Debat

Leder af A-kasse: Selvstændige kan afhjælpe manglen på arbejdskraft

DEBAT: Samfundet skriger på arbejdskraft, som små virksomheder og selvstændige er parate til at udføre. Det kan, hånd i hånd med efteruddannelse af ledige, løse flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet, skriver DANA-direktør Keith Fobian.

Foto: Pressefoto - DANA
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Keith Fobian
Direktør, DANA – De Selvstændiges A-kasse

Manglen på arbejdskraft breder sig på det danske arbejdsmarked, og senest har Dansk Erhverv advaret om, at hvis ikke der gøres noget aktivt for at øge udbuddet af arbejdskraft, vil der blive skabt en mængde flaskehalse i mange brancher.

Jeg er helt enig i den vurdering, og jeg ser udfordringen og en del af årsagen. Ledigheden er igen dykket til et usædvanlig lavt niveau. Cirka 4 procent på landsplan, og 2,2 procent for DANAs medlemmer.

Denne lave ledighed, som er positivt for den enkelte erhvervsdrivende, er samtidig en udfordring for virksomhederne.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

I DANA arbejder vi målrettet for, at medlemmerne skal lykkes med deres virksomheder, og for de medlemmer, der rammes af ledighed, arbejder vi for at sikre, at ledighedsperioden bliver så kort som muligt.

Det er lykkedes ret godt i de senere år, men hver måned kommer der nye ledige til, som skal have dagpenge i en kortere periode. Langtidsledighed er nærmest afskaffet. Og jeg tror, at en ledighedsprocent på 2 procent er svær at komme under, da en del jo skyldes skifteledighed, såkaldt strukturel ledighed.

De selvstændige er nemlig altid parat til at kaste sig over nye opgaver, og hvorfor ikke udnytte det, når samfundet skriger på arbejdskraft?

Keith Fobian
Direktør, DANA – De Selvstændiges A-kasse

Når arbejdsmarkedets parter diskuterer, hvordan man kan komme flaskehalse og mangel på medarbejdere til livs, så sker det ofte med fokus på, om vi kan hente yderligere udenlandsk arbejdskraft til landet, eller hvordan vi skal få resten af landets ledige, som lige nu udgør 120.000 personer, ud i job.

120.000 kan ikke efteruddanne sig til jobs
Allerede nu arbejder tusindvis af udenlandske håndværkere på danske arbejdspladser, og at øge denne arbejdsstyrke har i praksis vist sig vanskeligere efterhånden. Men for at sikre væksten ses det stadig som en mulighed, der skal forfølges.

Når det gælder om at bringe de sidste ledige i spil, så vil jeg mene som Dansk Erhverv, at her bør gøres en større indsats, men jeg tvivler på, at der vil frigøres så mange ressourcer, som man forestiller sig.  

For spørgsmålet er i mine øjne, om ikke der er en grænse for, hvor mange af de arbejdsløse vi reelt har mulighed for at få i arbejde? Jeg tror nemlig ikke, det er muligt uden videre at efteruddanne alle disse 120.000, så de – vupti – lige kan overtage de ledige jobs.

Når der er stor efterspørgsel på arbejdskraft og lav mobilitet på arbejdsmarkedet, og ledigheden samtidig er faldende og lav, vil virksomhederne kæmpe om dem, der er til rådighed. Også om de sidste 120.000 arbejdsløse, men kampen om arbejdskraften skaber også en mobilitet, som let kan medføre, at mange ryger ud i kortere ledighedsperioder.

Selvstændige som arbejdskraftreserve
Men jagten på de 120.000 ledige fortsætter – på flere planer – vel vidende, at der reelt ikke er 120.000 mennesker til rådighed, og at 120.000 formentlig også er alt for lidt til at dække behovet.

Men vi vil gerne pege på en mulighed, som måske kan få det til at lade sig gøre alligevel.

De selvstændige er nemlig altid parat til at kaste sig over nye opgaver, og hvorfor ikke udnytte det, når samfundet skriger på arbejdskraft?

En del af løsningen kan derfor være, at de større virksomheder bruger de mindre virksomheder – de selvstændige, hvoraf en hel del har kapacitet til at dække nogle at de arbejdsopgaver, som de større virksomheder ikke har ressourcer til.

Det ville, så vidt jeg kan se, skabe en win-win-situation – nemlig at opgaver og projekter kan blive løst i virksomhederne og sætte yderligere kog under kedlerne hos de selvstændige og iværksætterne. Tilmed vil politikerne kunne sætte tjek ud for flere punkter øverst på den samfundsmæssige agenda.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Keith Fobian

Fuldmægtig, Forsyningstilsynet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1981)

0:000:00