Kvindekamp i tal: Så langt halser kvinderne efter mændene

KAMPDAG: Når det handler om de mest magtfulde job og løn, sakker kvinderne langt efter mændene. Men når det handler om uddannelser, må mændene se sig slået. Dyk ned i udvalgte nøgletal for ligestillingen her. 

Fredag markeres Kvindernes Internationale Kampdag verden over.  
Siden kvinder fik stemmeret i Danmark i 1915, har man diskuteret tiltag, der skulle sikre mere ligestilling mellem kønnene. Alt fra kvindekvoter i bestyrelser til momsfradrag på tamponer og menstruationsbind har været til debat.  
Men hvordan står det egentlig til med ligestillingen, hvis tallene får lov at tale for sig selv? 
Altinget bringer her en række tal, der beskriver ligestillingen i Danmark.  
  
Klar overvægt af mandlige ledere  
På ledelsesgangene i både den offentlige og den private sektor, vil man støde på langt flere mænd end kvinder, da mænd besidder 71,2 procent af lederposterne. Fra 2010 til 2016 er andelen af kvindelige ledere steget med 1,4 procentpoint fra 27,4 procent i 2010 til 28,8 procent i 2016.  
Kilde: Danmarks Statistik  

Kvinder arbejder gratis fra 10. december  
I 2017 lå årslønnen for mandlige ledere i det private erhvervsliv på 937.000 kroner, mens den for mænd i det offentlige lå på 805.000 kroner. Til sammenligning lå årslønnen for kvindelige ledere i det private på 758.000 kroner og 681.000 kroner i det offentlige.  
I 2011 var løngabet mellem mænds og kvinders indkomst på tværs af sektorer og arbejdsfunktioner på 15,2 procent, hvilket faldt med 1,4 procentpoint frem til 2015. Fra 2015-2017 er løngabet mindsket med 0,3 procentpoint.  

Tal fra virksomheden Nestpick viser, at løngabet i praksis betyder, at kvinder fordelt på alle sektorer arbejder gratis fra 10. december og året ud i forhold til, hvad deres mandlige kollegaer tjener.   
Kilde: Danmarks Statistik og Nestpick 
  
Mændene sidder på magten på Slotsholmen  
3 af 19 departementschefer i ministerierne er kvinder. Kun Justitsministeriet, Kulturministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har kvindelige departementschefer.  
januar 2014: 3 kvindelige af 23 departementschefer (13 procent).  
januar 2019: 3 kvindelige af 19 departementschefer (16 procent).  
Kilde: Altinget og Moderniseringsstyrelsen 


Danmark har færrest kvinder i bestyrelser i Norden  
I Norden vil man oftere støde på kvinder i bestyrelseslokalerne sammenlignet med resten af Europa. I Danmark finder man dog færrest kvindelige bestyrelsesmedlemmer blandt landene i Norden:   
Norge: 43 procent  
Island: 43 procent  
Sverige 36 procent  
Finland: 33 procent  
Danmark: 29 procent  
EU: 25 procent  

Fra januar 2013 til januar 2016 er andelen af kvinder i børsnoterede selskabers bestyrelser dog steget fra knap ti procent til 16,5 procent.  
Kilde: Nordisk ministerråd og DI 

Danske mænd tager mindst fædrebarsel i Norden 
Der er forskel på, hvor meget tid de nordiske fædre bruger med deres nyfødte børn. Mændenes andel af barselsperioden fordeler sig således på tværs af landene:   
Island: 29 procent  
Sverige: 28 procent  
Norge: 19 procent  
Danmark 11 procent  
Finland: 11 procent  
Kilde: Nordisk ministerråd.


Færre kvinder i Løkke-regeringer  
Thornings første regering: 14 mænd og 9 kvinder = 23 ministre = 39 procent 
Løkkes første regering (2015): 12 mænd og 5 kvinder = 17 ministre = 29 procent 
Kvindelige ministre i alt under Thorning i alt: 13 Kvinder  
Kvindelige ministre under Løkke i alt: 10 Kvinder 
Kilde: Statsministeriets hjemmeside.


Stabil andel af kvinder i Folketinget
Sammenlignet med valget i 2001 blev der i 2015 valgt 0,4 procentpoint færre kvinder ind i Folketinget. Det tal ændrer sig dog senest til juni, når danskerne igen skal til stemmeurnerne.  
2001: 38 procent 
2005: 36,9 procent 
2007: 38 procent 
2011: 39,1 procent (højeste nogensinde).  
2015: 37,4 procent.
Kilde: Folketinget


Kvinder fører på uddannelse
I 2010 havde 66,7 procent af kvinder op til 30 år færdiggjort en gymnasial uddannelse. I 2018 var tallet 74,1 procent.        
I 2010 havde 49,7 procent af mænd op til 30 år havde færdiggjort en gymnasial uddannelse, mens tallet var på 61,6 procent i 2018.    

For mellemlange videregående uddannelser var tallet for 25-35-årige kvinder i 2010 på 39,2 procent og 46,4 procent i 2018. 
De samme tal for mænd er på 16,3 procent i 2010 og 24,7 procent i 2018.  

I 2010 havde 21,3 procent af kvinderne mellem 25-35 år fuldført en længere videregående uddannelse. I 2018 var tallet på 38 procent.  
I sammenligning havde 19,1 procent af mændene mellem 25-35 år fuldført en længere videregående uddannelse, mens tallet i 2018 var 30 procent.    
Kilde: Danmarks Statistik.

Women Liveability Index 
Virksomheden Nestpick offentliggør i dag en undersøgelse, der klarlægger, hvilke lande der har de bedste forhold for kvinder. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 100 lande fordelt på seks kontinenter. Med i bedømmelsen indgår kriterier som kvinder repræsenteret i parlamentet, uddannelsesgrad hos kvinder, løngab mellem kønnene, kvinder i ledende stillinger i erhvervslivet med mere.  
Danmark er på en sjetteplads i Women Liveability-indekset. Topti er Norge, Sverige, Canada, Finland, Island, Danmark, Irland, Slovenien, Østrig, Estland 
Find hele undersøgelsen her
 

Forrige artikel Kovending om håndværkerfradrag skaber splid i rød blok Kovending om håndværkerfradrag skaber splid i rød blok Næste artikel Sådan vil en hård Brexit påvirke det danske arbejdsmarked Sådan vil en hård Brexit påvirke det danske arbejdsmarked
Nu bliver det lettere for EU-borgere at få danske dagpenge

Nu bliver det lettere for EU-borgere at få danske dagpenge

AFTALE: Borgere fra andre EU-lande vil fremover kunne få ret til danske dagpenge efter én måneds arbejde i Danmark. Det er konsekvensen af en ny aftale i EU. Dermed taber Danmark kampen for at fastholde en længere optjeningsperiode.