Lederne i opråb: Vi er ved at sende en generation af elever med mangelfuld læring videre i systemet

Thomas Christensen
Uddannelseschef, Lederne
Der er det seneste år gået megen læring tabt i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, fordi nedlukningerne af samfundet og fjernundervisning ikke har været i stand til at erstatte det fysisk møde mellem unge mennesker og lærere.
Og med den seneste udmelding om yderligere hjemsendelse frem til – som minimum – 7. februar er politikerne nu nødt til at reagere, hvis ikke vi skal risikere, at en hel årgang af udskolingselever og studerende på ungdomsuddannelserne kommer til at mangle sociale, faglige og praktiske kompetencer.
Digital læring kan ikke erstatte fysisk fremmøde
Hos Lederne er vi som udgangspunkt begejstret for digital læring, men vi er også af den klare overbevisning, at digital læring skal fungere som et supplement til den traditionelle fremmøde-undervisning – og det har coronakrisen i den grad været med til at understrege, at den bør.
Vi ved, at den megen fjernundervisning har gjort eleverne mindre motiverede, hvilket påvirker indlæringsevnen. Samtidig går meget dialog og argumentering med læreren og klassekammeraterne tabt med fjernundervisning, hvilket betyder, at den faglige udvikling svækkes.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Derudover halter mange elever bagud på de praktiske kompetencer i forhold til at arbejde i laboratorier eller have hovedet nede i bilmotoren.
Derfor frygter vi hos Lederne, at dem, der nu kommer ud af folkeskolen og ungdomsuddannelserne, ikke har opnået de nødvendige kompetencer til at gå videre på ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelserne eller ud på arbejdsmarkedet.
Med den seneste udmelding om yderligere hjemsendelse er politikerne nu nødt til at reagere, hvis ikke vi skal risikere, at en hel årgang kommer til at mangle sociale, faglige og praktiske kompetencer.
Thomas Christensen
Uddannelseschef, Lederne
Derfor er der behov for politisk initiativ nu. For vi må som samfund ikke tabe en hel ungdomsårgang i coronaens navn.
Der skal handles hurtigt
Hos Lederne mener vi, at der er behov for en bred vifte af løsninger, der passer til både uddannelserne, eleverne og den læring, der er gået tabt.
Det kan blandt handle om, at man overvejer, om det nogle steder giver mening at aflyse afgangseksaminerne i C- og B-fag, som gymnasieeleverne har stillet som borgerforslag, for i stedet at forlænge uddannelsen, så eleverne har mulighed for at indhente noget af den tabte læring.
Samtidig kan det overvejes at oprette supplerende undervisning på såkaldte Summer Schools, hvor elever forventeligt kan komme tilbage på den fysiske skolebænk og derfor i højere grad understøttes i arbejdet med at oparbejde deres praktiske, faglige og sociale kompetencer.
Dette kunne eventuelt ske i et samarbejde med de lokale virksomheder.
Flere voksne i undervisningen
Eventuelle tiltag bør samtidig understøttes med, at der i en periode er behov for flere voksne i undervisningen til at understøtte sårbare elever og studerende, som er blevet tabt meget under nedlukningerne.
Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har Børne- og Undervisningsministeriet igennem længere tid arbejdet med en bruttoliste over mulige initiativer, der kan lukke faglige huller på alle niveauer af uddannelsessystemet.
Det skal her være Ledernes opfordring til ministeren, at denne liste hurtigst muligt bringes i spil i et bredt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer, så vi sammen kan finde hurtige og gode løsninger. Det skylder vi de unge.
Omtalte personer
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost




























