Krifa: Giv balancen en chance

DEBAT: Vi skal sikre danskerne en hverdag, hvor arbejdet giver plads til familien og er langt mere fleksibelt end i dag, skriver Krifas formand, Søren Fibiger Olesen. Så vil vi se, at arbejdslysten vil blomstre, forudser han.

Af Søren Fibiger Olesen
Formand for Krifa

Oplevelsen af at have en god balance mellem arbejdsliv og privatliv er vigtigt for vores arbejdslyst. Det giver os en oplevelse af glæde ved livet og en robusthed over for påvirkninger i både arbejdslivet og privatlivet. 

Det viser God Arbejdslyst Indeks, som Krifa årligt udarbejder i samarbejde med TNS Gallup og Institut for Lykkeforskning. Undersøgelsen er baseret på mere end 2500 danskeres vurdering af forskellige dimensioner af deres liv og deres arbejdsplads. 

Da oplevelsen af en god balance mellem arbejdsliv og familieliv er vigtigt for arbejdslysten, er der derfor rigtig god grund til, at vi som samfund, som organisationer og som enkeltpersoner giver den gode balance en chance.

Indret arbejdet efter familien, ikke omvendt
For at sikre den gode balance er der behov for at sætte fokus på, hvordan vi kan arbejde smartere, og hvordan vi kan indrette arbejdsdagen sådan, at arbejdet ikke går ud over familien og den gode balance. 

Vi kunne måske lade os inspirere af Holland, hvor småbørnsforældre, i modsætning til i Danmark, typisk arbejder fire dage om ugen. På den måde får de frigivet en ekstra dag om ugen til andre ting. 

Man kunne også forestille sig, at mor og far skiftevis arbejder 30 timer og 45 timer om ugen, sådan at der altid er én af forældrene, der har en ekstra ugentlig hjemmedag sammen med familien. 

I den offentlige debat efterlyses ofte længere åbningstider i daginstitutionerne. I den debat bør man dog efter min mening ikke være blind for, at længere åbningstider faktisk kan have den uheldige sideeffekt, at forældre, der i forvejen arbejder meget, får mulighed for at arbejde endnu længere og hente børnene endnu senere. 

En sådan udvikling vil næppe understøtte en god balance mellem familie- og arbejdsliv. Jeg medgiver gerne, at der kan være brug for at indføre mere fleksible åbningstider, men generelt længere åbningstider, tror jeg ikke, er vejen frem, hvis vi vil understøtte en sund og god balance mellem familie- og arbejdsliv.

Vanetænkningen skal udfordres
For mig og for Krifa er det en samfundsopgave at sikre, at danskerne understøttes i at finde en god balance mellem familie- og arbejdsliv. 

I Krifa er vi parate til at påtage os vores del af denne opgave. Derfor har vi sat den gode balance på dagsordenen. Vi ønsker at udfordre vanetænkningen i forhold til, hvad der kan lade sig gøre, når det drejer sig om at indrette arbejdsliv og familieliv sådan, at den enkelte understøttes i at vælge til og fra af hensyn til den gode balance. 

Lad mig give et par eksempler på, hvor vi kan sætte ind. For det første bør der være bedre mulighed for at kunne skrue op og ned for arbejdstiden i forhold til den enkeltes aktuelle livssituation. 

Mennesker er forskellige, og mennesker har også hver især forskellige behov og muligheder henover et arbejdsliv. I nogle perioder kører man måske på den store klinge og har både tid og overskud til at give den en ekstra skalle på arbejdsmarkedet. I andre faser føler man sig måske mere spændt ud, og det kan knibe med at få tingene til at hænge sammen. 

Derfor er det fornuftigt at diskutere det hensigtsmæssige i, at vi har indrettet et samfund, hvor de fleste arbejder 37 timer om ugen hele arbejdslivet igennem. I Sverige har man for eksempel ret til at gå ned i arbejdstid, når man får børn, og denne ret gælder, indtil barnet fylder otte år. I Danmark har man mulighed for at anmode om deltid, men ikke krav på at få ønsket opfyldt.

En hjertesag
Et andet eksempel er muligheden for at være hjemme fra arbejde i forbindelse med barns sygdom. 

I Danmark skal man som udgangspunkt være omfattet af en overenskomst for at have ret til en enkelt eller to dages fri i forbindelse med barns sygdom. Burde det ikke være en ret for alle lønmodtagere? I Sverige har man ret til 60 omsorgsdage om året, indtil barnet fylder 12 år. Når svenskerne kan, så kan vi da også i Danmark. 

For mig begynder glæden ved at gå på arbejde allerede derhjemme i familien, og derfor er det en hjertesag for mig og for Krifa, at vi som samfund giver familierne optimale betingelser for at finde en sund balance mellem familielivet og arbejdslivet.

Forrige artikel Akademikernes A-kasse: Nyt problem kalder måske på gamle løsninger Akademikernes A-kasse: Nyt problem kalder måske på gamle løsninger Næste artikel V: En stor gruppe skal have et skub ud på arbejdsmarkedet V: En stor gruppe skal have et skub ud på arbejdsmarkedet
  • Anmeld

    Christoffer Jørgensen · Formand for Handelsskolernes Lærerforening

    Æbler og pærer...

    Work/life balance er et tema, der fylder meget i debatten om arbejdsmarkedet i disse år; og med god grund. Derfor er det også et emne, der har været debatteret i de fleste fagforeninger, hvorfor ferie, ferie/fridage, omsorgsdage og hele balancen mellem fritid og arbejdstid har været overenskomststof i en årrække. Fint at også Krifa har opdaget det.

    Uagtet det sympatiske i forslaget om, at rettigheder, som overenskomstbærende, aftaleberettigede fagforeninger har tilkæmpet sig over 100 år, skal trækkes ud af overenskomsterne og gøres til lovstof for alle lønmodtagere, så er der dog lige et par detaljer i indlægget, som kalder på en supplerende bemærkning.

    I Sverige har mor og far tilsammen 60 "omsorgsdage" - ikke hver for sig. Og så bør det også nævnes, at der ikke er umiddelbar sammenhæng mellem den svenske og den danske omsorgsdag.

    I Danmark kan omsorgsdagen i princippet benyttes til alle mulige aktiviteter med børnene; den er faktisk tænkt til netop ikke at skulle bruges på børnenes sygdom. I Sverige er omsorgsdagen derimod typisk øremærket til pasning af syge børn.

    I Danmark er omsorgsdage dækket i lønnen (100%), men svenskerne - med mindre andet er aftalt - kun modtager 80% af lønnen på en omsorgsdag.

    Endelig er midlerne til at dække de svenske omsorgsdage betalt af lønmodtagerne selv - i det der indbetales til en social fond, som alle altså bidrager til.

    En dansk forælder kan ganske rigtigt holde en eller to dages fri i forbindelse med barnets første sygedage, men det er jo ikke 2 dage holdt op imod 60 omsorgsdage - bl.a. fordi man som dansk forælder ikke bruger omsorgsdage til at passe syge børn. Derudover er der i princippet ikke direkte et loft over, hvor mange "barns første sygedag" et dansk forældrepar kan holde i løbet af et år.

    Der skal dog ikke herske tvivl om, at det kan være et pres for travle forældre, som ikke har mulighed for at arbejde hjemme, at sikre pasning af syge børn. Ikke mindst fordi f.eks. bedsteforældrene typisk også er på arbejdsmarkedet i længere tid. En ordning - i eller uden for overenskomsterne - som letter presset på de danske forældre i forbindelse med børns sygdom er derfor højt prioriteret blandt alle, der i den ene eller anden form repræsenterer danske lønmodtagere, man at sige at svenskerne kan noget med omsorgsdage, som vi ikke kan, er kun i begrænset omfang i sammenhæng med danske forhold.