Lederne: Åbenhed kan bremse sexchikane

DEBAT: Skal vi hindre seksuel chikane på arbejdspladsen, er åbenhed og en god omgangstone vejen frem. En stramning af loven vil til gengæld ikke have effekt, skriver Bodil Nordestgaard Ismiris fra Lederne i forbindelse med dagens samråd i Ligestillingsudvalget om regeringens initiativer for at bekæmpe seksuel chikane og overgreb.

Bodil Nordestgaard Ismiris 
Viceadministrerende direktør, Lederne

Hos Lederne er vi glade for, at problemerne med seksuel chikane de seneste måneder er kommet frem i lyset. Vi er ikke i tvivl om, at #MeToo-kampagnen har bidraget til at bryde nogle vigtige tabuer. Sexchikane er et problem, som vi alle har et ansvar for at gøre op med.

Derfor ærgrer det mig, at fagbevægelsen ikke har andet at byde ind med end forslag om strammere regler. Fagbevægelsen foreslår at ændre loven, så en arbejdsgiver skal godtgøre, at chikanen ikke kunne være undgået ved at gennemføre passende forholdsregler. I samme ånd har fagbevægelsen foreslået at lette de ansattes muligheder for at rejse krav om godtgørelse mod arbejdsgiveren for seksuel chikane.

På papiret er det gode forslag. I virkelighedens verden er de desværre ikke meget værd.

Arbejdsgiverne har nemlig allerede i dag et ansvar som følge af både ligebehandlingsloven og arbejdsmiljøloven. Og loven giver allerede mulighed for godtgørelse til ansatte.

Med andre ord er det ikke nye love, der skal til. Problemet ligger et helt andet sted. Nemlig i kulturen på arbejdspladserne.

Derfor må arbejdergivere, ledere og medarbejdere arbejde sammen om at skabe en god omgangstone og åbenhed omkring at tale om sexchikane og andre former for mobning. Det er den bedste måde at forebygge på.

Hvis ikke man på virksomheden kan snakke åbent med ledelsen om problemerne, kan ledelsen ikke gøre noget ved sagen. Derfor vil det ikke ændre noget at pålægge arbejdsgiverne et udvidet ansvar. Loven er allerede indrettet sådan, at virksomhederne er ansvarlige, hvis ledelsen ved, at sexchikane foregår, men alligevel ikke griber ind.

Hos Lederne vil gerne bidrage til at skabe åbenhed og en sund kultur på arbejdspladsen.

Vi har gennem længere tid løbende sat fokus på mobning og seksuel chikane gennem undersøgelser, vejledninger og kampagner. Og vi har, i samarbejde med fagbevægelsen og arbejdsgiverne, udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan arbejdspladser kan forebygge og håndtere seksuel chikane.

Vi følger også med interesse det arbejde, der er sat i gang politisk på området, og vi bidrager gerne, hvis de ansvarlige ministre eller andre har brug for vores erfaring og viden. Derfor vil vi følge med på onsdagens samråd i Ligestillingsudvalget, hvor ligestillingsminister Karen Ellemann (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skal svare på, hvilke initiativer regeringen agter at tage for at bekæmpe seksuel chikane og seksuelle overgreb.

 

Forrige artikel ITD om digital fremtid: Lastbilchauffører skal tilbage på skolebænken ITD om digital fremtid: Lastbilchauffører skal tilbage på skolebænken Næste artikel Jyske Bank: Private aktører skal sikre fremtidens faglærte Jyske Bank: Private aktører skal sikre fremtidens faglærte
  • Anmeld

    Michael · menneske

    Sexchikane: verdens mindste problem............

    også for fattige kvinder.

    De af kapitalen udnyttede kvinder, der tvinges til at beskæftige sig med nedbrydende og tidsrøvende arbejdsmønstre, der undergraver deres egen personlighed og åbner op for sexuel udnyttelse.

  • Anmeld

    Michael · menneske

    Pseudo-ligeberettigelse............

    Hvis 2 forskellige behandles ens, behandler man dem forskellgt - ud fra deres virkelige behov fysisk, sjæleligt og kulturelt åndeligt.

    Det er ikke ligeberettigelse at blive assimileret ind i en krigsliderlig kapitalistisk markedsøkonomi.

    Kvinder uddannes til at gøre brutale ting i krig i Afghanistan og andre krige.
    Er det kvindeligt fornuft?
    Der kan kvindeligt hysteri og vildskab vinde over manden og opøve det kontroltab, som manden længe har haft.
    Hendes uudgrundeligt spørgende blik (sikke en diskriminerende beskrivelse af kvinden) erstattes af målrettet millitærpræcision.
    Kvinden har fundet meningen og skabt en tilværelse, men assimileret som mand.
    Væk med kulturen og børnene, dem handler og sjakrer vi os bare til.
    Frihed til hvad? til at blive lønslave, som Rockefeller ønskede da han aktivt støttede kvinders ligeberettigelse med det motiv at få dobbelt så stor mulighed for at beskatte, ensrette og overtage opdragelsen af børnene i statsregi.

    Ligeberettigelse handler ikke kun om økonomi, men frihed i kulturen i ånden, ikke at blive slave, men at have rettigheder på ligefod med mænd.
    Men behandles mænd og kvinder ens er det lig med undertrykkelse af den ene eller den anden.

    Forskellige behandles ens netop ved at blive behandlet forskelligt.


    I erhvervslivet mann-ificeres kvinderne , og er stolte af det.

    Mater-ialiseringen af det offentlige bureaukrati, der fuldstændig kastrerer mandlige klienter f.eks på jobcentrene.
    Der er ikke meget frihed for mænd sådan et sted.
    Så hvis det er der kvinders frihed findes sker det på bekostning af mænds.

    Har kvinderne sejret ad helvede til og tabt sin sjæl?

    I mangt og meget ja, fordi ikke har bidraget med det at være kvinde ,men har assimileret sig ind i mandeverdenen.

    Kvinder destruerer ikke mindre end mænd, tværtimod.

    Mennesker får også sit liv "ødelagt", ikke kun af deres far.........

    Kvinders pseudo-ligeberettigelse sætter netop spørgsmålstegn ved folkestyret( som er pseudo, kapret af små politiske sekter, der kalder sig partier), retssikkerheden , som udvandes dag for dag er end som pseudo, og den personlige frihed, der intet er værd i et system, der slavebinder og hjernevasker mennesker med sin styring ikke bare af menneskers handlinger, men også på stærkt måde hvordan mennesker skal fødes,opdrages, bespises, beklædes, bebos, kort sagt hvordan de skal og må tænke, der betyder at de må lyve overfor sig selv og forråde sit jeg.

  • Anmeld

    Michael · menneske

    Integritet

    Dybest set handler det om integritet.

    Har hvert menneske integritet kender det sin næste, mand eller kvinde.

    Problemet er at vi lever i en verden hvor alles integritet hele tiden anfægtes
    moralsk, etisk, retsligt, socialtkulturelt-åndeligt og erhvervsmæssigt.

    Integriteten kan defineres som autoriteten over sig selv.

    Den eneste udenforstående autoritet, individet bør respektere med skepsis selvfølgelig er den juridiske.

    Alt andet autoritet har udspillet sin ydre rolle.

    Her er problemet at lovgivningen er kapret af snævre særinteresser, sekter, racer,stammer, regioner, som lovgiver til fordel for erhvervene og udhuler menneskelig anstændighed, forståelse, ånd og ret til liv.

  • Anmeld

    Michael · menneske

    Virkelig Misgony..........

    Lidt om misgony og videre udsyn
    War, feminism and women’s liberation: Misuse of women’s rights to legitimize military intervention:
    http://www.iapss.org/wp/2017/10/01/war-feminism-and-womens-liberation-misuse-of-womens-rights-to-legitimize-military-intervention/

    Kavita Krishnan:
    Seksuel vold kan ikke tilskrives nogle mænd, der opfører sig på "antisociale" eller "umenneskelige" måder: det har alt at gøre med samfundets struktur: dvs. den måde, hvorpå vores samfund organiserer produktion og følgelig strukturerer sociale relationer.

    ... vi er vidne til en global nedskæring i sociale udgifter. Enhver stat, der forfølger sådanne politikker, skal overtale kvinder til at acceptere byrden af ​​husarbejde som "kvinders arbejde" og afholde kvinder fra at afvise traditionelle roller. Det er bemærkelsesværdigt, at nogle af de værste voldtægtskulturkommentarer fra amerikanske republikanske senatorer (der kunne konkurrere med Indiens patriarkalske lovgivere i misogyni) er blevet sagt for nylig for at fremme argumenter mod retten til abort.

    ... primitive akkumulering af multinationale selskaber, der stjæler jord, mineraler og andre ressourcer i Indien, er ikke kun, som Prabhat Patnaik korrekt bemærker, en kilde til korruption, det medfører også statsundertrykkelse og seksuel vold mod kvinder, der går forrest i modstanden mod virksomhedernes landtyveri.

    Den globale opsving i kønsvold (herunder seksuel vold og vold i hjemmet) og misogynistisk voldtægtskultur bør da i det mindste delvis spores til imperialismens og imperialismens imperativer og deres lokale agenter for at retfærdiggøre en øget byrde for social reproduktion for kvinder, tilgængeligheden af ​​kvinder fra de tidligere kolonier somlet føjelige arbejdskraft og voldtægt som et våben mod folks modstand mod primitiv akkumulation.

    Frygten for vold bidrager til disciplinering af kvinder til egnede arbejdere, både til global produktion såvel som reproduktion. Derfor kan den voldelige mand og voldtægter ikke forstås som isolerede gerningsmænd, der er "antisociale" aberrationer, der udgør en trussel for systemet. Det er ikke tilfældigt, at gerningsmænd til kønsvold finder magtfulde fortalere (ikke kun i Indien men i hele verden) i de misogynistiske og voldtægtskulturerklæringer fra de politiske, religiøse og lov-og-ordinære institutioner.

    Der ser ud til at være en slags statistisk dysleksi, som folk får, når feminister begynder at tale om mandlig vold. Erklæringen 'Mest voldelige forbrydelser begås af mænd' bliver ofte misforstået som 'de fleste mænd er voldelige' eller endda med en slags kønsdysleksi, som 'kvinder er aldrig voldelige'.

    Som den britiske lægeundersøgelse for nylig påpegede, skal denne livskadelige kønsforskel udfordres ved at tage fat på den maskulinitetskultur, der opretholder dem. Hvordan mænd og kvinder opfører sig er socialt formet. Populære forståelser af maskulin karakteristika udspilles i biologi. Testosteron, den mandlige hormon, "metaforen for ​​mandighed",beskrives som drivende mænd ubønhørligt til aggressiv adfærd. Men undersøgelser viser at testosteron er relateret til status-søgen, men ikke direkte til aggression. Mange andre faktorer er indflydelsesrige. Testosteronniveauerne øges eller formindskes hos både mænd og kvinder ved diæt, aktivitet og omstændigheder. Muligheden for at interagere med våben synes for eksempel at øge testosteron, mens mænds testosteronniveau falder, når de er involveret i pasning af børn.

    Pointen er, at visse udbredte maskuline træk og adfærd er farlige og dyre både for enkeltpersoner og samfund. De er modtagelige for målrettet ændring. Maskulinitetskulturen kan være og bør behandles som et politisk problem.

    For mændene fører usikker uddannelse og arbejdspladser til revner i det sikre fundament af maskulinitet. Et svar på denne maskulinitetskrise er naturligvis en fremvisning af maskulin protektionisme, aggression, "Den sikre familie" -type lider af patriarkalsk tilbageslag og det udløser seksuel vold.

    "Maskulinitet" er et udtryk, der beskriver problemet ved at behandle det som et spørgsmål om subjektivitet. Det psykologiserer implicit eller udtrykkeligt hovedproblemet som om, hvordan man genuddanner drenge og forkaster vold som et helbredsproblem snarere end en magt.