Krifa: Regeringens almisser redder næppe FH-fagforeningerne

Siden årtusindeskiftet er de tværfaglige foreninger - herunder Krifa - vokset markant.

I år 2000 organiserede vi og de øvrige tværfaglige fagforeninger blot 3,9 procent af den danske arbejdsstyrke, ifølge en undersøgelse fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet. Men vores andel er vokset drastisk, så vi nu organiserer 11,1 procent af den samlede arbejdsstyrke.

I samme periode har FH-fagforeningerne blødt medlemmer. Hele branchen har generelt behov for nytænkning for at forblive relevante for de næste generationer, men det er især i FH-regi, medlemmerne flygter. Den dalende tilslutning til bestemte fagforeninger har nu medført, at regeringen med hjælp fra blandt andre SF vil hæve fradraget for fagligt kontingent fra 6000 til 7000 kroner.

Der er mange gode takter i den nye reformpakke – såsom øget dagpengesats i begyndelsen af dagpengeperioden, at stoppe modregning i pensioner og gøre uddannelsesløftet permanent. Men det er ærgerligt, at fagforeningers arbejde på den måde bliver reduceret til at handle om prisen. Og det er tydeligt, at der her er tale om en håndsrækning til FH-fagforeningerne, da det hovedsageligt er deres medlemmer, som vil få gavn af den skattelettelse.

FH-fagforeningerne søger almisser

I det store hele vil det hævede fradrag betyde utroligt lidt i den enkelte danskers økonomi, men man ville kunne gøre enormt meget gavn i samfundet for de penge – eksempelvis i forhold til at sikre en bedre behandling for og forebyggelse af stress.

Jeg vil foreslå regeringen og FH-fagforeningerne at bruge mere krudt på at udvikle, nytænke og samarbejde – i stedet for at modarbejde

Eik Dahl Bidstrup
Formand, Krifa

I en undersøgelse fra 2019, som YouGov har foretaget på vegne af Krifa, siger fire ud af ti danskere, at fagforeninger skal tilbyde noget nyt i forhold til det, de tilbyder i dag, hvis fagforeninger skal være interessante for dem i fremtiden.

Men i stedet for at vise den relevans over for medlemmerne, søger FH-fagforeningerne andre midler: Almisser fra den socialdemokratiske regering.

Med frit fagforeningsvalg i Danmark burde regeringen ikke give bestemte fagforeninger en økonomisk indsprøjtning forklædt som skattelettelser til danskerne. Det burde handle om at sikre, at vi som fagforeninger gør os relevante for borgerne. Både for de borgere, der er på arbejdsmarkedet, de, der står udenfor arbejdsmarkedet, og for de kommende generationer, der endnu ikke er trådt ind på arbejdsmarkedet.

Relevans er vores eksistensberettigelse. Og der er brug for os. For vi er med til sikre, at danskerne trives på jobbet.

Hele fagbevægelsen skal løfte

I 2000 var 73 procent af arbejdsstyrken organiseret i en fagforening. I 2018 var den dalet til cirka 64 procent. Medlemmerne kommer ikke længere af sig selv. Den tid er forbi.

Vi yder vores del for, at andelen vokser. Vi arbejder for at blive en arbejdslivsbevægelse, som hjælper folk med at navigere i et omskifteligt arbejdsmarked – med arbejdslysten som kompas. Vi er der for medlemmerne, når det går dårligt på jobbet, og vi er der, når det går godt. Alle fortjener at opleve god arbejdslyst – det smitter nemlig af på den generelle livslykke, så der efter arbejdsdagen fortsat er energi og overskud til at lege med børnene og give konen et kys.

Vi bruger ikke vores kræfter på at diskutere størrelsen på et fradrag. I stedet forsker vi i danskernes arbejdsliv og trivsel og bruger den forskning til at forbedre danskernes arbejdslyst.

Jeg vil foreslå regeringen og FH-fagforeningerne at bruge mere krudt på at udvikle, nytænke og samarbejde – i stedet for at modarbejde 11,1 procent af den samlede arbejdsstyrke. Det går simpelthen ud over den debat, der i virkeligheden skal tages: Hvordan sikrer vi en relevant fagbevægelse i fremtiden?