Kronik: Vi frygter, at jobcentrene bidrager til selvmord
KRONIK: Vi er bekymrede for, at jobcentre i nogle tilfælde skubber syge borgere ud i selvmord. Derfor er det livsnødvendigt, at lægeudtalelser fremover får forrang i sagsbehandlingen, skriver Lisbeth Riisager Henriksen og Lena Dahl Møller.
Af Lisbeth Riisager Henriksen og Lena Dahl Møller
Sociale debattører
Vi har i en årrække fulgt situationen med jobcentrenes sagsbehandling af landets syge i forskellige fora. Det, vi erfarer, foruroliger os.
Mennesker med alvorlige sygdomme og handicap fortæller, at de er så udmattede og nedkørte af systembehandlingen, at de ikke orker mere. De har mistet håbet om en værdig fremtid.
I den direkte kontakt med alvorligt syge er vi således stødt på opråb fra selvmordstruede, personlige udtalelser om selvmordsforsøg og/eller ønsker om selvmord såvel som beretninger fra pårørende.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Det er barske vidnesbyrd, der ikke stemmer overens med de officielle politiske udtalelser om, at man ønsker "at hjælpe de syge", og at alvorligt syge "selvfølgelig skal have en førtidspension", sådan som vi utallige gange har hørt blandt andet statsminister Mette Frederiksen (S) sige.
Eksempler på selvmord blandt syge
Vi hører igen og igen, at lægeudtalelser ikke bliver respekteret. Det gælder også lægelige advarsler om, at borgere er selvmordstruede og på sammenbruddets rand. Syge og selvmordstruede overvældes af systemets magtfuldkommenhed. De mangler indflydelse på egen sag, og det afføder afmagt og opgivenhed.
At jobcentre kan skubbe syge borgere ud i selvmord, blev tydeligt med Leif og Ivalo. De valgte begge at begå selvmord og advarede forinden jobcentret om, at de ikke kunne tåle dets behandling, og at de havde selvmordstanker.
Lisbeth Riisager Henriksen og Lena Dahl Møller
Sociale debattører
Sammenholdt med økonomiske problemer og alvorlig sygdom med videre, så kan det tage håbet og livsgnisten fra mennesker. Vi mistænker derfor, at jobcentre i nogle tilfælde skubber mennesker ud i selvmord.
Derfor appellerer vi til politikerne om tvingende nødvendige ændringer i den lovede kommende evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob. Det er livsnødvendigt, at lægeudtalelser fremover får forrang i vurderingen af arbejdsevnen.
At jobcentre kan skubbe syge borgere ud i selvmord blev tydeligt med Leif og Ivalo. De valgte begge at begå selvmord og advarede forinden jobcentret om, at de ikke kunne tåle dets behandling, og at de havde selvmordstanker.
Leif fra Fredericia begik selvmord i 2017. Han var slidt op af mange års hårdt arbejde, havde diskusprolaps og så stærke smerter, at han knap nok kunne gå eller forlade sin lejlighed. Alligevel blev han nægtet afklaring og fastholdt på en lav ydelse.
En af hans venner optog uden hans vidende en video, hvor han selv fortæller, hvordan han blev behandlet af jobcentret i Fredericia Kommune. Han fortæller, at man i jobcentret godt var klar over, at han var selvmordstruet. Det havde han nemlig haft en detaljeret snak med sagsbehandleren om, hvor han blandt andet har fortalt, at han ikke havde råd til psykologhjælp. Alligevel blev han ikke reddet.
Ivalo fra København tog sit eget liv i 2018. Hun led af svær angst, depression, borderline, alkoholmisbrug og havde også tidligere været selvmordstruet – alt sammen særlige risikofaktorer for selvmord. Hun havde levet næsten ti år som hjemløs, da hun i 2017 opnåede at få fast bopæl.
Men Københavns Kommunes sanktionsenhed, K-kassen, valgte at lukke for hendes kontanthjælp i tre måneder, fordi hun som konsekvens af sin psykiske sygdomstilstand ikke dukkede op til et møde på jobcentret. Det gjorde de, selvom man i kommunen godt vidste, at hun var selvmordstruet.
Det fik den konsekvens, at hun i begyndelsen af 2018 igen blev hjemløs og måtte lade sig indlægge på et psykiatrisk hospital. Der begik hun selvmord. Hun efterlod sig tre børn.
Jobcentret gør syge mere syge
I en jobcenterundersøgelse udarbejdet af Psykiatrifonden og Sind i 2019 fremgår det, at hver anden sygemeldte tilknyttet et jobcenter har oplevet, at jobcentret i sagsbehandlingen har tilsidesat deres helbred og set bort fra speciallægeerklæringer.
Det er stærkt bekymrende læsning, der dokumenterer vores erfaringer.
I undersøgelsen var 1.400 sygemeldte på forskellige forsørgelsesydelser blevet spurgt om, hvordan de har oplevet mødet med jobcentersystemet.
Konklusionen er: Jobcentre gør sygemeldte borgere mere syge. Foruden tilsidesættelse af deres helbred rummer den blandt andet følgende erfaringer:
- Næsten syv af ti oplever, at jobcentret belaster deres livskvalitet.
- Godt tre af ti beretter, at jobcentret har sat gang i aktiviteter, eksempelvis arbejdsprøvninger, der direkte har forværret deres helbred.
- Knap seks af ti har oplevet et pres fra jobcentret i forhold til at arbejde mere, end de kan magte.
- Mere end to af ti sygemeldte har tanker om, at livet ikke er værd at leve.
- Knap én af ti personer overvejer selvmord.
Borgerne oplever usikkerhed og angst om fremtiden, uforudsigelig sagsbehandling og endeløse afklaringsforløb. Følelse af håbløshed og manglende værdighed er udbredt. Jo længere tid, sygemeldingen varer, jo mere belaster tilknytningen til jobcentret livskvaliteten.
Læger bekræfter alvoren
At jobcentrene kan gøre syge endnu mere syge, har adskillige læger og andre fagfolk advaret om i årevis.
Eksempelvis skrev de to arbejdsmedicinske overlæger Rolf Petersen og Johan Hviid Andersen i 2015 i en kronik i Ugeskrift for Læger, at ressourceforløbene med hovedvægt på partout at få folk i arbejde i mange tilfælde er direkte sundhedsskadelige for personer med svær sygdom og invaliditet.
"Hvis det er regeringens og Folketingets ønske at forbedre de syges og invalideredes situation, må kriterierne for tildeling af førtidspension lempes," advarede de.
I 2016 advarede psykiaterne Annette Sørensen og Helle Nerdrum i Avisen om, at det kan føre til psykoser, misbrug og selvmordsforsøg, at meget psykisk syge borgere i stigende grad presses ud i arbejdsprøvninger og ressourceforløb af kommunerne.
I 2017 understregede de praktiserende læger Bo Jensen Hou og Tue Flindt Müller samt psykiater Mogens Undén i Fagbladet 3F, at borgere rammes på psyken af behandlingen på jobcentret.
"Jobcenteret kan drive mennesker så langt ud i en depression, at tanken om selvmord er det mest fornuftige," udtalte Mogens Undén, der pegede på, at dårlig sagsbehandling bærer hovedansvaret for udløst eller genaktiveret stress og depression.
Praktiserende læge Anders Beich skrev i en kronik i Jyllands-Posten i 2019, at en cocktail af frustration, tristhed, følelse af håbløshed og manglende værdighed giver toksisk stress og sygdomme som følge deraf. Og i en kronik i Politiken i 2017 skrev han: "At blive bragt i en (...) situation af total uvished og udmattelse kan sammenlignes med elementer i avanceret psykisk tortur og vil kunne bringe enhver i tvivl om retten til at være til."
Til Information har han i 2017 fortalt om, hvordan forgæves kamp for førtidspension i Københavns Kommune drev en af hans patienter til selvmord, og at han måtte råde flere patienter til at flytte til en anden kommune for, at de ikke skulle blive mere syge eller suicidere.
Farligt at tage fremtidshåbet fra mennesker
Det er farligt at tage fremtidshåbet, selvkontrollen og værdigheden fra alvorligt syge mennesker. Det kan gøre mennesker endnu mere syge, og de kan miste modet og viljen til at leve videre. En rapport fra Center for Selvmordsforskning fra 2017 fastslår, at der er mange selvmord blandt kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Og tal fra Beskæftigelsesministeriet fra november 2019 viser selvmordsstatistik for personer, der har været på forskellige forsørgelsesydelser i forskellige perioder og aldersgrupper frem til og med 2017.
Mindst halvdelen af alle selvmord begås af personer med depression. Personer med personlighedsforstyrrelse som borderline, skizofreni eller andre psykiske sygdomme, alvorlige fysiske sygdomme, arbejdsledighed, fattigdom eller ensomhed er også i risikozonen. Det fremgår af Sundhed.dk.
Det vil i mange tilfælde ikke være muligt at fastslå, om selvmord for eksempel skyldes en depression i sig selv, eller om jobcentrets behandling af en syg borger har uddybet en depression.
Det er et komplekst samspil mellem forskellige sygdomme, ydre forhold, afmagts- og håbløshedsfølelser hos mennesker.
Men det er ikke svært at forstå, at en depression kan blive endnu dybere og mørkere, og følelsen af håbløshed forstærket, hvis den syge skal igennem fem til ti års ressourceforløb eller andre forhalinger af sagsbehandlingen, inden han kan få fred til at komme værdigt videre med sit liv.
Vi skal forebygge
Der er generelt for mange eksempler på negligering af lægelige advarsler, der ender med at forringe borgernes helbred eller i nogle tilfælde sætter deres liv på spil. Vi tror, man kunne forebygge en del selvmord blandt jobcenterklienter, og det synes vi bør få politisk agtpågivenhed.
Forudsigelighed, respekt for den syges sygdomme, begrænsninger og tid, værdig behandling og et vist mål af selvkontrol er helt afgørende parametre for, at selvmordstruede borgere ikke presses ud i selvmord som følge af sagsbehandlingen.
Derfor er det livsnødvendigt at gøre op med den politiske disrespekt for det lægefaglige skøn, som statsministeren stadig opretholder, og via lovgivning give lægeudtalelser forrang i sagsbehandlingen. Der bør endvidere være mulighed for at sanktionere kommuner, der ikke respekterer lægeerklæringerne, for uden respekt for de lægelige vurderinger er der ingen retssikkerhed og dermed ingen beskyttelse af selvmordstruede borgere.
Endelig er det nødvendigt, at regeringen og forligspartierne bag reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp med videre gør op med den umenneskelige politik, der presser syge ud i et vakuum af uvished, hvor de i årevis hverken er købt eller solgt i forhold til deres fremtidige forsørgelses- og arbejdssituation. Det indebærer blandt andet en afskaffelse af ressourceforløbet.