Konsulenthus: Virksomhederne må gøre op med deres magelige sprogkrav

DEBAT: Det er bekymrende sprogkræsent, at en stor del af dansk erhvervsliv kun ansætter medarbejdere, der taler flydende dansk, når vi mangler arbejdskraft, skriver Morten Ballisager.

Af Morten Ballisager
Direktør i Konsulenthuset ballisager

Som EU-borgere er de fleste barrierer ryddet af vejen for, at vi kan påtage os et job i et andet EU-land, selvom vi måske ikke taler det lokale sprog, men må klare os på engelsk.

Tilsvarende finder udlændinge vej til Danmark med håb om at kunne arbejde og bo her.

Udenlandsk arbejdskraft er vigtig for Danmark, så vi blandt andet kan opretholde vores velfærdssamfund.

Men hvordan bliver de så mødt?

Jo, hver fjerde virksomhed herhjemme vil ikke ansætte medarbejdere, der ikke taler flydende dansk.

Er et perfekt dansk nødvendigt?
Det har vi bevis for, idet vi i Konsulenthuset Ballisager netop har gennemført en undersøgelse blandt 927 danske virksomheder.

Flere af resultaterne overraskede – og et af dem var, at en fjerdel af virksomhederne ikke ønsker at ansætte medarbejdere, der ikke taler flydende dansk.

Er det ikke ved at være på tide, at vi spørger os selv, om det vitterlig skal være nødvendigt at tale et perfekt dansk for at få arbejde i en dansk virksomhed i 2018?

Der er adskillige eksempler på udlændinge, der efter et halvt til et helt år i Danmark har lært at tale et ganske udmærket dansk.

Sammenhæng mellem sprogkræsenhed og mangel på arbejdskraft
Det er bekymrende sprogkræsent, at en stor del af dansk erhvervsliv er så fokuseret på, at det danske sprog skal mestres fuldkomment.

Vores årlige undersøgelse af jobmarkedet viser i år, at der er en intolerance overfor alt andet end flydende dansk.

Og når ikke-flydende dansk tilsyneladende er så stort et problem for arbejdsgiverne, er det vel ikke underligt, at de samtidig oplever mangel på arbejdskraft?

For mig at se er det desværre i langt de fleste tilfælde udtryk for den klassiske danske andedamstænkning, der ikke gør noget godt for nogen - hverken på kort eller langt sigt.

Fraskriver sig stærke kompetencer
Hvis virksomhederne herhjemme i stedet er mere rummelige overfor potentielle medarbejdere, der kun taler engelsk, vil de få adgang til en langt større gruppe kandidater, der selvfølgelig også har andre kompetencer at bidrage med.

Virksomhederne fraskriver sig simpelthen stærke kompetencer ud fra en lidt magelig præference.

Alle arbejdsgivere bør spørge sig selv, om de er med til at skabe en oplevelse af mangel på arbejdskraft på grund af deres sprogpræferencer?

Danmark er i øvrigt nummer tre på verdensranglisten af engelsktalende lande (hvor engelsk ikke er modersmålet), så sprogeksklusionen er mere magelig end nødvendig.

Lær dansk på arbejdspladsen
I bund og grund er det en kræsenhed, der stiller både virksomhederne og samfundet i en penibel situation, når der fravælges en stor gruppe kompetente mennesker på det grundlag, at de ikke taler flydende dansk.

Det er en snæver tankegang, der ikke egner sig i en verden, som bliver mere globaliseret hver dag.

En løsning kan være, at virksomhederne i stedet selv tager medansvar for, at de sprogudfordrede lærer at tale bedre dansk ved at støtte dem med danskkurser sideløbende med, at de varetager et job, får kollegaer og bliver en del af snakken i frokoststuen.

Vi lever i en global verden, hvor folk flytter på kryds og tværs af landegrænser på grund af job, kærlighed eller nød.

Danmark sakker bagud
Der er et kæmpe uudnyttet potentiale i at få disse mennesker aktiveret på det danske arbejdsmarked til glæde for den fortsatte danske vækst og velfærd.

Lige nu begynder vi at sakke bagud i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Danmark fravælges i stigende grad som arbejdssted blandt udlændinge. Det bekymrer mig, og det burde bekymre os alle.

De kommende generationer har takket være engelsk på skoleskemaet fra en tidlig alder og et aktivt liv på internettet et mere naturligt forhold til sprogvarianter.

Problemet vil derfor højst sandsynligt blive mindre fremover. Men lige nu er det desværre ret stort – og alt for stort.

Forrige artikel 3F Byggegruppen: Unødvendigt at skaffe mere udenlandsk arbejdskraft 3F Byggegruppen: Unødvendigt at skaffe mere udenlandsk arbejdskraft Næste artikel LO: Billige arbejdsmiljøindsatser skal skræddersyes til de små virksomheder LO: Billige arbejdsmiljøindsatser skal skræddersyes til de små virksomheder
DEA-direktør bliver formand for NFA

DEA-direktør bliver formand for NFA

JOBNYT: Stina Vrang Elias, administrerende direktør i Tænketanken DEA, er udpeget som ny bestyrelsesformand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).