betydelige rekrutteringsudfordringer, der er på andre kommunale områder.

Strudsepolitikken løser imidlertid ikke problemerne ude i den kommunale virkelighed. I mange daginstitutioner falder andelen af uddannede pædagoger trods en klar modsætning om det modsatte.

Om skribenten

Anders Bondo Christensen (f. 1959) er tidligere formand for Danmarks Lærerforening samt tidligere bestyrelsesformand i Lån & Spar Bank og Lærernes Pension. 

Hver måned skriver han en kommentar til Altinget Arbejdsmarked.

Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Flere kommuner forsøger sig nu med særlige løntillæg i en intern kamp om pædagogerne. En stor del af kommunerne bryder loven måned efter måned, fordi de ikke kan skaffe de nødvendige uddannede lærere.

Udfordringen er enorm, og alle ved, at der ikke findes nogen nem snuptagsløsning. Men når kommunerne har påtaget sig ansvaret for at løse vigtige samfundsopgaver, står de også med hovedansvaret for at sikre, at der er medarbejdere til at løfte opgaven.

Over en lang periode var det kommunale standardsvar, at "nu skal vi tale skolerne, daginstitutionerne og ældreplejen op" – underforstået, at hvis medarbejderne og deres organisationer skiftede kritik ud med positiv omtale, ville problemerne løse sig selv.

Heldigvis er der tegn i sol og måne på, at dele af KL i dag har en noget mere seriøs tilgang til rekrutteringsudfordringen.

Vi ved fra blandt andet professor Lotte Bøgh Andersens grundige forskning, at medarbejderne i den offentlige sektor er kendetegnet ved en høj grad af Public Service Motivation – eller oversat til godt dansk: de brænder for at gøre en positiv forskel for deres medmennesker og for samfundet.

Strudsepolitikken løser ikke problemerne ude i den kommunale virkelighed

Anders Bondo Christensen

For år tilbage viste en stor undersøgelse fortaget af KL og Forhandlingsfællesskabet (dengang KTO), at den suverænt vigtigste motivationsfaktor for kommunalt ansatte på tværs af sektorerne var at kunne lykkes med opgaven. På de efterfølgende pladser kom gode kollegiale relationer og god ledelse. Løn lå helt nede på en sjette plads.

Solid international forskning viser også, at lærere med høj self-efficacy i højere grad lykkes med deres undervisning. Self-efficacy betyder i denne sammenhæng, at lærerne oplever, at de har muligheder for at lykkes med deres opgaver, og at de har indflydelse på skolens og undervisningens udvikling.

Disse eksempler er blot få af mange indikatorer på, at nøglen til, at kommunerne kan lykkes med at tiltrække de nødvendige kvalificerede medarbejdere, ligger i, at medarbejderne i de daglige arbejdsfunktioner i højere grad oplever, at de kan lykkes med deres vigtige opgaver.

Det forudsætter først og fremmest, at der er sammenhæng mellem de udmeldte mål og ambitioner og de resurser, der er til rådighed. Kommunerne bliver nødt til at droppe alle de vidtløftige kommunale programerklæringer om at være blandt Danmarks bedste på dette og hint område og i stedet gå ind i en ærlig og seriøs prioritering af de resurser, der er til rådighed.

Læs også

Det kræver et andet ledelsesfokus, hvor lederne i højere grad tager medarbejdernes arbejdsmæssige udfordringer alvorligt i en fælles prioritering af institutionens resurser, og hvor lederen har ret til og mulighed for at fortælle politikere og forvaltning, hvis der er et misforhold mellem de udmeldte mål og rammer.

Og det kræver, at hele styringsfilosofien i kommunerne i langt højere grad bygger på respekt for og tillid til medarbejdernes faglighed.

Netop disse principper er bærende for den arbejdstidsaftale, som KL og Lærernes Centralorganisation indgik for knap to år siden.

Aftalen blev mødt med en betydelig skepsis blandt de kommunalt ansatte lærere. Tankegangen bag den lå så milevidt fra den virkelighed de befandt sig i, og de havde derfor svært ved at tro på, at aftalen på trods af den overenskomstforpligtende karakter ville komme til at betyde en reel forskel i deres dagligdag.

Udfordringen er stor, men der er ikke noget alternativ

Anders Bondo Christensen

Men aftalen skal gøre en forskel. Ikke blot er kommuner, ledere og lærere forpligtet på aftalens ordlyd. Aftalen skal også medvirke til, at lærerne i højere grad oplever at kunne lykkes med deres opgave og dermed medvirke til, at flere ønsker at varetage et lærerjob i kommunerne.

Aftalen er derfor også et element i et helt nødvendigt kursskifte, der er det eneste langtidsholdbare svar på den rekrutteringsudfordring, som kommunerne løse – og det haster!

Den helt store udfordring bliver at få det kursskifte bredt det ud i et kommunalt system, der i årevis er blevet opflasket med den rå New Public Management tilgang til ledelse og styring, der eksempelvis har været kendetegnet ved, at optimering af lærernes undervisningstimetal har haft langt større fokus en lærernes mulighed for at kunne lykkes med opgaven.

Udfordringen er stor, men der er ikke noget alternativ, hvis kommunerne skal løse deres vigtige samfundsopgaver.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Bondo Christensen

Fhv. formand, Danmarks Lærerforening
lærer (Skårup Seminarium 1982), journalist (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 2023)

Jacob Bundsgaard

Borgmester (S), Aarhus Kommune, næstformand, Kommunernes Landsforening (KL)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2008)

0:000:00